Ane taler ud: ”Jeg gider ikke blive sådan mainstream, heller.”

Anish Music, det er sådan noget musik, der knudrer, støjer, fjoller, glitcher og rasler, i hvert fald når man hører Ane Østergaards andet (og tredje) album Anish Music Too & Free, som musikalsk set bygger videre på det egensindige spor, hun lagde for sig selv med debuten Anish Music. Over to langspillere opruller Ane en kompleks, men alligevel iørefaldende, musikalsk vision, der med sublim sammenhængskraft blander melodisk electronica, IDM, glitchhop, drill'n'bass, spoken word, feltoptagelser, dub og alskens andre ting. Der er legesyg børnemusik, melodisk pastorale forløb, intime stemninger, store vingesus, kompleks rytmik og både dystre og lyse momenter. Alt sammen er det Anes helt eget udtryk, og det sikrer nok, at Anes egne ord fra Brødrene Malmborg om ikke at ville være mainstream, går i opfyldelse. Ikke desto mindre ville det være selv den mest forhærdede hitlisterytter vel tjent at lægge ører til Anes fremragende musik.