Anmeldelse / Live / Torsdag d. 03-12-2009 kl. 10:07

Alberta Cross
Voxhall, Århus,
onsdag d. 2. december 2009

Anmeldt af Michael Jose Gonzalez
Foto: Peter Svendsen

GAFFA		4 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Musikalsk ørken-trip i Århus

Efter en gedigen gang opvarmning fra lokale TheBoyTheManThePale går Alberta Cross på scenen klokken 22.10 og lader første sang brage ud over de fremmødte denne onsdag aften på Voxhall i Århus. "Song Three Blues" er også åbningsnummeret på bandets fremragende debut-album, og selvom aftenens udgave ikke adskiller sig synderligt fra album-versionen, står det klart, at det tight-spillende band tydeligvis har tænkt sig at levere varen med en god portion volumen.

Forsanger Petter Ericson Staake udviser stor indlevelse, men hans vokal lever desværre ikke op til de præstationer, der er at høre på albummet. Rent lydmæssigt er der ikke noget at sætte en finger på på Voxhall denne aften, hvor hver en detalje i Alberta Cross' stemningsfulde rockudladninger står krystalklart frem.

Min sidemand bemærker, at bandet ser ud præcis, som deres musik lyder, hvilket han har fuldstændig ret i. Musikerne på scenen ser vitterligt ud som om, de er trådt direkte ud af Mojave-ørkenen. Dog med undtagelse af keyboardspiller Alec Higgins, som mest af alt ligner en efterskoleelev fra 1990'erne, med en attitude, som havde han just indtaget et velvoksent krus guldkakao. Der spilles tight og med masser af overskud, men bortset fra Staakes sprællemandslignende udskejelser er bandet generelt meget stillestående og indadvendte.

"Old Man Chicago" er en vanvittigt flot sang, der fremføres til UG, mens man ærgrer sig over, at der ikke er flere til stede denne aften til at nyde godt af musikken. "Ramblin' Home" syrer ud på pragtfuld vis med orgeltoner a la Doors og sprøde guitar-angreb i skøn forening, før den akustiske guitar findes frem på "Ghost Of City Life", der bringer gåsehud med sig. Det er et pragtfuldt nummer, der i dén grad indbyder til lightere og fællessang, dog kan det ikke undgå at skurre lidt, at Staakes stemme er svøbt ind i mere rumklang, end godt egentlig er. Effekten er egentlig meget god, men det bliver en kende belastende i længden.

Alberta Cross fremmaner koncerten igennem på mesterlig vis en lydmur uden lige, og særligt det iltre guitarspil og de tunge og præcise trommer medfører en lækker lytteoplevelse. "Leave Us And Forgive Us" giver fuld smæk for skillingen, hvad både tempo og volumen angår, mens "Rise From The Shadows" leveres i en flot gospel-inspireret version, der får samtlige af de fremmødte til at klappe taktfast med.

Afslutningsnummeret "ATX" sætter yderligere spræl i Staake, hvis guitarspil folder sig ud i svulstige støjpassager. Efter bandets første exit med det obligatoriske ekstranummer til følge takker Alberta Cross af for denne gang efter en lille times koncert, der både har sat en stor fed streg under bandets formidable evner, men også udpeget enkelte småting, der med fordel kunne arbejdes med. Alt i alt har bandet imidlertid bevist, at de sagtens ville kunne begå sig på langt større scener end den, de befandt sig på i aften, så nu er det egentlig bare op til det store publikum at få øjnene op for bandets kvaliteter. De fire stjerner, der her deles ud for aftenens koncert, hører i hvert fald til de store af slagsen.