Anmeldelse / Live / Lørdag d. 05-12-2009 kl. 09:11

Alphabeat
Lille Vega, København,
fredag d. 4. december 2009

Anmeldt af Kristian Nygaard
Foto: Rasmus Weng Karlsen - www.rasmuswengkarlsen.dk

GAFFA		3 stjerner
Læserne		3,25 stjerner i snit (efter 4 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

For gode til at være et "one hit wonder", men folk ville kun have ét nummer

Må man kalde Alphabeat for et "one hit wonder"? Kan man tillade sig at gøre det uden at genere de hardcore fans? (Hvor hardcore kan den stereotype Alphabeater se ud?) Vil det træde de mange hundrede tusind pladekøbere rundt om i Europa for meget over tæerne? Det kan også være, folk i Lille Vega endnu ikke havde forstået, at det var fredag, for faktum var, at det afsluttende megahit "Fascination" var udløsningen på lidt over en times langt forspil.

Seks stjerner til bandet

Jovist ,der var da enkelte perler i mellem, og Alphabeat præsterede mere end forventet. Forsanger Anders S.G. Nielsen sled og slæbte på scenen, så man skulle tro, han arbejdede på akkord, og forsangerinde Stine Bramsen var perfekt som en sød udgave af Hexia de Trix. Men det var først under finalebraget  "Fascination", at Alphabeat endelig og fuldt fortjent fik fat i Lille Vega og ikke kun kunne nøjes med at blive hyldet af de forreste rækker. Først da gik det hele op i en højere enhed.

For gu' er de gode. Der er en grund til, at de er kendte uden for Silkeborg og for den sags skyld resten af Danmark. Lyden er skarpskåret helt ind til popbenet (det sidder som bekendt lige over knæskallen, der er i stand til at sætte skub i resten af benmuskulaturen). Det var bare som om, publikum troede, de var kommet til en hiphopkoncert, hvor man som oftest nøjes med at stå nakkenikkende og sende anerkendende vibrationer op mod scenen uden som så meget som overveje at synge med eller hoppe fjollet op og ned.

For der er altså ikke meget street credibility over Alphabeat. Her skal hæmningerne hænges i garderoben og de kulørte drinks tylles indenbords, for Alphabeat ved, hvordan en popfest kickstartes.

Fuld power fra første nummer

Fra første nummer "Always Up With You" til de sidste bifald ved tæppefald var der fuld power på scenen.

Selv når de annoncerede "stille hold-i-hånd-numre" som "What is Happening?", var der fuld gas lige fra trommeslager Troels Hansens fodpedaler til Anders Reinholdt på bassen. Reinholdts basspil var især eminent på "Boyfriend", hvor der var blevet skruet ekstra op for de knitrende strenge.

Anders S.G.s stemme skal roses for nummeret "Hole in my Heart" fra den nye plade. Her lød han syntetisk lækker. På den gode måde.

Publikum kendte ikke rigtig de nye sange

Nye hits som "The Spell" blev glædelig genkendt af folk, men det var som om, at den nye plade "The Spell" ikke helt har bundfældet sig hos publikum endnu. De nye numre har ikke samme simple og derfor geniale gennemslagskraft som numrene fra debuten, og det gjorde intensiteten i salen en smule svingende.

Alphabeat gjorde til gengæld, hvad de kunne. Hvis jeg skulle bedømme kun ud fra hvad, der foregik på scenen, så ville karakteren være høj. Der var ingen særoverraskelser eller julenumre. Det var hardcore synthesizerfest iklædt blå blazer og godt humør. Alphabeat giver nemlig godt humør. Der manglede bare lige den rette stemning, så havde det været en perfekt måde at starte sin weekend på. Langtidsholdbart "one hit wonder" eller ej.