Ucharmerende treer fra verdens i øjeblikket mest prætentiøse band

Tredje album fra 30 Seconds To Mars ser bandet bevæge sig endnu længere væk fra den til tider hårde guitarrock, der gav deres debut kant, og lige lukt i armene på det emocore-publikum, der har omfavnet bandet siden deres andet udspil A Beautiful Lie. På This Is War er der endnu mere patos, føleri, og bandet bejler med albummet til pladsen som verdens pt. mest prætentiøse rockband. Knap to minutter inde i This Is War kommer et kor af fans, og netop som det er lykkeligt glemt, popper det op igen. Det sker flere gange igennem albummet, og selvom det er et ganske unikt æstetisk virkemiddel, skal der ikke mange sekunder til af det, før det fremkalder akut kvalme og opkastningstrang. På tilsvarende vis anvendes de øvrige elementer. Indimellem kan man høre, at bandleder og forsanger Jared Leto rent faktisk har et talent for sangskrivning, f.eks. på første single Kings And Queens. Men det lykkes for det meste for bandet at skjule det ganske godt i det massive og overdængede lydbillede. This Is War er trods de tydelige anstrengelser ekstremt ucharmerende.