Anmeldelse / Live / Onsdag d. 16-12-2009 kl. 09:21

Gogol Bordello
Hopenhagen Live, Rådhuspladsen, København,
tirsdag d. 15. december 2009

Anmeldt af Hanne Arentsen
Foto: Josephine Svane

GAFFA		5 stjerner
Læserne		5,69 stjerner i snit (efter 13 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Aldrig har København danset så meget polka iklædt Peak Performance

Anledningen til Gogol Bordellos besøg på Københavns Rådhusplads var Hopenhagen Live, en kampagne arrangeret af Københavns Kommune i forbindelse med klimatopmødet. Hopenhagen har flot defineret sig selv således: "Hopenhagen er en bevægelse, det er øjeblikket, et globalt fællesskab, som kan inspirere verdens ledere til at træffe de rigtige beslutninger."

Men globalt fællesskab, klimaforandringer, rigtige beslutninger var ikke lige det første, der lå i bevidstheden sådan en tirsdag aften. For det var rent ud sagt bitterligt koldt. Og det pissede ned. Selv om man på kæk spejdermanér havde messet "Der er ikke noget, der hedder dårligt vejr, men kun forkert beklædning" igen og igen, mens man iførte sig de lange uldne underhylere derhjemme, så kunne man godt lige bruge en smule politisk ukorrekt, global eller lokal opvarmning en times tid eller to.

De gjorde det sidst, kan de gøre det igen?
Gogol Bordello, sigøjnerpunkerne fra New York, med rødder i Østeuropa og det meste af verden, gæstede sidst Danmark under lidt andre forhold, nemlig til dette års Roskilde Festival, hvor de nærmest fik antændt Orange Scene på Roskilde i et brag af en koncert. Dette udløste topkarakter hos GAFFAs anmelder.

Også denne gang var der fra starten lagt i kakkelovnen til en koncertoplevelse ud over det sædvanlige. Allerede da bandet gik på scenen, stod det klart, at Gogol Bordello var kommet til byen for at feste løs og give fingeren til både vejr og vand. Ved første strofe i "Ultimate" brød publikum ud i jubel og tilkendegav, at festen bare kunne komme an. Det høje energiniveau hos både band og publikum fortsatte stort set uændret gennem hele koncerten, med et ikke uventet klimaks i den potente "Start Wearing Purple", hvor det meste af Rådhuspladsen hoppede med i tung takt.

Mere end blot musik
Om musikken kan man igen og igen konstatere, at den kun er en del af Gogol Bordello-konceptet. Den blander skamløst sigøjnermusik med reaggaeagtige rytmer i et nummer som "Tribal Connection". Der drysses violin og harmonika ovenpå punk i "60 Revolution", som var det det mest naturlige i verden. I treenighed mellem musikken, bandmedlemmerne og publikum opstår et energifelt, som kondenseres i fest og bevægelse. Det er ganske enkelt umuligt at stå stille. Direktøren i dette gale treenighedscirkus er Eugene Hütz, i evig bevægelse og med en karisma, der let når bagerste række. Og i aftenens anledning flankeret af en flaske vodka. Bandet var ditto energifyldte og velspillende fra første til sidste strofe. Man er ikke i tvivl om, at de trods det gakkede og nærmest skødesløse udtryk er topprofessionelle musikere.

Det kan måske virke forudsigeligt, ja endog banalt at tilslutte sig koret af næsegrus beundrere af Gogol Bordellos liveoptrædener. Man kunne næsten (kun halvhjertet, dog) have håbet på, på, at bandet denne gang ville have vist en anden side af sig selv, som en flok hunde i for tynd snor, der slet ikke var i stand til at stå model til vikingerne i nord og det barske vejrlig. Bare for afvekslingens skyld. Men heldigvis for undertegnede og resten af de fremmødte københavnere og klimagæster, så beviste Gogol Bordello uomtvisteligt, at sigøjnerpunk også virker i snevejr.