Fin indiefolk i skyggen af Arcade Fire

Hvor meget banjo kan man faktisk holde ud på et moderne album? Mumford & Sons, der er en del af den spirende engelske folk-indie og americana-scene, tager chancen, og metalsvungne strengeinstrumenter fylder meget på debuten. Det bluegrass-klingende titel- og åbningsnummer er flot opbygget og orkestreret og etablerer, at frontmand Marcus Mumford besidder en kraftfuld og alsidig vokal. Gennem albummet svinger numrene fra det dæmpede til en mani, som kun førnævnte banjo kan fremdrive. At Marcus Dravs har produceret albummet, er et tveægget sværd. For nok får han en flot lyd ud af det unge band, men samtidig kommer klangen også til i mistænkelig grad til at minde om Dravs' største hidtidige bedrift, Arcade Fires Neon Bible. Det høres særligt på The Cave og Little Lion Man, og det er jo ikke fordi det er værste, man kan ekkoe, men lidt ærgerligt for et band, der er i gang med at skabe sin egen identitet. De britiske aner skinner igennem på Winter Winds, et af albummets stærkeste tracks, og generelt er der masser af potentiale at spore.