Du er ikke logget ind  —  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S

+ Lineup

  • Vokal/guitar Harry McVeigh
  • Bas: Charles Cave
  • Trommer: Jack Larence-Brown
  • Keyboard: Tommy Bowen

+ Sætliste

  • 1. Fairwell To The Fairground
  • 2. Taxidermy (B-side)
  • 3. E.S.T.
  • 4. The Price of Love
  • 5. You Still Love Him
  • 6. To Lose My Life
  • 7. A Place to Hide
  • 8. Fifty on our Forehead
  • 9. Nothing to Give
  • 10. Unfinished Business
  • 11. Heaven (Talking Heads- cover)
  • 12. From the Stars
  • 13. Death

» White Lies

nyheder

artikler

anmeldelser

GAFFA.TV

Interview: White Lies
Interview: White Lies
Se alt vores indhold om
White Lies
Anmeldelse / Live / Lørdag d. 07-11-2009 kl. 09:13

White Lies
Store Vega, København,
fredag d. 6. november 2009

Anmeldt af Kristoffer Kræn
Foto: Martin Rosenauer - www.rosenauer.dk
GAFFA
3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner
 3 stjerner
Læserne
4,73 stjerner i snit (efter 11 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Middelmådig præstation fra talentfulde mørkerockere

White Lies burde kunne brage bunden ud af Store Vega. Med det udmærkede debutalbum "To Lose My Life" bestående af ørehængere og dystre ballader, må man råbe respekt efter de musikalske mørkemænd. Men når de indtager scenen med spotlightet i ryggen, som fire mørkklædte silhuetter, understreger de ironisk nok selv, at de ikke er andet end en skygge af dystre rockbands som The Cure, Joy Division eller mere nutidige Interpol - i hvert fald ikke live.

Fredag startede englænderne fra det vestlige London deres sæt med "Farewell to the Fairground," fjerdesinglen på deres roste debutalbum. De pumpende basgange og marchinspirerede trommer hvirvlede gang i Vegas altid veloplagte publikum. Mens lyden bragede ud over det gamle musikhus, smed tilhørerne hænderne i vejret - gulvet gungrede, og trommeslager Jack Lawrence-Brown sad hævet over publikum, som var han kongen af Vega. Og med rette. Trommeslageren er en bundsolid indpisker i et band, der er utroligt talentfuldt og irriterende fraværende på scenen. Teksterne er velskrevne, tonerne skarpe og velproducerede og overleveringen så fortabt, at der skal et godt sæt til at gøre oplevelsen mere end et middelmådigt miskmask.

Usikkerhed i vokalen

Bassist Charles Cave brummede sig i kontrast til Lawrence-Brown igennem uden virkelig at markere sig. Særligt er hans andenstemme mangelfuld på sange som "To Lose My Life" og "E.S.T." Forsanger Harry McVeigh er også ustabil som en kyklop på rulleskøjter. Når det, som i "Death" eller "Farewell to the Fairground," ruller for den mørkhårede frontmand, banker hans baryton gennem lokalet med en vellykket pondus. Når han derimod snubler, som på "To Lose My Life," eller Talking Heads-coveret "Heaven," lyder han mere som en kvæstet kordreng, med et generelt pitch-problem. Det er ærgerligt, når man spiller musik, der simpelthen ikke kan bære en svagtsyngende vokal.

På guitaren er McVeigh mere sikker. Hans riffs er stabile og sprøde, selvom han ikke kan svinge spaden meget på scenen, før han må kigge, hvad han laver, for ikke at spille galt.

Stjerner sjovere end skulpturer

Efter tre numre faldt bandet i kadence. Der fulgte en lang og trættende periode uden gejst, og hvor selv det fantastiske publikum i Vega begyndte at virke rådvilde. Her kunne lidt mere indlevelse have fyret op under festen, men de tre englændere - og deres akkompagnon, Tommy Bowen på keyboard, forblev stationære. Et studie i, at skulpturer nu engang ikke er lige så sjove som rockstjerner.

White Lies mest populære single herhjemme "To Lose My Life," var en af aftenens lavpunkter. Briterne forsøgte sig med en upbeat udgave, der faldt totalt til jorden. Det virkede underligt at skøjte over bandets største hit.

Det kunne være så godt...

...For White Lies har en flair som er både trovædig og vellydende. Og når bandet spillede op til sit bedste, blev der danset og hoppet på Vesterbro. De smittende rytmer fra singlerne "Death" og "E.S.T." var til stor begejstring. "Death," som var sidste af tre ekstranumre, var ubestridt aftenens højdepunkt. Et eksplosivt røgslør fra de bagerste brædder på scenen blev oplyst af et stroboskopisk blålys, og Vega gik bersærk. Bandet tog responsen til sig og viste endelig en smule glæde og indlevelse. Alt gik op i en højere enhed. Man så her tydeligt, at White Lies er et band med et fængende lydbillede, men at de mangler at omsætte det til en reel forestilling, når de står på scenen. Når man betræder The Cures, Interpols eller Joy Divisions territorier, så er det sgu vigtigt ikke at skide i nælderne. Derfor: Mere "Death" og mindre stationært sceneshow, før White Lies bliver rigtigt troværdige. 3 stjerner, med en pil opad.

 

Tip en ven
19 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
1
drowningman
07-11-09 09:23 | Besvar
For en gangs skyld synes jeg Gaffas anmelder rammer ved siden af! Det var en fed koncert og selvom det er klart, at kontakten til publikum ikke er den aller største og primært bliver opretholdt via forsangeren, så var den der faktisk - jeg synes Harry McVeigh havde endog rigtig godt fat i publikum, og der var top-god stemning hele vejen igennem koncerten - ihvertfald der hvor jeg stod, men Gaffas anmelder har måske været mere uheldig? - for den stemning der var i min del af salen hænger på ingen måde sammen med så dårlig en anmeldelse!
2
Alexitus
07-11-09 10:56 | Besvar
Den omtalte koncert var en lidt blandet fornøjelse. Opvarmningsbandet, Darker My Love, var noget af det mest ligegyldige og overflødige nogensinde. Ganske enkelt kedeligt.

Derimod viste White Lies formatet, da de entrerede scenen. Harry McVeigh fyldte i den grad de 'guldsko' ud, som han havde valgt at iføre sine fødder denne aften og han havde godt fat i publikum. Fra balkonen kunne det desuden tydeligt ses, at publikum var med. Sådan virkede det i hvert fald.
Jeg må give Kristoffer Kræn ret i, at bassist Charles Dave virkede fraværende og om nogen var statisk.

"Death" var uden tvivl aftenens højdepunkt, og var den perfekte måde at slutte koncerten af på. Jeg gik i hvert fald hjem fra koncerten med et smil på læben og mindet om en god koncert.
Så vidt jeg husker, byggede bandet videre på nummeret "Fifty On Our Foreheads", og for mig at se, var det et andet af aftenens højdepunkter. Det var dels uventet, og samtidig lød og fungerede det super godt.
3
Kønig
07-11-09 11:37 | Besvar
Jeg må erklærer mig dybt uenig med anmelderen. Jeg synes at koncerten var intet mindre end fremfragende, og langt bedre end koncerten på Roskilde. Harry McVeighs vokal var sublim, hvorfor jeg slet ikke forstår anmelderens kritik af netop denne.

Aftenens højdepunkter var uden tvivl Death, Fifty On Our Foreheads og Nothing To Give.

5/6
4
Scoutsheep
07-11-09 12:51 | Besvar
Jeg er egentlig ret enig med anmelderen. Med de fremragende sange de allerede kan diske op med blev det lige tamt nok, og der blev ikke lagt noget væsentligt til nogne numre.
Men trods alt en godkendt koncert hvor jeg var tilfreds da jeg forlod Vega.

Til gengæld var opvarmningsbandet "Darker My Love" i mine øre en positiv overraskelse. De bragte tankerne hen på The Jesus an Mary Chain, Beatles og Oasis i et trods den korte spilletid temmelig afvekslende sæt, hvor de drævende guitarer og den umanerligt tunge bas stod i en fed kontrast til de forholdsvis upbeat trommer.
Lækkert. Dem vil jeg høre når de returnerer på egen hånd.
5
regitzeFTW
07-11-09 12:57 | Besvar
Jeg tivler på at Gaffa har været til den samme koncert som jeg. Jeg kan ikke finde noget som ikke var positivt ved den aften. Jeg selv troppede op klokken lige knapt 3, for at vente, og det var ventetiden, og ikke mindst kulden værd.
Men gud hvor er jeg dog bare træt af at høre om de sammenligninger med The Cure, Joy Division og Interpol... White Lies er jo ikke dem.. de er sig selv, så drop de der sammenligninger. Alle drengene gjorde et formidabelt stykke arbejde, og fortjener langt flere stjerner end 3.
5 med pil op fra mig!

Men hensyn til Darker My Love.. så er det da nok den dårligst opvarmning jeg længe har hørt.. jeg gabte under showet.. sikke et godt tegn ;). De kunne sku godt have fundet noget bedre. Og det var da virkelig ærgeligt at man nærmest ikke kunne høre noget sang åga. trommerne.. måske det kunne have gjort det lidt federe.
1 stjerne.
6
regitzeFTW
07-11-09 12:59 | Besvar
Hov.. en stavefejl *pga. i stedet for åga.*
7
martinsteen75
07-11-09 13:21 | Besvar
Er dybt uenig med anmelderen. Det var absolut en gennemført fed koncert og i mine øjne kan en koncert sagtens være super fed selv om bandet ikke konversere mange gange med publikum. White Lies er fede på deres måde og beviste det igen i aftes i Vega.

5 stjerner med pil op fra mig til White Lies :-)

1 stjerne til et fuldstændig ligegyldigt opvarmningsband (Darker my love)
8
emilzethsen
07-11-09 14:01 | Besvar
Pisse fedt show!
Greb Harrys plekter!
9
emilzethsen
07-11-09 14:06 | Besvar
martinsteen75 - Hvad snakker du om? Darker my love var da rigtig fede.
endelig et opvarmningsband der kan noget!
10
kaspergm
07-11-09 18:13 | Besvar
Synes det var en god koncert, men er enig med Gaffas anmelder i, at de godt kunne have været tilrettelagt lidt bedre.

Jeg hørte kun forsangeren synge godt og ubesværet, men når man har et så begejstret publikum med sig som de havde - og sjældent har jeg hørt så oplagt et publikum - så skal man altså udnytte det noget bedre. At fyre "To Loose My Life" af midt i koncerten var mildest talt mærkværdigt, og når hele salen så går berserk og man slet ikke udnytter det til noget fællessang, så virker det lidt urutineret.

I det hele taget var første del af sættet lidt kedeligt, hvilket jo nok skyldes at de kun har et album med i bagagen. Til gengæld er jeg enig i at det hen over midten blev rigtigt godt - især da de satte tempoet lidt ned med 50 On Our Forehead, den flotte Nothing To Give og selvfølgelig Unfinished Bussiness.

Det er også klassisk at nye bands tager et kepi-nummer med for at forlænge tiden lidt, og der faldt det så også lidt til jorden, da det ikke virkede som om der var nogen blandt publikum, der kendte det valgte nummer. Men det hele sluttede jo på toppen med en fremragende version af Death, hvor der jo endelig blev givet lidt tilbage til publikum.


Jeg er iøvrigt enig med #4: Darker My Love havde et rigtigt interessant og varieret set - det var ikke alle numre, der var lige gode, men når det var godt, var det rigtigt godt. Jeg syntes det fungerede godt, og stemningen fra salen var også generelt positiv.
11
Stormy84
07-11-09 19:11 | Besvar
Jeg er også uenig med anmelderen.
Når Harry ikke lige kunne komme op på tonen, kompenserede han ved at lukke fuldt op for sin vokal, hvilket gav mange en hel del mere.
Lyden var perfekt og deres scene-opsætning var stilren.
Dog er jeg enig i, at der manglede et "live" element i deres optræden, men det er svært at forvente det helt vilde af et så ungt band. De skal bare have lidt hår på brystet, så er jeg sikker på at de vil give nogle historiske koncerter.
Så, til trods for nogle lidt for ivrige gymnasiedrenge foran mig og øl på buksen, så var det en helt igennem fed koncert - jeg har sjældent følt mig så medrevet og opslugt af teksterne til en koncert! - de blev leveret med indlevelse og følelse.
12
stålbakken
08-11-09 07:24 | Besvar
Når man betaler 220 kr for billetten er det simpelthen uanstændigt kun at spille 1 time. Det kan godt være de ikke har mere marteriale, men så skal de ikke headline. Den time de spillede var udemærket, men heller ikke mere
13
drowningman
08-11-09 11:23 | Besvar
Ok, nu er jeg godt nok ikke studerende (eller lign) mere, så det er måske unfair at jeg kommenterer på dén, men jeg MÅ altså sige at jeg har tænkt helt omvendt: Jeg har faktisk gået og tænkt, at det da i grunden er utroligt, at man kan få en rigtig god koncert med et kendt band + incl en ekstra session med opvarmningsband, som man måske nok kunne have ønsket var lidt bedre til at sælge varen, men som faktisk spillede noget ret fed musik; alt sammen på et af landets absolut fedeste spillesteder og til KUN 220,- kr... Jeg indrømmer, at jeg har en fornuftig økonomi, men dét synes jeg altså ikke man kan klage over...!!
14
TonyTopscorer
09-11-09 12:01 | Besvar
Jeg forstår simpelthen ikke Kristoffer Kræns anmeldelse.....Jeg havde egentlig ikke de store forventninger til koncerten, da jeg kun i meget begrænset omfang havde nået at sætte mig ind i dette nye band og kun var med efter tip fra en bekendt. Jeg var fra første sekund dog taget med storm......hænderne om på ryggen og guitaren hængende og så ellers bare vælte Vega med en vokal af en anden verden. At kalde forsangeren en mand med pitch-problemer.....det er jo forrykt??? Han er fantastisk og materialet er overbevisende og så er jeg altså ligeglad med, hvem de ligner eller har som forbilleder. Jeg har anbefalet alle jeg kender med interesse for musik, at skrive dette band på listen over "must see"......Godt gået WL.....Kristoffer Kræn kom igen!!
15
topgunner
09-11-09 16:15 | Besvar
Jeg tror, at jeg vil give 4 stjerner. Deres tekster er fede, men koncerten viste også, at de ikke solide musikere, som ikke kunne gode lange udgaver af de forskellige numre i dialog med publikum. Forsangeren er dog et talent ud og det sædvanlige, og jeg synes, at hans vokal var meget god i fredags, mens bassisten ikke imponerede - hverken på instrument eller 2. vokal. Stemningen var fin i Vega. Det er vel alt i alt også ok for et ungt talentfuld band, der kan nå at blive endnu bedre.

Opvarmningsbandet sagde os ingenting, så der brugte vi tiden på at drikke øl og ryge cigaretter på balkonen.

16
Rock Lobster
09-11-09 17:07 | Besvar
#5: Jeg synes også White Lies er det fedeste band, og de er ikke blot kopister. MEN: Man skal da være musikalsk analfabet for ikke at kunne spore en god mængde inspiration fra Joy Division, Interpol, Editors osv. De har ikke opfundet den musikalske dybe tallerken, men de har formået at tilføje noget ekstra til en i forvejen fed genre. Jeg synes skam de bør nævnes i forlængelse af de andre MED ÆRE!

I øvrigt var koncerten mit absolutte koncerthøjdepunkt i meget lang tid...
17
EddarrA
10-11-09 20:03 | Besvar
Jeg må sige, at jeg er uenig med Gaffa på de fleste af punkterne: Derfra hvor jeg stod, var der fuld begejstring hele vejen igennem. Dog med lidt mindre, da skønne white Lies kom med coveret "Heaven" men ellers fed atmosfære.

Selv om det var første gang jeg så dem live, blev jeg virkelig begejstret over deres optræden & over lyden, som lød meget bedre end andre live-optagelser jeg har hørt. Jeg må dog indrømme, at lyden på visse tidspunkter blev lidt skinger..

Harry McVeigh overraskede mig & jeg følte en kontakt mellem ham og publikum. På visse tidspunkter kunne jeg dog se i hans blik, at han i de mere stille sange blev lidt nervøs, men da guitaren kom på, fik han straks selvtiliden tilbage & formåede at komme med en energisk og fremragende præstation.
Jack Lawrence-Brown gav den fuldt ud på trommerne, Charles Cave var godt med & ligeså med Tommy Bowen

Opvarmningsbandet. Hmm.. Jeg kunne bedste lide nr. 1, 3 & det 2. sidste nr. De nurme var fede nok, men nogle af de andre var ligdt kedelige.. Ud over det, kan jeg ikke glemme forsangerens kommenetar: "This song is about reading. Do you read books?" & svaret "cool".. Måske fordi at det kom så uventet, midt i det hele? hmm

Alt i alt var det en fed koncert, langt over mine forventninger. 5 stjerner fra mig :) ♥
18
Sofie123
12-11-09 10:20 | Besvar
Som de fleste andre, er jeg også uenig i Kristoffer Kræns anmeldelse. Jeg stod forrest, og der var stemningen helt i top. Måske lige bortset fra under "Heaven". Dette sikkert fordi ingen kendte nummeret. Jeg forstår ikke kritikken af Harrys stemme, jeg kunne ikke spore nogen pitch-problemer. Jeg blev derimod overrasket over det forrygende niveau hele vejen igennem.
En lille smule fraværende var de, og der bliver det tydeligt at de er en smule uerfarne, men det er ligeså meget deres måde at give koncert på. Som opvarmning til Kings Of Leon var de lige så fraværende. Men ja, de kunne godt have udnyttet publikums begejstring lidt mere, som de gjorde ved Death.

Darker My Love synes jeg var rigtig fedt. Et anderledes band, som fik den del af publikum, som var interesseret og ikke stod og gabte, med. De mindede mig straks om Oasis.

Alt i alt en fed koncert med en Harry McVeigh og Jack Lawrence-Brown i absolut topform!
19
regitzeFTW
12-11-09 11:46 | Besvar
#16

Jeg mener bestemt heller ikke at disse bands ikke har været inspiration for wl.. jeg mener dog bare at det ikke er fair at anmelderene oftest sammenligner dem med disse bands, da det jo ikke er de samme bands.. hvis du er med ;)
Så det var bestemt ikke en fornærmelse af Joy Division, Interpol, Editors osv.. men mere min mening om det at sammenligne for meget med dem :)

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.