GAFFA  TV
The Flaming Lips, Herning Kongrescenter, 07.11.2009 (Foto: Martin Dam Kristensen) - fra galleriet The Flaming Lips, Herning Kongrescenter, 071109

The Flaming Lips
Herning Kongrescenter

Lørdag d. 07-11-2009
GAFFAs anmeldelse:
6 stjerner6 stjerner6 stjerner6 stjerner6 stjerner6 stjerner
6 stjerner
Læserne synes:
6,00 stjerner i snit (efter 12 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Det bedste show i verden

Inden koncerten med The Flaming Lips overhovedet var gået i gang, var rockmusikkens største festmaskine, Wayne Coyne, allerede begyndt at forberede sit publikum på at stå sammen, så alle kunne få den bedst mulige oplevelse. Det var ikke engang en metafor, da der var så meget luft mellem folk på de første rækker, at kom folk ikke tættere på hinanden, ville hans famøse åbningstrick bogstaveligt talt falde til jorden.

Folk tog det til sig, så da bandet ti minutter senere gjorde deres entré gennem bagtæppet, kunne Wayne Coyne som så mange gange før lade sig indkapsle i en stor plastikbold, der blev blæst op, og derefter lade sig sende ud over et taknemmeligt publikum, der bar sangeren rundt, til han var klar til at vende tilbage til scenen og sætte gang i ”Race For The Prize”.

Den blev leveret med dansere klædt ud som henholdsvis Den Afskyelige Snemand og kaniner, konfetti og balloner nok til 100 børnefødselsdage, og så meget energi og glæde, at det bar folk igennem den to timer lange koncert med et stort smil fra øre til øre. Som Coyne udtrykte det efterfølgende: ”It's better to do too much than to do too little”.

The Flaming Lips kom til byen med det mest bombastiske show, siden Peter Gabriel gik solo, men en af grundene til, at det midt i al vanviddet og euforien ikke kammede over og blev patetisk er, at Coyne mellem hvert nummer taler til sit publikum og fortæller anekdoter om sit syn på verden. Det tilføjer et menneskeligt element til bandets bizarre verden, hvor man tager sig selv i at skrige med på sange om robotter, troldmænd og piger, der ligner Cher.

Musikalsk har bandet efterhånden et gigantisk bagkatalog, men koncerten var alligevel primært en gennemgang af det bedste fra pladerne siden ”The Soft Bulletin”. Denne gang fik vi dog også en flok sange fra det seneste album ”Embryonic”, hvorfra specielt ”Convinced Of The Hex” fungerede virkelig fremragende.

Et andet højdepunkt kom da bandet spillede en særdeles tung version af ”The W.A.N.D.”, der blev leveret efter, at bandet havde spillet ”Taps”, som spilles, når amerikanske soldater begraves. Den har bandet spillet til alle koncerter siden 2004, og de bliver ifølge Coyne ved med at spille den, til krigen i Irak er afsluttet.

Efterfølgende kunne bandet slutte af med den fremragende ”She Don't Use Jelly”, der skubbede ekstasen endnu et hak op, og da de returnerede for at spille den uendeligt smukke ”Do You Realize?”, blev aftenen perfekt.

Det er let at gøre nar ad de billige visuelle tricks, Coynes taler om solidaritet og fred, og det psykedeliske univers, bandet dyrker. Men det virker. Det virker helt ubeskrivelig godt, og kombineret med en lang række brilliante sange falder det hele i hak. Og bruger man undervejs et øjeblik på at kigge rundt på det begejstrede publikum, er det tydeligt for enhver, at alle har det bedre lige præcis i det øjeblik, og det er en følelse, de tydeligvis tog med sig ud i natten, hvor man kunne høre hundredvis af samtaler om, hvor fænomenal en oplevelse de netop havde været en del af.

I 50'erne kaldte man The Ringling Brothers' cirkusshow "The Greatest Show On Earth". Men de skulle godt nok stå tidligt op for at toppe det inferno af fest, musik, farver, effekter og entusiasme, The Flaming Lips stod for denne aften i Herning.

Tip en ven
23 kommentarer
Vanvittigt god koncert!!! Alt andet end 6/6 ville være uhørt!
De nye numre fungerede virkelig godt, specielt 'Convinced Of The Hex' og 'See The Leaves'. 'Evil' var desværre ikke helt ligeså smuk som på pladen. Men stadig en fantastisk koncert, og et fantastisk show!

Jeg forstår det simpelthen ikke! Jeg har haft fornøjelsen af at se The Flaming Lips 2 gange... og jeg kan faktisk helt godt lide musikken (lytter jævnligt til det). Men live fungerer det simpelthen ikke for mig..! Jeg har kedet mig STORT til begge koncerter. Alt det konfetti, gøgl, folkene i superhelte kostumer og andre sære dragter, balloner etc. etc.... AAAAAALT for meget gøgl. Det fjerner fuldstændigt fokus fra et ellers glimrende band. De skulle koncentrere sig om at spille, og lade cirkus-hjælpemidlerne blive hjemme. Det klæder dem slet ikke med den flodbølge af gøgl!!!

Nå! Det er min holdning. Jeg håber at jer der var inde og se Flaming Lips igår, havde en fantastisk oplevelse. Jeg har droppet deres liveoptrædender!
Et ord for mig beskriver aftenen: MAGI


SÃ¥ utroligt smukt..Verdens bedste band
Helt fantastisk og magisk
Sådan! Job well done! Hold da fest, hvor jeg elsker de dejlige eksistenser! Lykkepiller i menneskelig form, uuuhhmmm!! Derudover forstår jeg ikke, hvorfor hele Danmark ikke var i Herning i går, når nu de legendariske mænd gæstede byen. Tsk!
Wohoooo!!
Ja, hvorfor egentlig ikke? Øv også, men Herning ER altså ikke tæt på Alfarvej. Hvis nu de her større koncerter skal holdes væk fra København, og det er da fair nok med det, men kan vi så ikke mødes på midten og holde skidtet på Fyn så.
Øv at skulle gå glip af Flaming Lips for første gang i 15 år, og havde faktisk glædet mig lige så meget til Stardeath & White Dwarves - hvordan klarede de det?
#6: Jeg har ikke hørt deres musik før, og jeg synstes det var meget blandet. en del af deres numre fungerede rigtig godt, og andre faldt fuldsstændig til jorden. Dog er det et af de bedste opvarmningsbands jeg har set i mange år, og de blev modtaget rigtig varmt og dejligt :-)

Dette var min 5 Flaming Lips koncert, og den slog alle de tidligere havde lavet... der var så fed stemning.. helt fantastisk... jeg har ikke sovet i nat fordi jeg stadig er oppe at køre
@ 6: stardeath & White Dwarves startede voldsomt ud, men blev bedre og bedre for hver sang de spillede. Et af de bedre opvarmingsband jeg har hørt.

Dette var min første gang med The Flaming Lips og jeg var solgt efter 10 minutter. Fantastiske sange, show og ikke mindst kaninpigerne :-).

Hvor god var den her koncert så...jah jeg har nok været til et stykke over 100 koncerter og har kun været så tosset og købe en t-shirt efter koncerten som minde 2 gange før...dette var en af dem :-). Den anden gang var Joan as Police Woman, men det er jo en anden sag...Synd for alle de andre som der kunne ha været plads til i Herning, men vi andre som var der hyggede os nu alligevel, så det gør ikke noget :-).
S T O R T

smiler endnu.

Lykkepiller i menneskelig form.
FANTASTISK KONCERT - dem må jeg se/høre igen...
Jeg filmede lidt:http://www.youtube.com/watch?v=RATwRQxPMzw
Og her er lidt billeder og lidt skriv om koncerten(:
http://goodbutgreat.wordpress.com/
Det var smukt.
Flaming Lips erstattede en kold novemberaften til et fyrværkeri af farver, kærlighed og guddommelig smuk musik.
Rigtig fed koncert! Fristes til at sige den bedste!... Og koncerten blev jo ikke dårligere af at der kom en backstage-dude hen inden koncerten og spurgte om mig og mine venner kunne tænke os at komme op at danse på scenen med Flaming Lips iført Yeti-kostume.. : FUCK YEAR!!! :) Så jeg fik simpelthen æren af at stå på scenen en halv meter fra Steven og danse vildt iført et mærkeligt VARMT kostume! :D Det var en vild oplevelse.. Især da jeg bagefter sad backstage med Wayne Coyne i en halv time-40 minutter, fik autografer, billeder og en god sludder! :) Stor stor oplevelse, som jeg har svært ved at tro bliver større.. Det er sjældent at en 16 årig knægt får lov til det med et af sine favorit-bands! :)
#10(squidden): Btw. er det mig der er i din video oppe på scenen, som bukker mig ned efter vand efter ca. 8 sek. :)
http://www.youtube.com/watch?v=RATwRQxPMzw
Det var virkelig en god koncert, har kun hørt om deres sceneshow, og musikken behøver vi slet ikke at komme ind på, for det var virkelig fænomenalt!
Især fordi de lagde ud med Race For The Prize, og det virkede bare utroligt godt, med alle ballonerne, osv., man kunne ikke andet end at være i godt humør, resten aftenen, og selv hele Søndag.
Stardeath and white dwarfs; synes vokalen var ret godt gemt, i hvert fald i starten, og lagde de egentligt ikke ud med et black sabbath nummer?
jeg blev i hvert fald i ret godt humør da de spillede Madonnas "Borderline", der var vokalen til gengæld god, og den er også værd at hente fra itunes :)!.

Var bange for Flaming Lips ikke ville spille Do You Realize??, men de skuffede ikke, skal se dem igen så snart jeg kan!

Jeg vil give anmelderen ret i fremmødet var ekstremt dårligt, men de spillede som om de var foran et milliard publikum.
Er fuldstændig enig i karakteren.
Der var jeg så heldig at jeg havde set-listen lige ved siden af mig da jeg stod på scenen :)
han snød mig flere gange! skyndte mig tilbage fra toilettet :)
ser ud som om videoen er filmet fra hvor de tre idioter stod
Har nogen af jer set deres film CHRISTMAS ON MARS??.....

Fanfuckingtastic
Jeg stod skam også på scenen - dog i den anden side.. Var en af kaninpigerne ;)
Det var den fedeste koncert nogensinde!! Skal klart opleves igen! Det hjalp selvfølgelig også at stå og snakke med Wayne backstage bagefter :P
ps. Opvarmningen skal også lige have et par plusser. Dem nød jeg foran scenen i stedet:)
- Og de var bestemt ikke dårlige. De er værd at holde øje med!
Worm-Mountain: Du skulle vel ikke tilfældigvis være Jakob eller Asger? :P
Hhahaha! Jo det skulle det tilfældigvis! :)

Giv dit bidrag til debatten! Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik. Du skal blot vælge brugernavn og password samt angive din e-mail-adresse. That's it!

TRACKLIST
  • Race For The Prize
  • Silver Trembling Hands
  • The Yeah Yeah Yeah Song
  • Fight Test
  • Morning Of The Magicians
  • Convinced Of The Hex
  • Evil
  • See The Leaves
  • Yoshimi Battles The Pink Robots Part 1
  • Pompeii Am Götterdämmerung
  • Taps
  • The W.A.N.D.
  • She Don't Use Jelly
  • ----------
  • Do You Realize?