En hyldest til popskabelonen

Der er noget fængende og uprætentiøst over den måde, Lars And The Hands Of Light har skruet deres debutalbum The Looking Glass sammen på. Den tidligere Raunchy-, Dead Man Bones-, Money Your Love-, Wolfkin-, Junior Senior-guitarist eller -sanger, Lars I Lommen, alias Lars Vognstrup, har begået en spraglet, frisk plade, som har inspirationer gennem de seneste 40 års sangskrivning. Pladens primære arv findes i popskabelonen og de gode hooks, som betyder, at pladens første fem numre føles som singlemateriale, lige fra åbningsnummeret Me Me Me og frem til Hey My Love, Hey Love! - men ellers er sangskrivningen er helt fri for genrekonventioner. Girl Flu og Keep My Feet Tagging Along er skæve og totalt uforudsigelige kompositioner, mens Multicolored og Stranger To The Sea er pladens storladne filmiske temaer, hvor lillesøster Line Vognstrup synger sødmefyldte korlinjer. I produktionen har Lars og Lyshænderne (?) haft det helt store arsenal af instrumenter i brug; akustiske, elektriske og elektroniske. De velplacerede guitarriff er oftest bærende, men længere nede i det detaljerede lydbillede finder man klokker, fløjter, synthesizers, strygere med mere, og egentlig undrer det mig lidt, at man gemmer så mange af detaljerne nede i lydbilledet og ender med så lidt vovet en produktion. Samtidig er det lidt en streg i regningen, at et af gruppens bedste numre, Me Me Me, allerede er udgivet i en marginalt bedre coverversion af Nikolaj Nørlund (på Crunchy Frogs jubilæumsplade).