Animal Collective
Fall Be Kind
Playground Music / Domino Records |
Udkom 14. december 2009 | GAFFA | 5 stjerner | |
| Læserne |
|
5,13 stjerner i snit (efter 8 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Indierockens kreative originaler leger videre på sammensat ep
Oven på den store kunstneriske og - alt taget i betragtning - kommercielle succes med deres ottende album Merriweather Post Pavilion fra januar 2009 udgiver eksperimentalrockerne Animal Collective nu en ep med fem numre, optaget i perioden omkring Merriweather. I forhold til det - igen i sammenhængen - relativt let tilgængelige og udadvendte Merriweather-album er Fall Be Kind en mere sammensat størrelse. What Would I Want? Sky, hvis omkvæd i øvrigt er baseret på det første lovlige Grateful Dead-sample, er en af Animal Collectives mere iørefaldende sange, men stadig med en drilsk, skæv taktart (7/4) og en lang, psykedelisk intro. Åbningsnummeret Graze byder på et fiffigt lille panfløjte-tema (samplet fra Gheorghe Zamfir), mens den beat-løse Bleed og On A Highway er mere mørke, drømmende og stemningsfulde. I Think I Can begynder smådystert med hård percussion, men slutter nærmest som en glad popsang. Med Fall Be Kind viser Animal Collective, at de stadig hører til blandt rockens mest originale og kreative orkestre lige nu, om end nye lyttere bør starte med Merriweather.












15-12-09 15:49 | Besvar
5 virkelig stærke sange med en skræmmende flair for mere direkte pop end set tidligere. Universet er også en anelse mere differentieret i forhold til Merriwheater Post Pavillion.
15-12-09 22:27 | Besvar
Det er jo genialt!!!. 5 stjerner herfra. En for hver sang.
15-12-09 22:38 | Besvar
Jeg har selv ikke hørt Fall Be Kind endnu, men ser frem til at købe den en af de nærmeste dage.
16-12-09 12:39 | Besvar
16-12-09 16:43 | Besvar
16-12-09 18:07 | Besvar
16-12-09 22:38 | Besvar
17-12-09 21:53 | Besvar
28-12-09 15:24 | Besvar
15-03-10 20:30 | Besvar
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.