Underworld vs The Misterons
Athens
!K7 |
Udkom 23. november 2009 | GAFFA | 3 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Sympatisk, om end lidt overfladisk, opsamling næsten uden techno
Opsamlinger er ofte i sig selv lidt mærkelige koncepter, men når det, som her, drejer sig om et af verdens mest kendte og hyldede techno-acts, som, sammen med deres studie-samarbejdspartnere, har kurateret en opsamling, som mest består af syret jazz, psykedelia og jazz-funk, så bliver det rigtig mærkeligt. Ikke desto mindre er der mange fine numre på Athens. Åbneren Journey In Satchidananda med den fabelagtige Alice Coltrane, de psykedeliske briter i Soft Machines smukke Penny Hitch, Roxy Musics sære pop-perle 2HB og Mahavishnu Orchestras sørgmodige You Know You Know er alle fremragende numre, mens de mere elektroniske approprieringer af jazz-fusion-spektret som Squarepushers fesne Theme From Sprite og Underworlds egen Oh fungerer dårligere i denne sammenhæng. Det, der i virkeligheden er problemet her, er at for mange mennesker vil der ikke være nye perler at opdage på Athens. Det ville have klædt Underworld og The Misterons at have gravet en tand dybere i pladekasserne.








Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.