Lil Wayne
The Carter
Import / QD3 Entertainment |
Udkom 21. december 2009 | GAFFA | 5 stjerner | |
| Læserne |
|
5,33 stjerner i snit (efter 3 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Balancegang på afgrunden i tåger af hash og hostesaft
Kald dem tomme tønder eller overfladiske, faktum er, at rappere aldrig har været specielt villige til at lade facaden falde og vise, at de indeholder andet end et svimlende selvværd. Det er heller ikke lykkedes for folkene bag denne dokumentarfilm at komme specielt tæt på New Orleans-rapperen Lil' Wayne, der inden for de seneste par år har vist sig som den mest interessante mc lige nu, via en utrolig produktivitet. Efter et halvt års optagelser kunne man have håbet på større intimitet, end tilfældet er. Det er dog ikke filmholdets skyld, for Wayne fremstår ikke just som en mand, der vælter rundt i klarsyn. I en tåge af hash og evigt drikkende et miks af kodeinholdig hostesaft og sodavand tåger den unge rapper igennem livet. Det eneste tidspunkt, han er klar i spyttet, er, når han står foran mikrofonen, og det gør han til gengæld tit, da han ikke rejser nogen steder uden et lille mobilt studie. Det er altid fascinerende at se talentfulde folk arbejde, og det har alle dage også været dragende at se stjerner bevæge sig på knivsæggen af afgrunden. Filmen byder på mange mindeværdige scener, for eksempel da han fortæller en 15-årig, at det er på høje tid, han kommer i gang med at dyrke sex, for som 15-årig havde Wayne allerede fået datteren Reginae. Datteren (den ældste af fire børn) er også med i filmen, hvor hun udtrykker sit savn efter den fraværende far, der dog er over alle bjerge og har mere travlt med at bedøve sig selv og få tilføjet tatoveringer til sit ansigt, der i forvejen ligner en sømands-arm.










21-12-09 15:33 | Besvar
25-12-09 22:56 | Besvar
Ja, meget generaliserende.
02-01-10 10:58 | Besvar
04-01-10 22:36 | Besvar
Men om den repræsentere sandheden på bedste vis er ikke helt klart. Flere artikler citere wayne for at sige han efter at have set filmen, fjernede sin financielle og egen støtte til den. Altså, projektet startede godt ud, men fordi Hr. wayne på intet tidspunkt giver interviews til selve holdet, bliver hans billede malet meget fucked. Weed, "zirrrup" og 4 børn han aldrig ser. Kombinér dette med en alder på kun 27 og et sind der er 1o år yngre. Om det er hans egen skyld? Hmm.
06-01-10 16:44 | Besvar
Er det da ikke det liv vi alle drømmer om ;)?
11-12-10 16:25 | Besvar
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.