Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / Live / Søndag d. 08-11-2009 kl. 21:25

Satyricon
Aalborg Metal Festival, Studenterhuset,
lørdag d. 7. november 2009

Anmeldt af Keld Rud
Foto: Jonas N. Jakobsen
GAFFA
5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner
5 stjerner
Læserne
1,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Kongeværdig koncert fra norsk black'n'roll-duo

Da norske Satyricon indtog scenen på Aalborg Metal Festival som lørdagens hovednavn var det meget tydeligt, at der var en grund til, at de headlinede. Alt i deres optræden gik simpelthen op i en højere enhed. Fra sammensætningen af numre, til sammenspillet og scenefremtoning. I sanger, guitarist og mastermind Satyr har bandet en frontfigur, der på en gang indgyder respekt og samtidig formår at være en suveræn publikumsindpisker. Fra første sang var hele salen med, og Satyr lod ikke publikum få så meget som en åndepause eller undskyldning for at gå i baren. Sættet bestod fortrinsvis af numre fra bandets seneste to albums, de intet mindre end suveræne Now, Diabolical og The Age Of Nero. Sange som Now, Diabolical, Wolfpack, Commando og Black Crow On A Tombstone udretter simpelthen mirakler i en livesituation med deres fængende, men aldrig banale guitar- og vokallinjer. Trommeslager Frost er med sit stærkt disciplinerede spil selv rygraden i bandet, mens resten af musikerne er lejedrenge. De spillede og headbangede dog så intenst, at man dårligt kan klandre dem for ikke at yde noget for deres hyre. Der blev naturligvis også plads til en række sange fra bandets ældre albums. Alt i alt var Satyricon uden tvivl festivalens højdepunkt. 

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.