Skæve små sange fra Broder Daniel-grundlægger og guitar-unikum

Det højspændte indie-orkester Broder Daniel var blandt 90'ernes mest kult-dyrkede navne i Sverige. Det var også her, uforlignelige Håkan Hellström trådte sine musikalske barnesko. Så der er svensk musikhistorie i luften, når Broder Daniel-grundlægger Daniel Gilbert solodebuterer med den bizart betitlede New African Sports, Soul Café Club No 1. Gilbert forlod Broder Daniel allerede efter debuten Saturday Night Engine (1995), og at dømme efter teksterne på New African Sports har den mellemliggende tid ikke været nem. Til eklektiske toner i omegnen af Pixies, Velvet Underground og Neil Young beretter Gilbert medlevende om skæbner på kanten af afgrunden. Svenskerens skæve sangforedrag besidder en særlig autenticitet, men han er en betydeligt dygtigere guitarist end sanger. Sangene er af svingende kvalitet – efter de tre åbningsnumre bliver der lidt langt mellem snapsene – og flere af dem savner noget energi. Men New African Sports skal nok finde sin niche og sit publikum – det er dén slags album.