Anmeldelse / Live / Fredag d. 13-11-2009 kl. 14:09

I Got You On Tape og Lars & The Hands Of Light
Lille Vega, København,
torsdag d. 12. november 2009

Anmeldt af Nynne Hein Møller

GAFFA		3 stjerner
Læserne		5,00 stjerner i snit (efter 6 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

I et udsolgt Lille Vega bød I Got You On Tape på storladne, mørke hymner, mens der lød anderledes glade toner fra opvarmningsbandet Lars and The Hands Of Light.

Lars and The Hands Of Light ****
Medlemmerne af Lars and The Hands Of Light var tydeligvis beærede over at skulle stå på samme scene som I Got You On Tape, men de havde absolut ingen grund til at spille ydmyge omkring deres opvarmningstjans. De kunne nemlig byde på dejlige P3-hits som "Me, Me, Me" og "Hey My Love, Hey Love", hvoraf sidstnævnte pt. har fået den fornemme ære at være Ugens Uundgåelige.

Bandets to frontfigurer, Line og Lars, er bror og søster, men udgjorde ellers et noget umage par i henholdsvis paillethotpants og pailletjakke. Mens Line virkede en smule tilbageholdende og genert, var Lars ren rockstjerne med afslappet attitude og overskud til at joke mellem numrene. Sammen er deres musikalske partnerskab dog en rigtig fin kombination, hvor deres stemmer supplerer hinanden godt.

I løbet af den halve times opvarmning blev det tydeligt, at bandet har et fornemt popøre for den fine og enkle melodi, og ikke ét nummer er kedeligt. Referencerne kører primært på glad og enkel 60'er-pop med et strejf af melankoli, og denne stil er yderst velvalgt. Til tider lyder numrene en smule ens, men på trods af det skal det da blive rigtig spændende at følge, hvad der vil komme ud af Lars and The Hands Of Light i fremtiden.

I Got You On Tape ***
Forventningerne til aftenens hovednavn var ud fra publikums reaktioner ganske store og første del af I Got You On Tapes koncert var da også en spændende affære. Forsanger Jacob Bellens har som altid en dragende og fascinerende klang, der passer ekstremt godt til bandets temmelig dystre univers. Et univers, der desuden blev suppleret på fornem vis med afsindig smukke lyseffekter, som tilsammen gjorde, at man følte det musikalske landskab som en midnatsmesse i et mørkt og ukendt eventyrland.

Musikernes placering på scenen var også bemærkelsesværdig, da for eksempel den ekstremt dygtige trommeslager Rune Kielsgaard var i front sammen med Bellens, men guitarist og bassist var placeret bagerst. Men på trods af den gode start og de åbenlyst dygtige musikere tegnede et konsekvent billede sig hurtigt. Nemlig at hvert nummer startede roligt og afdæmpet for til sidst at ende med en næsten psykedelisk og mere gakket lyd. Denne lyd var i mine ører langt mere interessant end den rolige og afdæmpede, som man ligesom bare stod og ventede på var overstået.

Numrenes ens opbygning medvirkede derfor desværre til, at jeg ikke kunne lade være med at synes, at koncerten blev kedelig. I Got You On Tape har ellers en dejlig, interessant og ret international lyd, men de kunne variere deres musikalske univers noget mere, hvis det skal fungere endnu bedre.