Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Juliette Lewis
Terra Incognita

| Udkom 23. november 2009
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
1,50 stjerner i snit (efter 2 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Nu uden Licks, men med langt bedre sange end sidst

På sine udgivelser med The Licks har Juliette Lewis bevist, at hun mestrer rollen som rough rocksangerinde til fulde, og på sit nye udspil har Mallory Knox smidt sit trofaste backingband over bord, og allieret sig med ingen ringere end Omar Rodriguez Lopez fra mægtige The Mars Volta. Det er der kommet en ganske interessant størrelse ud af, og Terra Incognita har virkelig nogle stærke sange, hvor Lewis af sine lungers fulde kraft synger sig igennem albummets alsidige lydunivers, der ikke efterlader lytteren i tvivl om producerens musikalske ophav. Den barske blues-attitude, der lægges for dagen i Hard Lovin’ Woman, burde eksempelvis kunne få enhver From Dusk Till Dawn-vampyr til at tænke sig om to gange, før den overvejer at angribe sangens protagonist. Det er både tungt, råt og sine steder prøvende på den seje måde. Lewis’ stemme kommer ganske få steder til kort over for de vilde musikalske udskejelser, men det er i småtingsafdelingen, for langt hen ad vejen beviser den talentfulde skuespillerinde, at hendes plads på musikscenen er fuldt ud berettiget.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.