Udfordrende og udbytterigt soloridt fra The Strokes-sangeren

Det virker som en menneskealder, siden New Yorks sejeste rigmandssønner gjorde rocken farlig og interessant igen med debuten Is This It fra 2001. Siden da har kvintetten støt dalet i relevans og revolution, og medlemmerne har fokuseret mere på soloudspil end på at vende skuden. Nu er tiden kommet til, at galionsfigur Julian Casablancas også prøver solo-ruten, og lad det være sagt med det samme, Phrazes For The Young er det sjoveste og mest fængende fra newyorker-lejren siden den 36 minutter lange debut. Ved første lyt kan albummets gennemgående tema med den tynde casio-agtige 80'er-lyd godt virke som et turn-off, men når man får dykket ned i sangene, virker lyduniverset mere som et æstetisk trumfkort. Casablancas synger stadig charmerende dovent og er stadig leveringsdygtig i gyldne linjer som "everything seems to go wrong when I stop drinking" og "I know I'm going to hell in a leather jacket", der både opsummerer det dragende og komiske ved rock 'n' roll. Genremæssigt er det lige så multikulturelt som en gåtur i sangerens hjemby. Vi får for eksempel noget, der lyder som country udsat for ringetone-teknologi i den finurlige og fikse Ludlow St. og 4 Chords Of The Apocalypse, der indledningsvis lyder som en glemt soulklassiker fra Motown-arkiverne og udvikler sig til noget, der kunne have været et svulstigt hit i The Killers' kanon. Det er hverken moderne eller retro, det er bare skidegodt.