Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / 2 x CD

Diverse kunstnere
Amchitka – the 1970 concert that launched Greenpeace

Greenpeace | Udkom 16. november 2009
Anmeldt af Henrik Friis
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Da Greenpeace startede - og protestsangen så småt gjorde klar til nedturen

Efter 39 år i private gemmer hos Greenpeaces bagmænd har bevægelsen nu udgivet den 1970-koncert i canadiske Vancouver, der gav overskud til den allerførste aktion - mod amerikanske a-prøvesprængninger i Alaska. En historisk koncert, altså - og egentlig også musikalsk interessant, bl.a. fordi den tegner datidens singersongwriter-scene ved en skillevej. Først med Phil Ochs og 60'er-generationens traditionelle, meget politiske sange, som i dag nærmest virker kunstigt direkte i budskab, men som i '70 stadig var en helt naturlig og væsentlig del af musikverdenen (billedet var allerede et andet seks år senere, da Ochs begik selvmord med bristede illusioner og ditto psyke). Ochs deler første cd med James Taylor, som på dette tidspunkt var på vej til at blive publikumsdarling med sine smukke, indvendte sange, der ændrede paroler til poesi uden at miste et gran personlighed. Tværtimod. Men helt fortjent er hele cd 2 forbeholdt Taylors dengang-kæreste Joni Mitchell, der allerede dengang havde skrevet hits til andre, men som her virkelig var ved at få gang i egenkarrieren (den første klassiker Blue er kun et år ude i horisontren). Vokalen er næsten ubeskrivelig smuk og klar i de dengang allerede fantasifulde sange, som i løbet af det næste 10-år skulle blomstre endnu mere og lykkeligt i alle retninger. Alene hendes optræden - især numrene med guitar og dulcimer og inkl. et par duetter med Taylor - berettiger udgivelsen. Feedback-hylene og de krøllede bånd er nærmest med til at give det hele ægte patina.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.

Annonce

GAFFA Shop

Diverse Kunstnere: A Rekords Rekords Rekord (Vinyl)
Kr. 59,00
Køb på GAFFA Shop
Diverse Kunstnere: All I Want For Christmas (5xCD)
TILBUD: 179,00 kr. 169,00
Køb på GAFFA Shop
Diverse Kunstnere: Dansk Rock Historie Grøn Box
Kr. 299,00
Køb på GAFFA Shop
Diverse Kunstnere: Dansk Rock Historie Lilla Box
Kr. 299,00
Køb på GAFFA Shop
Diverse Kunstnere: Fucked Up Presents David's Town (Vinyl)
Kr. 149,00
Køb på GAFFA Shop