Syret tilbagetog til fortiden

En trommerytme, der lyder som en kastevind, nogle skærende kling-klang-guitarflader og et bippende keyboard, der kvækker som en frø. Med første skæring, Convinced Of The Hex, fra The Flaming Lips' nye langspiller Embryonic føler man sig hensat til den tyske krautrock anno 1971. Vaner kan være hæmmende og grænse til det forudsigelige. Det har vores kosmiske venner fra Oklahoma erkendt, inden tomgangen indfandt sig. Bandet afviger komplet fra den rute, der påbegyndtes med det 10 år gamle mesterværk The Soft Bulletin og vender i stedet for tilbage til fortidens syrede trips. At der var gået lidt for meget gøgl og sentimentalt skønmaleri i maskineriet, kan ikke benægtes. Størstedelen af albummet er indspillet under forskellige jamsessions sammen med produceren Dave Fridmann. Tempoet slækkes på den døsige hymne Evil, hvor sanger Wayne Coyne synger inderligt om menneskets ondskab, mens den forvrængede See The Leaves giver plads til det nye faste medlem, trommeslager Kliph Scurlocks gemene indpisken. Undergangsmessen Powerless er mørk og mareridtsagtig, mens Can Be A Frog er et spøjst indslag med Karen O, der imiterer dyrelyde på sin egen utæmmelige måde. MGMT gæster på Worm Mountain, men går tabt i det dissonante miks. Det gør matematikeren Thorsten Wörmann til gengæld ikke på Virgo Self-Esteem Broadcast, hvor han smider et par matematiske formler om at nedbryde alle grænser. The Flaming Lips har brudt med alle rutiner på Embryonic og virker i stedet for fuldstædigt udknaldede i deres fantastiske og bizarre tilbagetog til fortiden.