Khaled
Store Vega, København

Det var en algerisk superstjerne og folkets mand, som gav et brag af en maratonkoncert på Store Vega.

Salen var fyldt til bristepunktet, og det var en sand fornøjelse at se, hvor mange danske med oprindelse i Magreblandene, samt såkaldt "etniske" danskere, der var mødt op til en af de fedeste fester set længe. For her var en mand og hans orkester, som dels havde så mange sange på paletten fra en karriere på et kvart århundrede og besad en vilje til med sit velsmurte orkester at give den alt - og mere til. Undertegnede havde den fornøjelse at interviewe stjernen i tre timer inden koncerten, og man skal altså lede længe efter venligere folk. Det brede smil og positive udstråling, der alle dage har været varemærket, er ikke påtaget, og til hele koncerten var der publikummer, der sprang op på scenen for at blive foreviget med stjernen midt i de hæsblæsende sange, og han var venlig og imødekommende overfor hver og en.

Resultatet var at et sindssygt medlevende publikum fik en godt 3 timer lang seance, som ikke mindst inkluderede en lang række ekstranumre, som reelt var et ekstra sæt. Her fik han besøg på scenen af Outlandish, som nok skulle have holdt sig væk. For ved siden af stjernen i glansnummeret Aicha måtte tonearten sættes ned, så Isam Bachiri kunne følge med, og så udeblev Khaleds opvisning i det vokalt krævende nummer. Som han dog gudskelov uden de tre fra Brøndby gav i den rette version til allersidst, med den karakteristiske vokal som lettede og fløj til himmels.

Repertoiret var i høj grad fra Liberté, samt fra det andet album fra den internationale karriere, 1993-albummet N'ssi N'ssi, hvor den første sang, der for alvor fik koncerten var El Maasem og tilbage i forløbet fra Liberté var en vidunderlig version af Raykoum, som under navnet Hada Raykoum oprindelig var en sang fra starten af karrieren, som Khaled fik fra den tidlige raï's store gamle dame, Cheikha Remitti, og herefter kom de altså som perler på en snor. Han ville stå og køre sin Ya-Rayï af fra den forige plade, og den ville brede sig ud og blive den altomsluttende triumf, som ville få publikum til at skrige af fryd. Det var helt vildt.

Et højdepunkt der også i den grad tog fra, var den klassiske El Harba Wine, som bare er så overdådigt et dansenummer, og alt swingede uimodståligt, hvorefter vi ville passere perjlemærker som Chebba, indtil vi kom hen mod slutningen på det egentlige sæt med medley, hvor Khaled gav det store første diskohit, Didi, som er en klassiker og virkelig kom til sin ret her til aften.

Til ekstranumrene lagde han ud med at give Outlandish chancen, og derefter kom numrene nonstop. Det var, som om han bare ikke nænnede at forlade publikum, som var helt oppe at køre til en fest, der aldrig havde skyggen af et dødt øjeblik.

Nej, Khaled giver alt, og det var en fornøjelse at se en kunstner, som er aldeles uden nykker og formår dels at leve op til sit eget høje niveau, samt underholde i ordets bedste forstand.

En sand triumf i Vega fra manden med honningstemmen.