Og hun red mod vest. Sangskriveren er faldet for den amerikanske tone.

Der er ikke tale om musikalske revolutioner på Tina Dickows sjette studiealbum. Det er umiskendeligt Tina Dickow, men en let tone af amerikansk folk-musik har sneget sig ombord i hendes musikalske oppakning. Den har selvfølgelig altid været tilstede hos sangskriveren, men er på The Road To Gävle mere fremtrædende og i en lysere udgave end tidligere hørt fra sangerinden.

Sangene på albummet er egentlig et soundtrack til Nikolaj Steens kommende spillefilm Oldboys, men er efterfølgende blevet udvidet, og fremstår derfor som et almindeligt studiealbum. Sangene er hovedsageligt skrevet og indspillet i USA, hvilket forklarer den mere rene amerikanske tone på albummet.

The Road To Gävle kan dog ikke slippe helt fri af prædikatet soundtrack, da albummet også indeholder en del musikalsk underlægning. Sange, der mest fungerer som et mellemspil, som gør, at albummet undervejs taber momentum.

Til gengæld byder Tina Dickow på nogle yderst charmerende sangperler, når hun læner sig op ad den gammeldags amerikanske folk-tradition, som den blev fortolket af hippierne nogle årtier tilbage. I disse sange er hun lysende og humørsmittende, hvilket klæder den ellers ofte alvorsfulde sangskriver. Det er absolut en side af hende, som bør påkalde sig større opmærksomhed fra Tina Dickow selv. 

Det er derfor en Tina Dickow, der atter udvider sit repertoire, og understreger hendes stærke kvaliteter som sangskriver. The Road To Gävle kræver næsten, at hun snarligt udgiver et mere gennemarbejdet album. Og meget gerne med afsæt i den nyligt fundne lyse tone.