Phoenix
Store Vega, København

Givet, ovenstående udtalelse kan virke en smule svær at understøtte, men som vidne til aftenens koncert virker den slet ikke urealistisk. Selv fire anmelderroste albums inde i karrieren spiller Phoenix stadig med debutanters energi, men dog tight som bare fanden og med et stadion-bands tilstedeværelse. Dynamisk set lå sangene stabilt 10 procent over studieindspilningerne koncerten igennem, og, som bemærket af bandet, var publikum ligeledes i absolut topform.

Soft-synth-pop/rock-genren har i årtier været tætbefolket territorium, men indie-vinklen og franskmændenes totalt uprætentiøse tilgang placerer dem lunt som anmelder-darling. Årsagen skulle man ikke vente længe på, og koncertens sikre indledning, ”Lisztomania”, satte et ualmindeligt højt niveau fra første tone. Et niveau, der på ubønhørlig vis blev opretholdt hele syv numre ind i koncerten, indtil bandet velfortjent satte tempoet ned med ”Love Like A Sunset” (part I og II). Men selv dette tvivlsomme hit blev af publikum modtaget med kyshånd, og magtdemonstrationen var komplet. Phoenix satte ganske enkelt ikke en tone forkert på denne onsdag aften.

22:47 står der på uret, da bandets sidste nummer annonceres. Et hurtigt kig over lydmandens skulder bekræfter overraskende udtalelsen, der på givne tidspunkt slet ikke virkede som en gyldig valgmulighed. Publikum var også enstemmigt uenige i dispositionen, og de færreste havde nok regnet med, at bandet rent faktisk mente det. Der gik også ekstraordinært længe, inde Phoenix atter var at finde på scenen, og i første omgang blot med topersoners ”gå-hjem”-versioner af ”Love For Granted” og ”Everything Is Everything”. Insisterende på mere tvang publikums vilje i midlertidig hele bandet tilbage på scenen til en passende afslutning med ” If I Ever Feel Better”.

Herefter var det bandet, der havde svært ved at sige farvel. Frontmand Thomas Mars var hele vejen rundt i salen og takke de godt 1.500 tilfredse gæster i det udsolgte Store Vega. For publikums vedkommende var de sidste fire numre – perfekt afsluttet med det geniale ”1901” fra nyeste opus – en uplanlagt gevinst, men sandheden var, at intet mindre havde været tilstrækkeligt.

Jo, Phoenix spillede på denne aften utvivlsomt deres bedste koncert nogensinde.