Hudson Mohawke er kongen. Sådan er det bare.

Det er så fucking forbudt. Brede Yamaha DX7-lyde, firserfunk, der nogle gange læner sig op ad det fusions-agtige, og kække r&b-indslag med masser af soul-glo i håret. Det er så fucking forbudt og så forbandet rigtigt, og det er det, fordi Hudson Mohawke kæder de ovennævnte elementer sammen på en absolut beskidt og wonky måde. Smadrede, skæve, haltende og skippende hiphop-inspirerede beats virker som indpisker på Butter og sammen med et kæmpe talent for skæve ørehængere er det det, der gør Hudson Mohawke til en af tidens absolut mest interessante kunstnere. Hvis der er nogen retfærdighed til, så bliver Joy Fantastic med den fine sanger Olivier Daysoul et kæmpe hit, for alle fortjener at høre HudMos skarpe beats. Numre som Zoo00OOm, Rising 5 og den Prince-inspirerede Tell Me What You Want, med den uforlignelige synth-funker Dâm-Funk på gæstevisit, er blandt de mest umiddelbart fængende, men man bør nyde hele Butter, for denne slags fedt er ikke usundt, men absolut vitalt for velværet.