Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / Live / Tirsdag d. 27-10-2009 kl. 08:41

Muse og The Horrors
Parken, København,
tirsdag d. 27. oktober 2009

Anmeldt af Christian Erin-Madsen
Foto: Christian Hjorth - www.hjorth-photo.dk
GAFFA
5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner
5 stjerner
Læserne
5,89 stjerner i snit (efter 18 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Muse tronede majestætisk og blev suppleret af eksemplarisk god lyd

At placere Muse i Parken kunne teoretisk afføde meget bange anelser om rungende lyd fra det storladne alternative og progressive rockunivers, der er bandet. Ville lyden blive kastet rundt? Ville de finesser, der er lige så forfinede som forsanger Matthew Bellamys tag på klaveret under en sang som ”United States Of Eurasia” blive skamløst forvrængede, inden de nåede publikum?

Heldigvis nej. Faktisk tværtimod. Lyden var – overraskende eller ej - fænomenal denne aften, hvor Muse demonstrerede, hvorfor de fortjener status som et af verdens bedste livebands. De indtog scenen stående på hver deres tårn, der på majestætisk vis kunne eleveres ned til scenen og af og til sende dem mod højderne. Meget symbolsk for det niveau, der var i vente.

Instrumenterne lå godt i forhold til hinanden, med tydelig mulighed for at udskille Chris Wolstenholmes svedige bas, Dominic Howards trommer og absolut ikke mindst Matthew Bellamys ekvilibritiske guitarture. Kæmpe-hits – og meget livedygtige numre - som ”Map Of The Problematique”, ”Starlight” med den velkendte klaversignatur samt ”Supermassive Black Hole” blev suverænt afleveret. Dertil kom de inciterende små svedige heavy-mellemstykker, som bandet adskillige steder lagde ind mellem numrene - blandt andet lige efter afslutningen på ”New Born”.  Det er svært at forestille sig en drengedrøm udlevet meget renere end disse stykker. Det skulle da lige være Matthew Bellamys bredstående affyring af heavyrock-afslutningen på ”Unnatural Selection” inden det ordinære sæt fik sin ende.

Sammenlignet med Oslo-koncerten dagen forinden valgte d’herrer at skifte den blide ”Feeling Good” ud med ”Cave”, deres andensingle fra debutalbummet ”Showbiz”. Det var et interessant valg, idet "Cave" sædvanligvis ikke indgår i livematerialet hos bandet, men utvivlsomt er yderst egnet live med sin bombastiske akkordgang. Dertil kom et stykke ren nydelse, da Chris Wolstenholme steg op ved siden af Dominic Howard, og de sammen skød mod himlen, mens de drejede rundt om hinanden og leverede en svedig ”Drum&Bass Jam”, der på fin vis fjernede det ellers evindelige spotlys fra Matthew Bellamy, som følgelig kunne få et hvil. Hans dommedagsvibrato lå ellers konsekvent eksemplarisk og lækkert oven på de musikalske herligheder gennem hele koncerten.

Med et repertoire så bredt som det, Muse kan præstere, virker det forceret at ærgre sig over, at vi ikke fik den signaturprægede ”Sunburn” eller den smukke ”Bliss”. Sætlisten var i forvejen så stærk, at stort set kun ”Guiding Light” med fordel kunne have været fravalgt. Bandet udfoldede sig lige så teatralsk som Freddie Mercury ville have bifaldt, og lige så heavy-beskidt som de fleste 80'er-bands ville have slynget hovedet til. Sikke en oplevelse.

The Horrors (2 stjerner)
De hypede briter The Horrors, som stod for godt en halv times opvarmningstjans, bør adskilles fra Muse-koncerten på to vigtige punkter. Dels pegede deres optræden på ingen måde frem mod Muse-koncerten, snarere mod en introvert destruktion, som skabte en verden, folk denne aften snarere tog afstand fra end trådte ind i. Dels åd en overgearet rungende lyd meget af nydelsen fra de postpunkede støjrock-kompositioner under de første omtrent tyve minutter. Deres materiale indeholder bestemt i forvejen rungende lydflader, men her blev det for meget.

Under koncertens sidste ti minutter var det som om, der blev ændret på det, og vi fik eksempler på, at bandet bestemt har noget at have omtalen i. Den enkle ”Sea Within A Sea” med kraftigt Joy Division-touch gik eksempelvis fint igennem og var koncertens højdepunkt. Det må dog anbefales at tage ind og høre dem til en separat koncert og på en mindre venue som eksempelvis Vega, når de vender tilbage til november. Hvis de på nogen måde skal kobles til Sex Pistols, som det britiske magasin NME har foreslået, var der ikke meget krudt i pistolerne denne aften.

Tip en ven
78 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Fuldstændig enig! En helt igennem fantastisk koncert, hvor de vekslede godt imellem gamle og nye numre. Især da Starlight blev efterfulgt af Plug in Baby og Time is Running Out var der godt gang i den.
Omvendt var The Horrors midlest talt elendige.
Meget enig med anmelderen! Jeg har set 10-12 koncerter i Parken, og jeg kan slet ikke forstå det der skete i går. Hvordan kunne lyden være så suveræn, så klar og knivskarp? Er det bare alle andre lydmænd der er dårlige, eller var det det store lydtæppe bagerst, samt oppe i loftet der gjorde forskellen? Eller var det det faktum, at der ”kun” var 17000 i stedet for 45000? Anyway….nu er der pludselig håb til at vi kan få endnu flere FANTASTISKE oplevelser i Parken, som vi gjorde i går. MUSE – Det var i Verdensklasse! 5 stjerner herfra!

The Horrors - Ja..jeg forstår deres navn. Hold op det var ringe!!!
Stort, smukt, bombastisk, imponerende, ekstatisk, til tider næsten tårefremkaldende.

Parken leverede overraskende god lyd og Muse kvitterede med en fuldstændig hjernedødt god live performance, der bragte samtlige X antal tusinde tilskuere i total ekstase. Aldrig har jeg set et band med så markant og bemærkelsesværdigt et sceneshow formå på samme tid at holde så meget fokus på musikken. Begge dele var fænomenale både hver for sig og sammen, men uden på nogen måde at stjæle opmærksomheden fra hinanden. Det var mildest talt imponerende.

Til sidst må jeg lige postulere, at Matthew Bellamy altså er og bliver en af de største musikerere i nyere tid. Ham og hans to kompagnoner er noget nær det bedste, der er sket for musikverdenen siden Thom Yorke og Radiohead. Det cementerede de i den grad i aften.
Enig med anmelderen! Det hele var fantastisk, og lyden i Parken var for en gang skyld ubeskrivelig god! Setlisten var genial, dog manglede MK Ultra efter min mening. Savnede dog lidt nogen længere udgaver af nogen af numrene.
5 stjerner herfra!
Det var tæt på at være en religiøs oplevelse!
Og tre korte + tre lange for lydmanden, han burde have en fastansættelse i Parken, lyden var jo perfekt!
Sindsygt fed koncert!!..

Stod 30 meter fra scenen. Lyden var god. Stemningen i top, og de spillede jo bare for vildt sindsygt!!..

Klart top 5 koncert hos mig, og første jeg høre dem.

Elsker MUSE!
Det er åbenbart ikke den samme koncert vi var til igår, da lyden var elendig der hvor jeg sad. Den var god Parken forhold, men at sige at den var fænomenal er en sandhed med modifikationer.
Derudover mener jeg at scenen var alt for lille til en stadionkoncert, hvilket irriterer mig endnu mere at koncerten blev afviklet i Parken. Koncerten burde at være afviklet i Forum da bandets sceneopsætning er bygget til arenakoncerter og ikke stadionkoncerter. De grådige arrangører tænkte nok at de kunne score kassen ved at gå på kompromis med den samlede koncertoplevelse, da Muse som bekendt solgte Forum ud for et par år siden.
Det skal dog ikke tage æren fra Muse, som spillede en fantastisk koncert. Valg af sange var helt perfekt, og bandet har en energi som ingen andre, når de indtager en scene.

Parken 2/6
Muse: 6/6
At anmelderen kalder lyden for fænomenal er måske et udtryk for at ens forventninger blev overgået. For en koncert i Parken, så var lyden ganske vist fænomenal, men sammenligner man med en udendørs koncert eksempelvis på Roskilde, så vil jeg påstå at lyden var tålelig. Der var stadig en del "betonlyd", men det var så absolut den bedste lyd undertegnede har oplevet i Parken (jeg stod et ca. et straffesparksfelt fra scenen).

Nå - men det var det sædvanlige ang. lyden i Parken - selve koncerten - og bandet var usandsynligt veloplagte og velspillende! De blev akkompagneret af et af de bedste scene- og lysshows jeg har oplevet. Der var kun 2 halvdøde punkter under koncerten (hhv. Guiding Light og Cave), herudover var der fuldstændigt fantastisk godt gang i den!

Det var en helt igennem fantastisk oplevelse, med den fantastiske, fænomenale, forrygende og fabelagtige Knights of Cydonia som en af de mest utroligt vellykkede afslutninger på en koncert som jeg har oplevet!
For øvrigt burde Guiding Light ingenlunde have været udeladt - selv ikke til fordel for crowd pleasere som Bliss. Det er et formidabelt smukt nummer og blev utroligt vel udført igår aftes. Et af min aftens (18) helt store højdepunkter.
Cave er et fedt nummer, men jeg synes det faldt lidt igennem igår og havde utvivlsomt foretrukket Feeling Good, som sammen med Invincible og de sidste to dele af Exogenesis er det eneste nummer, jeg rigtigt savnede.
Det var en helt fantastisk koncert, som aarde skriver stjal lys og musik ikke fokus fra hinanden, hvilket lidt var tilfældet sidst i Forum. Opvarming var lige til at lukke op at s**** i, det var forfærdeligt, publikum klappede knap nok.. Men Muse reddede alt.
Så også lige en lille svada til parken, det dur simpelthen ikke at lukke dørene op 20 minutter for sent i sådan et vejr og da man så endelig bliver lukket ind får man at vide, at de ikke lukker os ind hvis der er skub, hvad h****** havde de tænkt sig
Enig med nogle af jer. Lyden var ikke fantastisk, i starten var den for meget gungrende og lidt for dyb bas. Senere blev det bedre og bedre.
Jeg sad på tribunen (de dyre billetter), men aldrig har jeg oplevet så dårlig en lyd i Parken.
Muse er et fantastisk live band, men øv hvor er det trist at få sådan en kedelig oplevelse!
Ganske som forventet leverede Muse en uovertruffen musikalsk og storslået koncert med stor præcision, sublim lyd og sprudlende stemning.
En helt igennem fantastisk koncert! Normalt ville den manglende (mundtlige) kontakt til publikum have irriteret mig, men med det musikalske niveau, koncerten blev afviklet på, opstod der et nærmest overnaturligt bånd mellem band og publikum!
Med hensyn til lyden er det meget sandsynligt, at Parken ikke er optimal til koncerter. Men derfra hvor jeg stod, kunne hver en detalje i lydbilledet udskilles. Som nævnt andetsteds kunne man endda udskille nuancerne i Chris Wolstenholmes suveræne bas, og de enkelte instrumenter lå perfekt i forhold til hinanden. Generelt bar koncerten præg af en musikalitet, der meget sjældent ses på dagens rockscene. er snakker jeg ikke om teknik, den kan de fleste levere, men de adskillige små mellemspil demonstrerede et overlegent groove og rockede generelt suverænt! Stor ros herfra!
Chris og Dom's jam på det snurende podie var simpelthen så vild! Lyden og stemninge var perfekt lang fremme på gulvet hvor jeg stod. Folk gik virkelig amok! Hvis jeg SKAL finde en form for kritik, er det nok at jeg manglede MK Ultra og at jeg, ligesom anmelderen kunne finde på sange jeg hellere ville høre end Guiding Light, men det er småting for det nummer lød sgu også fedt live. Aldrig har jeg hoppet så vildt og så længe. Tror det var godt koncerten ikke varede meget længere, for jeg svedte godt nok til sidst og synes ummidelbart ikke vagten, hvor jeg stod, var så flittig til at sende vand ind til publikum.
Jeg stod ret langt oppe og selvom lyden var bedre end normalt i Parken, syntes jeg det er skudt langt over målet at kalde den fænomenal. Lyden kunne ikke måle sig med koncerter i f.eks Vega, især guitaren var til tider mudret.

Jeg giver Faust ret i at scenen var for lille til en stadionkoncert, den var omtrent samme størrelse som da jeg så dem i en hal i Aberdeen for et par år siden.
Setlisten syntes jeg var en rigtig god blanding af gammelt og nyt.
Fantastisk koncert! Og Kudos til det ekstreme energiske publikum oppe foran! Lyden var super god og Muse gav den satme gas. Drum n Bass jammet & Unnatural Selection var højdepunkterne for mig. Sidstnævnte var fuldstændig vanvittig da Matt råber "OCEEEEEEAAAAAAN!!!!" Sådan! Fedt de også lige fyrer Cave af. Perfekt koncert.

Ang. setlisten (Snakken om at bytte Guiding Light for MK Ultra etc) har jeg læst inde på diverse Muse forums at nogle brokker sig over manglen på variation. Men jeg synes man skal huske at de kun er 4 koncerter inde i deres Resistance Tour, og lysshowet er nok programsat til at passe til de sange :)

Tak for igår!
Men ja, min kø udenfor var vanvittig lang og vagterne var dårlige til at informere om ekstra indgange. Først efter at have set folk forlade min kø MANGE MANGE gange og sendt folk ud for at tale med en vagt tre gange, kunne jeg få at vide at der var en ekstra indgang til B8,B9, og B10. Havde stået i køen meget længe og at dømme ud fra dens fart, tror jeg jeg sparede mindst en halv time.
Jeg synes ikke setlisten var særlig god.
De spillede kun tre numre fra de to første albums, der er mine to yndlingsalbums. De ændrede lyden lidt på absolution og senere ændrede de den markant på Black Holes And Revelations.
Jeg savnede sange som Showbiz, Bliss, Citizen Erased, Sunburn og Muscle Museum. Hvor blev de lige af?
3 stjerner herfra.
Det var en super god koncert ! Under det første nummer var lyden typisk Parken, med meget mudren og kasten frem og tilbage. Men det blev skruet på et par knapper og så var lyden helt VEGA´sk. Få bands kan som Muse få lys og lyd til at spille sammen som i aftes. Og ikke siden TOOL på Roskilde er tårne/tv-skærme brugt så perfekt som igår. Fed indledning med at stå 10 meter oppe og give den gas !
Bliver nød til lige at nævne "filmen" med ham som druknede, det var godt nok lækkert lavet.
Så skal vi bare lige have Parkens øl priser ned og procenterne i øllet op !
En sidste ting...
Ærgerligt at Stockholm Syndrome ikke varer en ½ time. Hvor var det fedt !
Jeg er meget enig i, at det var en super fed koncert. Men men men, jeg kan simpelthen ikke forstå, at man ikke lægger et gulv som skråner en smule opad jo længere tilbage man kommer. Jeg er hverken verdens mindste eller højeste person, men jeg kunne ikke se det store derfra på plænen hvor jeg stod, og jeg kunne forestille mig at det var meget værre for andre.
Det virkede faktisk som om at gulvet var højere længere fremme....måske man havde vendt det forkert?

Muse 5 stjener
Parken 3 stjener
Det var så vildt! jeg kan stadig ikke fatte at det faktisk var Matt Bellamy og Co. der stod på scenen igår aftes! Jeg synes at setlisten var virkelig fed. jeg kan slet ikke se hvad der var galt. de er jo nød til at vælge nogen sange... de kan jo ikke spille alle. men lyden var ikke den bedste, vil jeg sige. kunne næsten ikke høre Matts stemme. måske var det bare pga. tusindvis af fans, der skreg.. men det var den fedeste koncert nogensinde for mig :)
Men tænk at man hver gang der er koncert i PARKEN A/S skal diskutere om lyden er "tålelig"?? Det burde simpelthen forbydes at spille derinde, der er SÅ urelmæssig en lyd og det fremkommer jo også af de forskellige oplevelser der beskrives herinde.
Derfor var ut. ikke i PARKEN igår, hvilket jo godt kan ærgre, men jeg har simpelthen brugt for mange penge på udulige lydoplevelser :o(
Men er glad på jeres vegne over at MUSE ikke skuffede. :o)
Iøvrigt ser det med de tårne rimeligt tjekket ud!
Først og fremmest synes jeg at Muse gjorde det helt fantastisk godt. Setlisten var jo også bare ustyrligt vild! Jeg synes på ingen måde at Guiding Light var overflødig, for det var netop den sang jeg havde håbet allermest på at høre live sammen med Cave.
Dog synes jeg ikke lyden var helt fantastisk der hvor jeg stod. Jeg stod lige foran lydhuset i midten af salen. Jeg synes det er svært helt at sætte fingeren på hvad der var galt, men for det første kunne jeg godt tænke mig, at jeg kunne høre Matt Bellamys smukke stemme noget tydeligere, især på Exogenesis. Jeg er klar over at det er Matt Bellamys guitar-stil at bruge en del destortion, men ofte larmede den så meget, at man bare ikke kunne høre andet end den!
Og hvad gik det egentlig ud på når de lukkede folk ind så sent? Jeg stod blandt de 40-50 forreste i køen, og alligevel var jeg først på plænen ca 19:50.
Jeg har givet Muse 6X* da de gjorde det helt vildt godt, men Parken ville jeg kun give 2X* hvis jeg kunne.
God anmeldelse. Dog lige en skønhedsfejl:
"Det var et interessant valg idet "Cave" sædvanligvis ikke indgår i livematerialet hos bandet, men utvivlsomt er yderst egnet live med sin forførende distortionguitar."

- Der var lige den hage, at 'Cave' blev spillet på flygel med bas og trommer som backup. Der var ingen brug af distortionguitar - desværre...
Rigtig god anmeldelse...savnede dog en masse klassikere som Citizen Erased, Blackout, Sing for Absolution osv...Men Plug In Baby var højdepunktet for mig denne aften.

Var meget overrasket over Uprising, som jeg egentlig syntes er noget af det kedeligste på deres nye plade, men det var et rigtig godt åbningsnummer. United States of Eurasia var ganske enkelt fantastisk!

Dejlig aften :-)
Stod på plænen, ca midt for mellem lydtårn og scene, hvor lyden var perfekt (1. gang jeg nogensinde har oplevet så god lyd i parken, har stået ca samme sted et par gange). Alle der har været til bare en koncert i parken må efterhånden vide, at siddepladser, holder man sig fra, om man så må undvære koncerten, sorry! Og plænen var først udsolgt meget sent så det ku man fint ha skaffet sig!

Top karakter til Muse, kæft hvor er de fede, og jeg har nye forhåbninger om at man fremover kan gå til koncert i parken uden på forhånd at give op på lyden! Parken sku måske overveje at hyre lyddesignerne bag denne koncert.
Muse spillede fænominalt som de plejer at gøre, helt igennem fantastisk setlist - har ikke noget jeg ville undvære eller bytte ud!Og så er jeg stadig slået tilbage over drum-bas-sceancen! Var så overdrevent fedt. Stor tak til de mennesker nede foran for en super god stemning! Kan være folk på tribunerne klager over lyden. Men lyden foran var rigtig god ikke en finger at sætte.
The horrors, aldrig har jeg mødt en moodkiller så stor. Alle stod bare og kiggede rundt og rystede på hovedet, holdt sig for ørene og tænkte er de ikke snart slut. Nok den største joke at sætte som opvarmning. Eneste positive var deres stille nummer, hvor jeg egentlig synes der var potentiale for noget godt. Men ved ikke om det var Parkens skyld at det hele blev til et inferno af lyd der ikke på nogen måde hang sammen.
En lille ros skal Parken dog have - de delte regnslag ud til de af os der kom midt på eftermiddagen og ventede i regnen. Men det er vist også det mest positive. Manglende information om åbnede ekstre døre ved B - er bare irriterende. Men set i forhold til skræmmebilledet med lyden var jeg positivt overrasket under Muse i hvert fald :-)

Muse 6/6
Horrors 1/6 (for deres ene "stille" nummer som faktisk lød ok)
Parken 2/6
#28
Det er jo netop det som var så overraskende! Jeg sad på stolerækkerne og lyden sad knivskarpt.
Fantastisk koncert og lysshow :)
NEEEEJJJ!!
Har set Muse 3 gange før og tænkte jeg godt kunne undvære en koncert med lortelyd som Parken plejer at være garante for - så jeg blev hjemme!
Forpulede pis og lort... Æv...
Waaaauuuw! Det var en utrolig fed koncert. Er utrolig glad for at de spillede Plug in Baby efterfulgt at Time is Running Out, det var SÅ godt lavet :D
Men er der ikk andre end mig der syns det var fedt at Chris lige spillede Harmonica's tema (fra Once Upon a Time in the West) inden de gik i gang m Knights of Cydonia? Den var nu også helt fantastisk.
Fed koncert! Jeg stod midt på plænen ikke langt fra lydbordet, og lyden var udemærket. Meget bedre end forventet. Men selve koncerten var langt over udemærket. Setlisten kunne næsten ikke have været bedre. Dog havde jeg foretrukket Cave skiftet ud med Feeling Good, som i Oslo. Men bortset fra det var den perfekt, med klimaks i numre som Starlight, Plug in Baby, og Hysteria. Og uimodståelig afslutning med Knights of Cydonia!

Første men ikke sidste koncert med Muse!
Hold kæft hvor var det fedt. Havde dog siddepladser, men lyder gik rent igennem. Eneste minus var opvarmningen, det var dog det mest håbløse jeg længe har oplevet.

#33 - Jo, det var pisse fedt til sidst til Knights of Cydonia. De har brugt den intro nogle gange, bl.a. på V Festival i 2008, men det gør det ikke dårligere.

Fantastisk koncert, jeg er der helt sikkert næste gang de kommer i nærheden af DK!

Intet mindre end fænomenalt. Jeg tror selv jeg var den eneste unge, 14 årige die-hard MUSE-fan derinde. Jeg havde siddeplads, faktisk helt optimalt ifølge mig, da det gav mig mere plads til at fokusere på musikken og det fantastiske lys og sceneshow. Det var nærmest en anden verden man blev lukket ind i. Selve introen med de hvide mænd der gik op af trapper i takt, i robetagtige bevægelser, forenet med det elektroniske baggrundstykke som ikke kan undgås at kædes sammen med noget rum-agtigt. Det var så stemningsfyldt, og salen nærmest kogede inden MUSE indtog scenen, stående på kæmpe lyspodier. Alle gik amok under Uprising, selv min far. Den sang har virkelig potientale. Resistance var også et godt nummer at vælge live, da det har en god energi. Under New Born kom deres velkendte grønne laser-agtige lys på. Dette sendte mig i en nærmest trance-agtig tilstand, hvori det fantastiske lys stod gennem Parken som en gennemskærende grøn stråle, der dannede mønstre på bagtæppet. Fantastisk, stærk oplevelse. Map of Problematique og Supermassive Black Hole var nok ''første'' del af koncertens højdepunkter. De to numre er så suveræne, og lyden var overraskende god på især Map of Problematique, men guitaren var måske sat lidt lavt på Supermassive, desværre. Guiding Light kunne godt have været undværet, men dog stadig en god og lidt anderledes ting til deres setliste, men personligt synes jeg den skulle have været skiftet ud med Bliss, eller Butterflies and Hurricanes. Hysteria var briliant, lyden på dette nummer var nærmest perfekt, alt det rigtige kunne høres, jeg kunne fra min siddeplads se, at hele publikum bevægede sig i store bølger i takt. United States of Eurasia og Cave var perfekte i sammenhæng, synes jeg, og jeg elskede at Matt spillede klaver i Cave - dog ville jeg hellere have hørt Feeling Good. Drum and Bass-stykket var også en perfekt interlude inden det forholdsvist stille nummer Undisclosed Desires - En sang som er en af de klart bedste sange fra MUSE, ifølge mig. Her var der sparet lidt på det store lysshow, og her var det kogt ned til lidt grøn og mørkelilla, hvilket fungerede perfekt og gjorde det til en lidt nedtonet oplevelse, som klædte den sang bedre end noget andet. Plug in baby, Time is running out og Starlight var også en klasse for sig, især Time is Running out. Unnatural Selection var en solid ''afslutter'' Muse gik af scenen, desværre begyndte folk derefter at søge mod udgangen, hvilket jeg ikke forstår. Store bands giver altid ekstra-numre, og dette vidste jeg fordi jeg havde tjekket deres setlister ud inden, nåh, men Exogenesis Symphony 1 var et godt nummer, der kunne få salen igang igen, og da Stockholm Syndrome blev spillet gik alle - Inklusiv mig selv, totalt amok. Den ekstra lange outro på Stockholm tog nummeret til helt nye højder, og da Dom så spillede mundharmonika kunne alle ligesom fornemme hvilket nummer det sidste ville være, Knights of Cydonia, et nummer jeg synes er skabt til livebrug. En fantastisk afslutter. Muse fortjener 6 stjerner, det var en fantastisk helhed.

Angående The Horrors.. Lyden var frygtelig, skærende og rungende. Jeg kan godt lide The Horrors musik, men det druknede totalt i Parken, The Horrors er heller ikke erfarne nok ifølge mig, til at spille Stadionkoncerter. De har ikke hvad der behøves for det, hverken i deres musik eller optræden. Dog var Scarlett Fields rigtig fedt, da lyden på dette nummer var okay. Men alt i alt synes jeg, at The Horrors var et ret underligt supportvalg, jeg synes måske Muse skulle have undladt opvarmning, eller måske vælge et kendt band, som kunne skubbe gang i 17.000 mennesker. Jeg tror kun 2.000 har kendt The Horrors, folk omkring mig var i hvert fald kæmpe spørgsmålstegn.

Ja jeg må jo indrømme at jeg altså kedede mig lidt. Jo jo, de spillede da numrende præcis som de skulle - ja, de spillede dem faktisk fuldstændigt og præcis lige som på pladen - og uden et eneste stille nummer var det nærmest som en buldozer, der bare drønede afsted uden afbrydelse fra start til slut.

Men lyden var da rimeligt god - ikke fænomenal, men god nok, selvom det var svært at høre hvad der blev sunget hvis man ikke vidste det.

Det hele virkede bare lidt forudsigeligt - med undtagelse af den kærkomne Cave var det nærmest en kopi af koncerten i Forum fra et par år siden, blot med nogle numre fra den nye plade skiftet ind og så en endnu større scene og vildere lyssætning. Der var ikke en eneste tegn på spontanitet eller nærvær at spore for mig, og det virkede bare som endnu et show i en lang række, men måske jeg bare er blevet for gammel og sur.
6/6
Det er den fedeste koncert jeg nogensinde har været til. Muse gav den fuld gas hele vejen igennem. Lyden var super, og deres scene var så gennemført!
Fantastisk aften!
Jeg er også meget enig med anmelderen! Lyden var fantastisk i forhold til hvad man kan forvente fra Parken.
Dog synes jeg at de fortjener 6/6 stjerner da der intet var dårligt ved koncerten. Ja, man hørte måske ikke "sunburn" eller "Bliss" men det er da også klart. De har så mange sange at, de så skulle spille hele natten hvis man skulle nå at høre alt!

Koncerten var professionelt afviklet med både lyd og lys og Parken var det rette sted.
Det er 3. gang jeg har set dem og de stadig ligeså fantastiske!

S
Svært at skrive noget der ikke allerede er skrevet.....fantastisk koncert.
Enig med alle andre. Formidabel, forførende koncert med et flot show og en fin lyd. Dog en skam at Muses smukkeste sang "Unintended" var skåret fra setlisten (modsat for få dage siden i Stockholm og Helsinki). Er der ikke andre, som savnede den?
#32: Jeg deler virkelig din skuffelse. Min veninde og normale partner in crime til denne slags koncerter, besluttede sig i sidste øjeblik for at droppe det, så jeg kom heller ikke med. Jeg besvimede under deres Roskilde-koncert i 2007, så jeg er helt knust når det tilsyneladende har været så stort.
Lucky basterds.
Kan blot tilslutte mig de begejstrede indlæg.Denne koncertoplevelse hører til blandt de allerbedste nogensinde. Tror desværre bare ikke man kommer til at opleve
ret mange af den slags koncerter hvor alting bare går op i en højere enhed. Det havde dog klædt aftenen rigtig godt med et andet ”opvarmingsband”. Der var sgu ikke meget opvarmning at hente der. Muse havde ikke behov for support i går.
Jeg synes det var en fantastisk koncert. Dog var der ikke nok af Matts fantastiske klaverspil som jeg beundrer meget. Jeg kunne godt have undværet Supermassive Black Hole. Det emmer lidt for meget af hele Twilight-maniaen. Og hvor var det pragfuldt for en gang skyld at slippe for Feeling Good. Lyden var fantatisk hvor jeg stod (ca. fire meter bagved det forreste hegn) og det hele kogte oppe ved os. Scene- og lysshow var også rigtig godt. Jeg kunne specielt godt lide hæve/sænkescenen.
En hage og det er at man må formode at det er musik-/musenørder som var til koncerten, og derfor kunne jeg godt have ønsket lidt flere af de ukendte numre. Især fra showbiz og Origin of Symmetry (Bliss selvfølgelig!). Cave var fantastisk - jeg elsker klaverversionen - , men Guiding Light var en skuffelse. Jeg kan ikke lide den sang. I stedet skulle vi have hørt Citizen Erased, MK Ultra eller I Belong To You :)

6/6
Fantastisk koncert!
Blev virkelig nervøs for lyden da The Horrors spillede, lød sgu ikke godt, men da Muse kom lød det jo perfekt! United States of Eurasia var overraskende god live, Matt's klaverspil var en klasse for sig selv.
Er enig med anmelderen i at Guiding Light godt kunne have været fjernet, den faldt lidt til jorden. Ville hellere have haft Invincible som er en fantastisk livesang!
6/6
Hold da op en oplevelse! Den måde de startede på, fedt, fedt, fedt. Jeg var ved at tude! Fed anmelder. The Horros - argh, ikke mig ...

Den bedste koncert nogensinde! Fed, fed lyd.
Siden min koncert debut i parken i 1982 ( Simon & Garfunkel ) over, U2, Stones, M. Jackson, P. McCartney, B. Springsteen m.m. er Muse koncerten uden nævneværdig modstand den absolut bedste, også medregnet lyden. Chockerende god lyd. 4 super dygtige musikere og et væld af teatralsk rock-hits...Hvordan er det lige man skal forholde sig til den næste koncert..( Hush på Pakhuset i Fredericia !!! )
Nu jeg fanme ked af jeg ikke kom ind og så dem:( det var en total skod dag og ligge en koncert.....BITTERT!
Er ikke helt enig i anmeldelsen her.

Lyden var ikke specielt god, og faldt helt igennem på Uprising og Exogenesis: Overture. På Uprising druknede alt i bas og trommer, og på Overture flød alt sammen, og druknede i Matts helt unødvendige guitarspil. Det eneste man altid kunne høre, var Doms (fænomenale) trommespil.

På omtrent halvdelen af numrene var lyden dog ret god (f.eks. Cave og Helsinki Jam).

Men de dybe toner flød ofte sammen, og jeg kunne ikke skelne én tone fra en anden i riffet i Stockholm Syndrome, hvilket er en synd, da det efter min mening er den bedste Muse sang før The Resistance.

Setlisten var også alt for kort, kedelig og uden variation set i forhold til de første shows på turen. Var glad for, at Feeling Good var blevet skiftet ud med Cave (som lød helt fænomenalt). Dog manglede mange sange efter min mening, f.eks. Take a Bow, Space Dementia, Bliss, Citizen Erased og Ruled by Secrecy, for at nævne nogle stykker. Man kunne sagtens have skiftet Starlight, Supermassive Black Hole og Time is Running Out ud for nogle af disse.

Er dog ikke enig i, at Guiding Light burde have været undværet. Det er et flot nummer, og Muse skrev det næsten udelukkende til at blive spillet i de store arenaer og stadioner. Lyden var også god på dette nummer, og Matt sang rigtig godt.

Muse selv spillede fantastisk, og Matt sang rigtig godt hele vejen igennem.

Det virkede dog ret rutinepræge, og som om de bare gerne ville have det overstået (hvilket er ærgerligt efter kun tre shows på turen). Kontakt til publikum var der heller ikke meget af.

Publikum kunne også have været bedre efter min mening.

The Horrors var egentlig ret gode efter min mening, men lyden var helt horribelt under deres sæt. Men jeg skal helt klart have fat i en cd eller to med dem!

For dårlig lyd under halvdelen af sættet og et halvkedeligt og kort et af slagsen, får Muse velfortjente 4/6.

The Horrors får 2-3 stjerner, mest pga. dårlig lyd.

Alt i alt var det dog en fantastisk aften, og den fedeste koncert jeg nogensinde har været til.
Det var seriøst en af de fedeste aftener i mit liv! Min veninde vandt to billetter, og jeg fik lov til at komme med(hun vandt dem kl. 14, så vi skulle skynde os hjem, finde tøj og tage til København, men det var helt fantastisk)
Vi havde egentligt siddepladser, men vi stod hele tiden da Muse var på...
Angående setlisten... Det var vildt fedt og en helvedes god blanding, selvfølgelig er der sange man kunne savne fx. savnede jeg Sing for Absolution og Sunburn, men det var helt igennem fantastisk! Og jeg synes at det var SÅ fedt at de havde taget Cave med, selvom Feeling Good også er super fed!
Det var simpelthen AWESOME!
Dog var det elendigt at skulle stå ude i regnen og kulden og vente i kø(indtil hende damen mig og min veninde skulle hente vores billetter hos valgte at dukke op) - jeg tror seriøst at jeg har anlagt mig en forkølelse.. xD

MUSE er et af de fedeste live-bands.. EVER! Det var SÅ fantastisk og jeg er SÅ glad for at jeg var med - der var en fantastisk stemning, publikum var så fede, jeg kunne se ud over publikum og det var SÅ fedt - det gav mig en ekstra lyst til bare at sige "fuck om jeg har en sidde plads - jeg fyrer den af og lader som om jeg står dernede, helt oppe foran", bandet var på, sangene var super fede, lyder var helt fin, der hvor jeg var og det var en helt igennem fantastisk aften...!

Og mht. The Horrors... De var fine nok - et opvarmningsband, dog syntes jeg at det var ærgerligt at publikum var SÅ døde under deres koncert - for det syntes jeg ikke at de fortjente, selvfølgelig var de intet i forhold til Muse, men de var okay.. I hvertfald i slutningen.. ;D

MUSE: 6 ud af 6 stjerner! Helt igennem fantastiske! ;D
Virkelig en oplevelse af de helt store. Jeg stod ca.10m bag de forreste midtfor og her var lyden helt upåklagelig - ja lige bortset fra lyden af The Horrors, som jeg godt ku ha været foruden.

Til 49: Hvordan oplevede du koncerten som rutinepræget uden kontakt til publikum? Hvis du ellers har set andre live-optagelser med Muse (HAARP især) vil du lægge mærke til at Muse ikke siger det helt store mellem numrene og generelt fyrer den af på en ufattelig kølig og stram måde - om de så spiller for 90.000 på wembley eller 17.000 i Parken i går. Det er lidt deres stil.
Jeg vil også gerne vide hvordan publikum kunne have været bedre. Der var fucking gang i den der jeg stod i hvert fald:D!!

Og "For dårlig lyd under halvdelen af sættet og et halvkedeligt og kort et af slagsen"?? men.. "den fedeste koncert jeg nogensinde har været til" hvordan kan du få det til at hænge sammen:P ?
Lyder til at du har haft siddepladser.

Intro-spoiler!!:
Generelt var der så mange højdepunkter ved denne koncert. Specielt introen! Da jeg kom ind i Parken omkring 18.50, blev jeg lidt halvskuffet da jeg så scenen som 3 kæmpe søjler betrukket med noget gråtagtigt lagen som ku ligne en halvkedelig bygningsfacade. Under introen blev disse lyst op punktvis som om der kom lys i vinduerne på bygningerne og til noget elektronisk dystert musik udviklede der sig flere grafiske detaljer bla. mennesker der gik op ad trapper. Det varede nok ca. 2,5min før det hele blev stille i 3 sekunder, hvorefter lagenet faldt ned og Uprising pumpede for fuld kraft til et fantastisk lysshow og med de 3 bandmedlemmer nærmest klemt inde i hver sin projektoroplyste søjle, som viste sig at kunne bevæge sig op og ned. Det er uden sammenligning den vildeste åbning af en koncert jeg har oplevet før!

6/6
The Horrors: Ja det var et rigtigt dårligt opvarmingband. Det var dog primært guitaren der havde en lortelyd, og hans riffs var sku ikke altid lige kreative. Dog lød hans soloer fedt i parken. De passager hvor det kun var bass og trommer var faktisk det bedste, da det egentlig var gode nok. Men INGEN stemning at finde, og der blev dårligt klappet af dem.
1/6

MUSE:
Fantastisk musikoplevelse! Dog kan jeg godt følge jer der siger det virkede rutinepræget, men de kører fandme deres rutiner med stil! Deres Jams lød mega spontant og var noget af det der lød fedest! Dog oplevede jeg ikke gåsehud under deres koncert, som jeg faktisk kan få af at se deres live DVD!
Muse er et perfektionistisk band der rammer hver tone perfekt, og hvis du lukker øjnene lyder det som på albummet (hvis ikke bedre).
Savnede dog personligt Feeling good, og ville da gerne have noget mere OOS og Showbiz med, men hey det var jo en Resistance tour (er btw ikke den store fan det album). Synes heller ikke folk kan klage over de spiller crowdpleasere som ''Starligt'', da de selvfølgelig skal gøre det. God variation vil jeg sige, og den fedeste afslutning med mundharmonikaen og så ''knights of cydonia''. Det lød fremragende.
Lyden var rigtig god, men ikke fænomænal. Kunne høre de fleste detaljer, men nogle gange kunne vokalerne godt lyde mudret med guitaren.
Selve showet var også rigtig fedt. Jeg blev meget positivt overrasket over de 3 tårne med bannere, som viste sig at være elevatorpodier! Det var mega fedt lavet, specielt bass og tromme jammet hvor de stod på det samme snurrende podie! Lysshowet var også skidegodt, og videoerne passede pissegodt til musikken! Fx det druknende menneske til ''time is running out''
Scene showet var fantastisk.

Jeg har i skrivende stund svært ved at legimentere mig selv for ikke at give dem 6/6. Jeg fandt ikke koncert virkelig ekstraordinær med goosebumps gennem hele koncerten, og fordi man kunne antyde et rutinepræg for Muse kun 5/6.
Muse gjorde helt sikkert noget der ikke er set før i musikhistorien - i min bog.
Den fedeste intro, hvor en mand falder ned af trappen og BANG en koncert oplevelse er igang.
Jeg havde min første tur i Parken igår og sikke en personlig ilddåb!!!!!!
Jeg var skudt bagover. laser shows er virkelig kommet tilbage.
Som det er nævnt tidligere var jeg også solgt over den DRUM and BASS intro før Undisclosed desires. Originalt, intet mindre!

Jeg har oplevet mange koncerter...men den videovæg på de 3 tårne var det fedeste jeg nogensinde har set.

Jeg er netop ved at uploade gårsdagens oplevelse.

49# Jeg forsåt heller din oplevelse af publikum. hvis du ser mine videoer, vil du se noget andet. der var gang i den hele tiden.
Jefg ser til når videoerne er klar!
51: Det er kedeligt at se et band hutle sig igennem setlisten, uden at vise nogen tegn på egentlig at nyde det, og slappe af mens de gør det.

Jeg synes, at showet var præget af netop det, og det fik det til at virke som om, Muse blot ville videre på turen.

Jeg kan oplyse om, at jeg havde en ståplads, og en meget god en af slagsen.

Når jeg snakker om halv-kedelige sætlister, er det fordi, Muse er i stand til at levere langt stærkere sætlister.

De har 122 sange at trække på, så 17 sange, hvoraf en del er de kedelige mainstream singler, er bare ikke godt nok efter min mening.

Når jeg siger, at det var den fedeste koncert, jeg nogensinde har været til, er det fordi problemerne slet ikke har været store nok til at ødelægge oplevelsen.
første koncert med muse, og forventninger var store. men hold da op hvor blev de indfriet. det var fantastisk. desværre synes jeg de spillede for mange af deres mainstream (startlight, supermassive etc), hvorfor ikke noget sunburn, unintended, butterflies&hurricanes. da jeg er lidt ærgelig over deres setliste ville jeg også give dem 5 stjerner, men deres optræden var 6 stjerner værd. tak.
54: Det er jo så din holdning til hvad for nogle Muse-sange der er bedst. Muse lavede en setliste med en blanding af deres nye samt de gamle "kedelige" mainstream-numre som f.eks. Plug in Baby, Time Is Running Out, Stockholm Syndrome, Starlight, Knights of Cydonia, New Born, Hysteria. Netop numre som bla. har gjort dem til hvad de er. Og jeg ville ikk ha været en eneste af dem foruden.

Når man går til store koncerter kommer de fleste for at høre de sange som bandet er blevet populære på (heraf ordet Mainstream) samt noget af det nye. Muse har nogle sange de spiller til hver koncert og enkelte som de skifter lidt ud på.
Jeg er enig i at Muse har lavet rigtig mange andre geniale numre som ikke kom med på setlisten, men man skal heller ikke lave en setliste på 30numre og derover, for så kan det nemt gå lidt død - jeg var i hvert fald helt smadret efter de 17 i går.

Den måde de "hutlede" gennem setlisten er bare deres stil - om man ka li det eller ej. Jeg har ikke behov for at se M. Bellamy stå at eksplodere i følelser fordi han nyder at spille så meget, eller stå at slappe af som om det var en jazz-session han havde gang. Jeg vil hellere nyde den måde han spiller på og jeg synes generelt deres stil passer godt til musikken.
56: Det er nemlig min mening, og min anmeldelse er da også skrevet på baggrund af min oplevelse, og ikke publikums.
Du roser bandet til skyerne - og giver det 5? Jeg forstår det ikke!

Bandet leverede et stærkt set, et originalt og kæmpe stort scene/lys show, spillede numrene til perfektion - således at de fik en dimension mere end de har på pladerne, og de fik i den grad publikum med.

Jeg forstår simpelthen ikke hvad der manglede før end 6/6 stjerner kan opnåes?
#57 Kunne det tænke sig du ikke har helt ret i din opfattelse. Eller at du bære den oplevelse helt selv og der er flere der har en ande oplevlse, som ikke kan forstå det billede du giver??

Muse har sin egen måde at levere varen på. Den virker forhutlet og med stort set ingen kontakt til publikum og ingen plads til at jamme .. tjah det gjorde de så faktisk igår hvis du spørger mig. Men er den slags oplevelser ikke individuelle?
Bare synd det individuelle kan få oplevelsen til at være så forskellig fra så mange andre der havde en anden oplevelse.
Kan du se pointen?
Min oplevelse var i topklasse
http://www.youtube.com/watch?v=9b_O8szCR20
@59 > Hver sin smag. Som jeg også skrev længere oppe er jeg meget enig med #54 og #49's kommentar. Det er vel fair nok at vi har den opfattelse?

@56 > Man kan jo altid diskutere, hvilke sange der er de "rigtige" at spille. Muse har fået rigtigt mange fans med de sidste nye plader, så klart at størstedelen af publikum var vilde med, at de spillede langt flest numre fra disse plader.

For dem (som undertegnede) som er mere vilde med det musik som de lavede i starten var det bare rigtigt skuffende, at sættet var så ensidigt sammensat, at man ud over et par enkelte lunser som Cave, New Born og Stockholm Syndrome nærmest kun fik de "sædvanlige" numre samt det fra den nye plade.
Koncerten var alt i alt en enorm skuffelse, og ikke videre nævneværdig - græd derfor under hele koncerten!

6/6

[Dele af dette indlæg er slettet af admin, fordi det overskred GAFFA.dk's forumpolitik.]
ang. The Horrors vil jeg sige at jeg godt nok også synes at deres lyd var dårlig. Nu ved jeg ikke hvordan de normalt er live men jeg mener slet ikke at deres sange blev ydet retfærdighed. Jeg er personligt gået hen og er blevet meget forelsket i deres andet album "Primary Colours" som jeg synes er helt fantastisk. Jeg kunne sagtens forestille mig at deres kommende koncert i VEGA vil være meget bedre. Hvor de nok har et publikum de lidt bedre kan håndtere og hvor der(forhåbentlig) vil være bedre lyd. Så til alle der synes det lød okay vil jeg opfordre til at tage i VEGA og høre dem og ikke mindst til at få hørt dem på plade. For der syntes jeg virkelig de er gode :) og til alle andre der mener det var forfærdeligt(jeg ved der er en del af jer ;)) så håber jeg ikke at i dømmer dem for meget ud fra igår.

Og nå ja forresten så var Muse jo helt fantastiske :D 6/6
@ 54
Som tidligere nævnt er det deres stil. Bellamy var faktisk mere snaksagelig end på HAARP, så det kan du ikke brokke dig over :)
Jeg synes tilgengæld ikke de bare står og spiller numrene. De lever sig virkelig ind i hvert eneste sekund de er på scenen. Og specielt soloen til sidst i Unatural Selection er jo helt igennem eminent.
@ 58
Der var mange ting der manglede! Eksempelvis havde jeg forventet en regulær regn af penge flyve hen over publikum :)
kasper nu var det ikke dig jeg kommenterede som det stod skrevet #57 -Anxyous. Bare så vi ikke skaber forvirring.

[Dele af dette indlæg er slettet af admin, fordi det overskred GAFFA.dk's forumpolitik.]
først sygelig fed koncert, over alt forventning og forhåbning, ville bare ønske jeg have aftenen på dvd.

jeg stod lige foran venstre bas kasse, lige foran højtalerene. men jeg var forundret over at lyden var så fantastisk. jeg kunne høere alt hvad der skete. selvfølgelig hvis jeg tog mine ørepropper ud, så kunne jeg stortset kun høre skrig og destortion. men med en skum øreprop og en gummi musikker øreprop så var det utroligt klart lyd. ingen rungende bas, ingen skinger skrig af skærende lyde, bare sød musik, som lyd fra cd'en. folk ved siden af mig, de var ved at dø fordi det var højt og larmede. fordi de ingen propper havde.

sig til når de kommer igen
Fantastisk sceneopsætning, endnu mere fantastisk energi og veloplagthed fra bandet, pænt god lyd Parken taget i betragtning.

Jeg tabte kæben da Chris og Dominic jammede på det snurrende podium. Det så SÅ vildt ud, og lød endnu federe.

Jeg er også enig med anmelderen! Suveræn koncert, simpelthen! Jeg frygtede meget for lyden, for det kan nu engang virkelig ødelægge en koncert. Og da de der Horrors gik på var min første tanke klart også hvordan Muse så ville lyde.. Jeg stod allerforrest, lidt til venstre, netop med det formål at få den bedste lyd. Jeg synes ofte at lyden er allerværst ude i siderne, om det så er en stadionkoncert eller et mindre sted. Bagerst i plænen kan det også godt være ret slemt.
Men det var så fedt, så fedt, så fedt! Og jeg synes sgu det var en fed udagve af Cave! Jeg elsker simpelthen når Bellamy går amok på klaveret!
Og mht til opvarmningen.. Jeg var glad for at det ikke varede længere, lad mig sige det sådan..
Og andre har nævnt det:
Parken skal da have en særlig, velfortjent ros for den måde de håndterede folk på da vi skulle ind.. God information, søde dørmænd, ingen extra ventetid så vi virkelig kunne blive syge... NOT!
Hvad fanden gik alt det pis ud på? Jeg kan altså ikke snuppe sådan nogle folk som dørmænd der er ih og åh sååå farlige fordi de har så meget magt ved dørene.. Og lade os vente så længe? Jeg sender lige en kvittering for forkølelsen...

Muse: 13 pil op :-)
The Horrors: Øhm...
Parkens lyd: Hvor jeg var, skide godt :-D
Parkens ansatte... Uden for pædagogisk rækkevidde...
59: Hvem skulle ellers have ret i min opfattelse? Jeg var til stede, og jeg ved præcis, hvordan jeg oplevede koncerten.

63: Jeg kan da brokke mig over hvad jeg vil.
Er enig med mange, som har skrevet at den "manglende" kontakt til publikum var ligegyldig, deres "heavy" overgange og musikken i det hele taget kompenserede 100 % for dette.
Stor koncert oplevelse, fed musik og fedt show intet at kritisere efter min mening, har kun oplevet metallica og Muse i parken med forskellen var helt ekstrem i forhold til lyden !!
* Eneste mangel var at de ikke spillede Muscle Museum!!! ;D
Sidder blot og savner en tommelfinger i vejret til Muse-drengenes Ennio Morricone-cover, "Man With the Harmonica".

Det er fandme teatralsk talent for det større end storladne at smide den fra sig, inden man rider ud i solnedgangen - eller tilbage til Mars.



Jeg ved ikke hvad visse personer mener med at sange som knights og cydonia og suppermassive er dårlige valg til en set liste. Må indrømme at jeg synes de var noget af det vildeste de spillede, savnede også, som en enkelt anden har sagt invincible på listen, men ja, alle har jo egne meninger, alt i alt en rigtig vild koncert hvor mine højdepunkter må plug in baby , hysteria og de to førnævnte, og ja, ved godt det er tre " mainstream" sange i nogens øjne, men det er nu engang dem jeg bedst kan lide. , Sun Burn ville havde pyntet på den smukke setliste i mine øjne. Ang. The Horrors, brød jeg mig ikke om sangene, bandet eller lyden. Muse: 5/6 , The Horrors: 1/6 ( den ene får de for den sang hvor jeg kunne høre hvad jeg selv tænkte ).
@71

Syntes jeg hørte Muscle Museum, men kan da godt se nu, at den ikke er på setlisten :s

Jeg kan kun give Gaffas anmelder 100% ret. Det var en fantastisk koncert! Var en anelse bange for lyden, og da Horrors gik på blev jeg da først skrækslagen. Heldigvis blev lyden fikset. Klart en af de fedeste koncerter jeg nogensinde har været til!
#68 >

Var ved at få min mad galt i halsen da jeg læste din kommentar om Parkens ansatte og organiseringen. LOL!

Man skulle tro at de efter ... hvor mange år er det, 15 år? ... havde lært hvordan man få 40.000 mennesker ind og ud, men ak, ak, og ak. Hver eneste gang er der totalt kaos, hvor folk godtroende stiller sig i kø, blot for 2 timer senere at finde ud af, at de eneste der kommer ind er dem, der maser sig frem foran uden om køerne.

Efter Justin Timberlake sidste år skrev jeg et klagebrev til Parken, men de fik sikkert 40.000 breve, så ikke underligt at de ikke svarede - men der var i hvert fald ikke ændret noget som helst denne gang.
5 stjerner gør det ikke ud for dem. Dog sad jeg helt oppe ved væggen og fik ikke den helt optimale lyd, men den må vi så lægge over på parken. Fedt at de spillede en masse gamle numre, men det nye var også suverænt.

Største koncert indtil videre, og den falder nok ikke så langt på min top 10

6 stjerner for muse

******

3 stjerner for lyd (Parken)

***
Jeg synes at det var en fantastisk koncert!
Da den var færdig var jeg helt hæs, og øm i benene af at hoppe så meget... Der har været meget debat om hvorvidt lyden var god eller dårlig, og jeg lægger mærke til at de fleste der siger at lyden var dårlig, sad ned..!
SID ALDRIG NED TIL EN ROCKKONCERT!!
det er ved at være et halvt år siden, men det er den bedste koncert jeg nogensinde har overværet og tvivler på den vil blive overgået - i så fald kun af samme band på et større venue med endnu flere dedikerede fans.

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.