Musikalske blodbrødre. Spillemænd genforenet efter næsten et par årtier

Muligvis har AGF og andre jyske fodboldklubber en vis tiltrækning på de hårdtslående typer, men det er intet mod Johnny Madsen, Allan Olsen og Lars Lilholts bistre udtryk på coveret til deres genforeningsalbum efter 17 år. De jyske Daltonbrødre er klar til at ride igen. Og det skal man ikke spøge med.

De tre trubadurer har på flot vis holdt den musikalske skrue i vandet i hver deres respektive solokarriere, og det er altså ikke brødnid, der nu forener de tre enere. Sidst endte det i intern ballade og for meget gøgl. Egoerne var for store til at kunne holde sammen, men Tyve-Ti er et bevis på, at alderen mildner. Sangene lægger nemlig musikalsk afstand til jysk fodboldstemning ved at synge om alt det dejlige her i livet. Og så lidt af det grimme.

Det er jysk folkrock, så det basker, men uden de tre solisters skarpe kanter. Tyve-Ti er musikalsk forbrødring. I sangene smiler de tre herrer derfor pænt til hinanden. Det er rigtig hyggeligt, og rigtigt velspillende, men lidt uforståeligt, at de ikke spiller mere op til hinanden.

Tyve-Ti fungerer upåklageligt vokalmæssigt, hvor Allan Olsen trækker det største læs, mens Johnny Madsen har lidt svært ved at følge med, men de tre stemmer indgår fint i sangene, og Allan Olsen har også udviklet sig til den bedste sanger af de tre. Og Lars Lilholt vinder kun ved det mere grovkornede selskab, som ikke lige er den glade spillemands daglige spillerum.

Farlige ser de måske ud. Men Tyve-Ti er lyden af gedigen jysk hygge.