Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Daniel Gilbert
New African Sports, Soul Café Club No 1

EMI Music | Udkom 28. december 2009
Anmeldt af Erik Barkman
GAFFA
3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner
3 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Skæve små sange fra Broder Daniel-grundlægger og guitar-unikum

Det højspændte indie-orkester Broder Daniel var blandt 90'ernes mest kult-dyrkede navne i Sverige. Det var også her, uforlignelige Håkan Hellström trådte sine musikalske barnesko. Så der er svensk musikhistorie i luften, når Broder Daniel-grundlægger Daniel Gilbert solodebuterer med den bizart betitlede New African Sports, Soul Café Club No 1. Gilbert forlod Broder Daniel allerede efter debuten Saturday Night Engine (1995), og at dømme efter teksterne på New African Sports har den mellemliggende tid ikke været nem. Til eklektiske toner i omegnen af Pixies, Velvet Underground og Neil Young beretter Gilbert medlevende om skæbner på kanten af afgrunden. Svenskerens skæve sangforedrag besidder en særlig autenticitet, men han er en betydeligt dygtigere guitarist end sanger. Sangene er af svingende kvalitet – efter de tre åbningsnumre bliver der lidt langt mellem snapsene – og flere af dem savner noget energi. Men New African Sports skal nok finde sin niche og sit publikum – det er dén slags album.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.