Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Diverse kunstnere
Twilight: New Moon (Soundtrack)

Warner Music | Udkom 20. oktober 2009
GAFFA
2 stjerner2 stjerner2 stjerner2 stjerner2 stjerner2 stjerner
2 stjerner
Læserne
5,00 stjerner i snit (efter 4 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Har indierocken definitivt solgt ud?

Der er et eller andet ironisk selvmodsigende over den selvbestaltede "indie"-kultur, der stadig tror, at den repræsenterer undergrunden. For
forsvinder retten til at se sig selv som undergrund og såkaldt "alternativ" ikke, når det, man realiserer og spejler sig selv i, bliver big business? Begrebsapparatet omkring "indie"-kulturen er i hvert fald ved at være ligeså udhulet som et vampyr-offer, når man ser navne som Grizzly Bear, Death Cab For Cutie, Bon Iver, Editors, The Killers og Thom Yorke blive en del af Twilight-franchisen, der med sin første film indtjente et trecifret millionbeløb i dollars sidste år, og som med opfølgeren New Moon med garanti kommer op i samme blockbuster-kategori. Man kunne så håbe på at disse musikalske spydspidser for en genre, der engang var garant for nyskabelse, havde som mål at udfordre ørene hos de millioner vis af teens, der slubrer hele Twilight-universet i sig. Men ganske symptomatisk finder vi derimod en times blodfattigt lydtapet, der er alt for tandløst til at være andet end andensorteringsaffald.

Tip en ven
31 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Det var da egentlig en håbløs anmeldelse?
Man kan vel ikke engang kalde den en anmeldelse? Mere et surt opstød og et horn i siden på kommercialiseringen af 'indie-kulturen'. Jeg synes der er flere fremragende numre på pladen.
Hvis et twilight soundtrack kan hjælpe indie bands til at nå et bredere publikum, er det vel kun godt?
Jeg ville skam ikke ha' noget imod at bands som grizzly bear, death cab osv. begyndte at få mere airplay i radioen..
Enig heidi! bare fordi "indie" lige pludselig bliver "mainstream" og det også er teenagepigerne der kan lide Grizzly Bear, så er det måske ikke godt musik længere?
Hold da på, hvor var det negativt..
.. nærmest ikke et eneste positivt ord?

Det er sgu lidt latterligt det der med, at musik bliver dårligt bare fordi det er blevet mainstream.

Jeg synes bare, det er fedt, at New Moon har så mange alternative kunstnere med på soundtracket.
Imponerende ringe anmeldelse. Hvad med at anmelde musikken evt?
Jeg tilslutter mig koret, der kritiserer anmeldelsen.
Man har solgt ud, hvis man ændre sit musikalske udtryk for at tækkes mængden - men sgu ikke fordi man griber en fantastisk mulighed for at få sin musik ud til millioner af mennesker, som den normalt ikke ville nå.
Det er nok for svært for anmelderen at opdage god musik i en sammenhæng, der ikke nødvendigvist er smart og undergrund.
Og dét er simpelthen bare snobbet.
Ja.

Denne her anmeldelse er da så dårlig, så uprofessionel og så overdrevent subjektivt, at redaktionen på Gaffa må få en anden til at skrive en ny anmeldelse og straks få smidt denne her irrelevante gang blog-pladder om indie-romantik ud.

Har et musikalsk formidlingsblad virkelig plads til "indie fascister" der hellere vil tale om labels end musik?


Og det er selv om jeg er enig i, at soundtracket er bund kedeligt. Æv for en gang klynk.
helt seriøst.. hvornår er man begyndt at anmelde et soundtrack?
De forskellige numre er vel valgt fordi de passer til filmen.. måske spaden (anmelderen) skulle tage og se filmen når den kommer i biffen, og så anmelde soundtracket bagefter hvis du absolut skal anmelde det ;)
Jeg mener helt bestemt, at hele twilightuniverset er fantastisk godt og brugbart for unge mennesker. Det handler om unges identitetskriser samt deres overgang fra barn til voksen...
At dette halvmagiske univers så bliver suppleret af helmagisk musik er jo smukt - og klogt!!! Enhver teenager burde få dette album af en sej onkel, cool faster eller klog søster/bror, så der kunne komme en verdensomspændende indoktrinering...
Synes jeg. nå!
Og hvis anmelderen og andre er fordomsfulde, ja, så lad dem....
man kunne også prøve at vige væk fra gaffa.dk og grænske andre sider der anmelder pladen så som DrownedInSound. men jeg giver jer allesammen ret i at overstående anmelder, fuldstændig rammer ved siden af. dette er ikke en anmeldelse, det er bare lort på skrift.
men følg linket nedenunder og læs en anmeldelse af albummet, og ikke en omgang sur opstød fra en såkaldt anmelder, det vil gavne:

http://drownedinsound.com/releases/14762/reviews/4138186
Det er muligt, at der er nogle gode numre på pladen. Jeg ved det ikke, jeg har ikke hørt den, men giver det stadig mening at kalde det indie i en sammenhæng som denne?

Jeg har for øvrigt aldrig brudt mig begrebet "indie". Her har det mistet al relevans, da pladen jo er udgivet af en af de "fire store". Det bliver musikken jo ikke nødvendigvis dårligere af, men man burde bare kalde det noget andet.
Det er virkeligt et dårligt soundtrack. Jeg forstår nu godt anmeldelsen. 1 time bliver virkelig lang hvis man bruger den på at hører dette. Jeg tror på han lige havde hørt soundtracket da han skrev anmeldelsen og var i svært dårligt humor.
Det var da forfærdeligt anmelder-håndværk.

Det svarer til at en møbelsnedker kom til at bygge en guillotine.
Virkelig dårlig anmeldelse .. anmelderen glemte at tilsyneladende hvad anmeldelsen skulle handle om, nemlig pladen der anmeldelse. Det kan da sagtens være at anmelderen mener at disse indie bands er nogle sellouts efter dette .. men man kan alligevel ikke undgå som læser bagefter og side og tænke "hvad?!". Der bliver overhoved ikke sagt bare et ord om selve pladen i selve anmeldelsen.

Anmeldelsen miner for mig mest af alt om en tekst som en hver 14 årig dreng kunne har skrevet.

Det er fandme ikke godt nok, ærlig talt. Kom igen gaffa.
Det blev godt nok en rodet tekst med mange fejl jeg lige skrev der !

det må i undskylde, men det gik lidt hurtigt..
Elendig anmeldelse. Jeg har ikke hørt cd'en, og kan dermed ikke sige om den kun er to stjerner værd. Men jeg var interesseret i at læse anmeldelsen, da der efter min mening er nogle temmelig interessante kunstnere på skiven. Anmeldelsen fortæller stort set intet om musikken og drejer sig langt mere om hvorvidt kunstnerne har ret til at kalde sig indie eller ej. Skriv dog en artikel om det i stedet for og anmeld cd'erne ordentligt. GAFFA skal altså snart til at stramme op og stille nogle krav til sine anmeldere...
Som sagt så er det en ret uprofessionel anmeldelse.

Fordi en hvilken som helst hr/frk. Fedtede-briller-selvklippet-pandehår-vintagetøj-skøre-tatoveringer ikke kan lide et indieband, gør det jo egentlig ikke mindre indie. Heller ikke hvis ikke Domino eller Iron Man Records har distribueret bandet.
Og bare fordi en kunstner spiller popmusik, betyder det jo ikke at det er populært og alle kan lide det.
Det er ret gammeldags at se på genrer på den måde nu til dags, hvor kunstnerer glædeligt blander forskellige genrer, i håb om at skabe deres egen specielle "lyd", nå ud til flere publikummer (og sælge flere plader) eller af andre grunde.
Personligt synes jeg det er en barnlig holdning at have, at musik skal have forskellige dogmeregler, for at være ægte.
Pumpestation Vest: "Det er muligt, at der er nogle gode numre på pladen. Jeg ved det ikke, jeg har ikke hørt den, men giver det stadig mening at kalde det indie i en sammenhæng som denne?"

Hvem er det også der i virkeligheden mærker denne udgivelse "indie"? Er det ikke kun anmelderen? Jeg vil da mene at fx The Killers ville være trætte af at blive kaldt "indie" - tror hellere de vil placeres i stadionrock/glamrock kategorien, hvis nogen. :-) Og hvornår lærer folk at acceptere at begrebet "indie" ikke længere dækker en filosofi, men en genre på lige fod med pop, rock, heavy, hiphop osv. Det er vel bare et præfix der er med til at beskrive musikken som lidt skæv/alternativ. Indiepop, indierock osv. Og man kan sagtens sælge både 10 plader eller 100.000.000 plader og være "indie". Bum.

Anyways, ja forfærdelig anmeldelse. Er der overhovedet et ord om hvad han synes om numrene? Jeg er ikke sikker, men tror mange af numrene er skrevet decideret til filmen, og det i sig selv er da ret fedt. At man kan få så mange forholdsvis store kunstnere til at gå i studiet, lave et nummer osv. Fedt koncept i min bog. Og numrene holder faktisk ret godt vand.

Fred herfra :-)

[Dele af dette indlæg er slettet af admin, fordi det overskred GAFFA.dk's forumpolitik.]
Jeg har ikke hørt cd'en og kan derfor ikke kommentere hvor god eller dårlig albummet er. Denne anmeldelse giver mig dog ingen indikation over om det er et godt eller dårligt album på nær de 2 stjerner. Hvad er svaghederne ved albummet ?

Er der nogle styrker ?
Der er ingen argumenter og det forbliver derfor en hul anmeldelse som man ikke kan bruge til noget som helst.
@heden12: Jeg synes faktisk albummet er godt. Jeg vil helt klart sige 4/6. Det er et godt mixtape, kunne man sige. Anbefales herfra.
det er ingen nyhed, at dansk musikjournalistik (og især anmeldelser) er i krise. der er nok ikke nok penge i det.
#22
Dit indlæg var faktisk mere informativt end anmeldelsen. Det kunne være at du skulle overveje at blive anmelder på GAFFA...
Okay dutchbag, nu kender vi din holdning og bla lba, men hvordan er numrene på albummet?

Hvordan er det her brugbart på nogen som helst måde??

Random guy får et surt opstød og vælger at beskrive hvorfor? I dont care??
Anmeldelsen er nu et helt explicit eksempel på det vel nok største brud - eller udvikling - der sker i musikkens verden i øjeblikket. Fra indie-dagene med indie being indie, er indie ved at blive allemandseje. Som Pitchfork skriver i sin indie-opsamling af dette årti (http://pitchfork.com/features/articles/7704-the-decade-in-indie/), så kan man i dag risikere, som indie-lyttende, at man hører det samme som ens forældre - en grund til, at jeg selv nægter at dele musik med min mor, for, bare tanken om det. Føj. Indie har efterhånden taget skridtet videre, over hipsters, og er blevet, ja, mainstream.

Med netop disse kunstnere optrædende på soundtrack'et til netop denne film, sender musikerne kærlighedserklæringer til sådan cirka halvdelen af deres fans, mens de pisser på den anden halvdel (mig, ja.).

- but it's all for the best! For lige at henvise til Pitchforks gennemgang en gang til, så må der jo også komme noget godt ud af dette. New-indie vil måske bryde med den nuværende In-indie, og så har vi en hel ny musikkultur. Jeg glæder mig!
den fede side ved den mainstreame retning, som noget indiemusik tager er, at det musikalske niveau på det mainstreame marked vil løfte sig gevaldigt.

Og bare rolig #26: du/vi vil altid have en undergrundsscene at vende øjnene imod. Specielt i disse dage :)
Den her anmeldelse er et glimrende eksempel på jer anmelderes negative side: I afskyr alt der er populært.

80% af denne anmeldelse handler om hvor dårligt det er at musikken bliver mainstream og indie kulturen blah blah BLAAH! Du har INTET grundlag for dine synspunkter omkring musikken.
Det er jo den evige diskussion anmelderen her tager op. Den skal der være plads til, men ikke i en anmeldelse af denne type.

Gaffas anmeldelser er så korte, at en diskussion som denne kommer til at fylde det meste - der bliver ikke taget stilling til musikken udover i en sætning til sidst.
Og det dur simpelthen ikke, for det er vel musikken der skal anmeldes i en "CD-anmeldelse"?

Jeg vil ikke hoppe med i "sådan-er-det-altid-med-Gaffa"-koret, men har bestemt også set flere eksempler på anmeldelser, hvor der har været større fokus på image, baggrund eller kontekst end musikken.

Skal der være plads til diskussion og stillingtagen til andet end musikken, skal formatet for Gaffas anmeldelser laves om. Det er simpelthen for kort som det er nu.

Og så skal der generelt argumenteres væsentligt bedre!
Denne her anmeldelse giver indtryk af, at skribenten i bund og grund ikke går op i at lytte på musik. I virkeligheden kunne han lige så godt have nævnt gårsdagens fodboldresultater.
Han burde starte en blog til sine politiske udmeldinger og begynde at tage sit arbejde lidt seriøst.
Ikke et eneste argument for de to stjerner. Faktisk kun én decideret anmeldende sætning ("en times blodfattigt lydtapet, der er alt for tandløst til at være andet end andensorteringsaffald").

Mit umiddelbare indtryk er, at det er et udemærket soundtrack. Jeg bed specielt mærke i Lykke Lis Possibility i biografen (ja jeg har set new moon, hvilken skam!!!), som var utrolig stemningsfyldt.

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.

Annonce

GAFFA Shop

Diverse Kunstnere: A Rekords Rekords Rekord (Vinyl)
Kr. 59,00
Køb på GAFFA Shop
Diverse Kunstnere: All I Want For Christmas (5xCD)
TILBUD: 179,00 kr. 169,00
Køb på GAFFA Shop
Diverse Kunstnere: Dansk Rock Historie Grøn Box
Kr. 299,00
Køb på GAFFA Shop
Diverse Kunstnere: Dansk Rock Historie Lilla Box
Kr. 299,00
Køb på GAFFA Shop
Diverse Kunstnere: Fucked Up Presents David's Town (Vinyl)
Kr. 149,00
Køb på GAFFA Shop