Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Rickie Lee Jones
Balm in Gilead

Universal Music / Concord Music | Udkom 24. november 2009
Anmeldt af Ivan Rod
GAFFA
5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner
5 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Amerikansk singer-songwriter, nu med walisisk/irske undertoner

Rickie Lee Jones er det, man kan kalde en etableret kunstner. En singer-songwriter inden for denne verdens top 10, rangeret lige under Joni Mitchell. Af samme grund er det med en betydelig interesse, man sætter en ny skive med amerikaneren på. Og her og nu skuffer hun ikke. Balm in Gilead er nemlig noget af det bedste, der er kommet fra Rickie Lee Jones' side i adskillige år: En stilfærdig, beskidt og rå skive med de allerfedeste ballader. Skiven er nedtonet instrumentalt, skåret helt ind til det minimalistiske, serveret uden dikkedarer – fuldstændig som debutskiven fra '79, som indbragte hende en Grammy det følgende år. Men som noget interessant og helt nyt kan man også på Balm In Gilead høre, at hun som kunstner i moden alder er begyndt at interessere sig for sin etniske baggrund. Rickie Lee Jones er ærkeamerikaner, men på sin nye skive undersøger hun broen tilbage til det walisiske og irske, som hendes bedstefar lagde i hendes gener. Et nummer som His Jeweled Floor emmer af irsk folkemusik, og dog forbliver hun tro over for sit eget etablerede udtryk. Det irske er bare et ekstra plus.

 

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.