Med brede penselstrøg finder Clap Your Hands Say Yeah-forsanger igen ind til melodierne

Mens Clap Your Hands Say Yeah har skruet ned for aktiviteterne til stort set pauseniveau, mens forsanger Alec Ounsworth puslede med arbejdet til sit sideprojekt Flashy Python, kom ideen, at han kunne udgive et soloalbum. Resultatet er en eksperimenterende form, hvor han har valgt sig adskillige jazzmusikere på instrumenterne, hvorfor man følgelig kunne frygte – eller forvente – at albummet ville stikke i en mere jazzet retning. Trods uomtvisteligt præg – særligt på Idiots In The Rain – har han efterladt sin tydelige signatur, og stilen er stadig alternativ på sangene, der kommer bredt omkring. På Holy, Holy, Holy Moses (Song for New Orleans) sender han tydelige referencer til byen, hvori pladen er optaget, på Bones In The Grave udlever han en teatralsk forkærlighed for Tom Waits uden at evne ikonets kraftige patos, men – og som vigtigste eksempler af alle: På South Philadelphia (Drug days) og den klimaks-opbyggende What Fun udstikker han en blændende vellykket guitarbåret singer-songwriter-stil. Talentet skinner endnu engang igennem, og med en tydeligere retning kan han nå rigtig højt.