Jetpetz
Mind Spiderz
Eget Selskab |
Udkom 1. februar 2010 | GAFFA | 2 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Bedagede toner i mangelfuld indpakning på dansk kvintets toer
Engang gik vejen fra demobånd til albumdebut over en pladekontrakt. I dag kan hvem som helst med dybe lommer udgive cd'er, der ligner noget fra et pladeselskab. Til gengæld stiller det visse krav til musikernes selvkritik. Mind Spiderz er udspil nummer to fra Jetpetz, men burde måske nok være blevet i Pro Tools. Med tyndbenet lyd, mekaniske trommer og billige synths lyder albummet simpelthen ikke som et professionelt produkt. Frontsild Lisbet Frisenette har en fornuftig vokal med en fin klang, en vis rækkevidde og masser af vrængende attitude, men melodimaterialet er ikke overbevisende, energien mangler, og stilen virker bedaget. Med skizofrene hilsener til glam, new wave, college rock, synth-pop, firser-funk og heavy rock er der lidt andensorterings-Garage eller Republica over Jetpetz, der aldrig får sat et personligt aftryk på den brede vifte af impulser, der flyder gennem deres sange. Mind Spiderz er ikke uden gode takter og interessante idéer, men der er langt op til noget for alvor overbevisende.








Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.