Så giver vi lige klimaet en sang med på vejen

Protestsangen lever og har det godt. Når man tæller udgivelser. Der er ikke så meget nej over den moderne protestsang, men dagens kunstnere er ivrige efter at give deres besyv med om verdens tilstand. Det gælder selvfølgelig også for klimaet, og i forbindelse med klimatopmødet i København får klimaet en sang fra en broget flok af danske kunstnere.

Det er hovedsageligt den yngre del af de danske sangskrivere, som ønsker at slå alarm på dette album, der ret forudsigeligt er temmelig uhomogent og proppet med gode meninger. Klimalarm undgår dog at blive direkte kvalm, og en Thomas Buttenschøn får lige vendt tingene lidt på hovedet i en dejlig letbenet komposition. Det er gedigen refrænsang, mens Kenneth Thordal afsøger nye græsgange med Mike Sheridan, og Kinski leverer beatet.

Til gengæld hopper kæden af hos Henrik Strube og i en fællessang, hvor der går halleluja i foretagendet. Men generelt er det svært at høre den reelle indignation og bekymring hos de bidragende kunstnere.