Shakira er klar til at sætte tænderne i hitliste-toppen igen

Hendes stønnen er mere troværdig end hendes uuulvehyl på She Wolf. Men Shakiras single og åbningsnummer bider sig godt fast i enhver øreflip med hang til pop. På hendes trejde engelsksprogede album har hun bevæget et stykke væk fra den smålumre latinopop og fundet en mere opdateret, elektronisk poplyd. Det klæder hende. De fleste af numrene er solidt kvalitetsarbejde og lander et fint både lytte- og dansevenligt sted. Men In This Town kunne godt være en ny Whenever Wherever og har oven i købet en underholdende tekst ("the good ones are gone/or not able/and Matt Damon's not for me") og Spy (med Wyclef Jean) ville være genial i en James Bond-film. Mens Why Wait og Good Stuff er blandt de knap så gode sager. Shakira er som få i stand til at arbejde med sin vokal. Personligt kan hendes noget-så-lidende (eller noget-så-sexede, om man vil) fraseringer få mine hår til at rejse sig i rædsel, men det ændrer nu ikke ved, at hendes album afleverer et solidt tandsæt, der markerer, at hun stadig har godt fat i flæsket på den gode popmusik.