Jørgen Leth, Mikael Simpson, Frithjof Toksvig, Kasper Tranberg og Henrik Vibskov
Nørrebro Teater

"Lidt nervøs ved at ankomme"
Så sidder han der. I sofaen, på scenen og ser ud præcis, som man regnede med, håbede på - langt hvidt tørklæde om halsen og lille sort notesbog. Og så sidder han der, helt stille og ser egentlig sårbar ud i al sin vælde med den lille sorte, der lader til kun at have symbolværdi, for han kan dem udenad. Ordene, som han for nylig fik foreviget i følgeskab med musikerne Mikael Simpson og Frithjof Toksvig på pladen "Vi sidder bare her".

Denne aften er holdet udvidet med tidligere Luksus-trommeslager Henrik Vibskov og trompetist Kasper Tranberg, der sammen med Simpson på orgel og Frithjof på bas tilfører Leths sikre og fra bladet løsrevede recitation et diskret og fint lydunivers. Musikken skaber en søvnig og sfærisk baggårdsstemning, men lader stemmen være i centrum - den velkendte og næseklemte, messende røst, der begynder med de velvalgte ord: "Lidt nervøs ved at ankomme" fra nummeret "At komme i gang."

Hvordan han slipper af sted med det
Det er forbløffende, hvordan hele holdet kan holde et forholdsvist bredt publikum med samlet 1200 øregange stangen med noget så smalt som lyd/lyrik eller "spoken word". Men Jørgen Leth kan noget med korte, klæbende readymades, der er lige så håndgribelige og artistiske som Warhols bananer. Han kan praktisere socialrealisme uden at være socialrealistisk (hvis I forstår?). Hvordan slipper han af sted med det, kan man tænke, når han romantisk sludremesser om knasende agurkesalat, stegte sild og mælkekander. Og når han får publikum til at grine med sætningen "ingen frugt uden mælk og sukker". Men samtidig er der noget sårbart i de erindringsglimt (en ældre mand vender blikket retur) - og noget meget fint og under hud-søgende, når forfatteren i nummeret "Dans" kommer "tæt, tæt, tæt" på en kvinde, selvom han ikke kan danse ud over få millimeters flytten med fødderne.

"Med en vis uskyld"
I aften oplever publikum en Leth, der er langt fra det "kokkens datter"-omdømme, der florerede efter udgivelsen af hans erindringer "Det uperfekte menneske" i 2005". Bogen fik en del danskere op af stolene af forargelse. I aften sidder vi heldigvis alle sammen bare ned og bl.a. morer os over manden, hvis humor i øvrigt hæver sig himmelvidt over den stand up-standard, som Nørrebro Teater ellers kendetegner sig ved. Og vi oplever en kunstner, hvis værkliste er sejere end så mange andres herhjemme. Og denne sejlivede mand fortæller os fra sin position i sofaen overbevisende om sproget, der bliver væk, om at fare vild i junglen og til sidst om første forelskelser. I det afsluttende nummer "Min første forelskelse", optræder der, som selvfølgeligt i Leths univers, en cykel (som væsentlig del i en kysk jagt på den begærede). Teksten reciteres nærmest med en genkendelig kommentatorkyndighed: "Det er det, der gør at man kan komme videre i livet, med en vis uskyld, det bilder jeg mig ind," afrunder Jørgen Leth og rejser sig fra sofaen, forlader scenen.

Jørgen Leth, Mikael Simpson, Frithjof Toksvig, Kasper Tranberg og Henrik Vibskov optræder også i Nørrebro Teater 14. og 15. oktober. Efter hver sæt spiller Mikael Simpson en koncert med sit band Sølvstorm med blandt andre Anders Trentemøller.