Robbie Williams
Reality Killed The Video Star
EMI Music |
Udkom 9. november 2009 | GAFFA | 5 stjerner | |
| Læserne |
|
5,38 stjerner i snit (efter 8 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Kaptajn Williams sejler sejrrigt i havn
Med et stærkt kritiseret album og utallige historier om en mulig tilbagevenden til sin gamle gruppe i det kølvand, der ligger nærmest den luksusliner, som Robbie Williams' karriere overordnet set må karakteriseres som, er det med en god portion spænding, at den fortsatte kurs observeres. Få havde derfor troet, at Williams ville kunne hive sig selv op for derefter at sejle sejrrigt i havn med et album som dette, der kvalitativt set hører til blandt karrierens bedste. Det rummer endnu et kuld stærkt iørefaldende popperler, der skiller sig ud – ikke bare fra det øvrige og ofte tvivlsomme udbud i popmusikkens verden, men også fra hinanden. Producerlegenden Trevor Horn holder dog styr på trådene i sin højdynamiske produktion, hvor hele spektret fra højre til venstre og top til bund mesterligt udnyttes. Den tidligere tendens til stærkt selvkarikerende tekster (såsom "I'm here to make money and get laid" og "my bed's full of takeaways and fantasies of easy lays") er som på Intensive Care tonet noget ned, og det klæder afgjort Williams, der siden sidst har rundet de 35 år. Fra albummets betagende åbner, Morning Sun, og frem til reprisen af samme nummer tolv skæringer senere er der ikke ét decideret svagt nummer, og særligt bør fremhæves You Know Me, der klinger af afdansningsbal for halvtreds år siden, Difficult For Weirdos, der kunne have været det bedste nummer på Rudebox, og den opløftende, klaverbårne Won't Do That. Dette album er ingenlunde en vag svanesang for det 21. århundredes største entertainer, men en musikalsk comebacktriumf, der er større end både Williams og hans fans kunne have håbet på.













07-11-09 07:58 | Besvar
07-11-09 12:58 | Besvar
08-11-09 12:59 | Besvar
Fantastisk album efter min mening, og dejligt at han er tilbage.
09-11-09 09:32 | Besvar
09-11-09 15:02 | Besvar
Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, så stor uenighed der er om de stærke og svage sange på albummet. Prøv at holde gaffa-anmeldelsen op imod denne: http://kpn.dk/popmusik/records/article1879337.ece?page=2
Jeg tilslutter mig i øvrigt anmeldelsen herinde. You Know Me og Won't Do That er klare singlevalg.
11-11-09 14:36 | Besvar
11-11-09 14:57 | Besvar
Selv om der er rigtig mange gode melodier og ørehængere på pladen og Robbie synger rigtig godt, er det først og fremmest Trevor Horns flotte produktion, der sætter prikken over I'et og gør CD'en til et af årets definitive musikalske højdepunkter.
Man kan næsten sige, at han er for Robbie W. hvad Quincy Jones var for Michael J.
Og Pet Shop Boys har heller ikke levet forgæves...
POP IS BACK!!!
12-11-09 20:12 | Besvar
14-11-09 18:44 | Besvar
26-11-09 17:11 | Besvar
Meandmusic: Nej der er ingen tvivl om T. Horn er super dygtig og albummets storladne lyd er da også krediteret ham. Men Robbie charme flyder nu igennem OG de to ting smelter sammen og giver en rigtig god blanding af feelgood pop, MED kant.
"You Know Me" og "Won't Do That" er da glimrende numre og der skal vel heller ikke være 10-12 singler på ét album?
Men lidt pudsigt det er "You know..." der er 2. singlen.
"Difficult for weirdos" er da bare et superfedt nummer og jeg er ikke enig i at det nummer hører hjemme på Rudebox.
Hvad så med "Last Days of Disco" hvor hører det nummer henne, hvis ikke på dette album, ja jeg mener bare, der er vel en større mening med, at numre er, som de er, i den pågældende rækkefølge. Selvom der findes lige så mange teorier om RW´s talenter som der gør om UFO´er.
Men en del stille numre der lyder fantastisk og de uptempo numre der er sparker sgu gang i mine dansesko.
Synes "Do you mind" er et klassisk RW nummer når han lige skal over og røre lidt ved Rolling Stones, men den står så for min egen regning ;o)
Og så må "Morning sun reprise" vel være en lille hilsen til ABC´s (de rigtige) album, "Lexicon of love", med en reprise af åbningsnumret, og måden det er gjort på.
Der er mange små, hilsner til numre/bands/artister og ja T.Horn har haft nogle af dem i sine hænder men bla. ikke Gary Numan, for jeg mener bestemt der også er en lille hilsen til ham på et af numrene.
I Fancy it!!!
14-12-09 09:43 | Besvar
19-12-09 18:07 | Besvar
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.