Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / Live / Fredag d. 15-01-2010 kl. 12:54

Kim Larsen & Kjukken
Posten, Odense (turnéstart),
torsdag d. 14. januar 2010

Anmeldt af Kristoffer Kræn
Foto: Lasse Skytt
GAFFA
3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner
3 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Lune Larsen mangler kant og tænding

Der var lagt op til en folkefest i Odense. Kim Larsen, den lokale helt, der for år tilbage trodsede selveste København for at flytte til den fynske hovedstad, skulle lægge fynboerne ned tre dage i træk.

I en kort flugt fra virkeligheden håber man, at Kim Larsen stadig er rockmusiker. "Gad vide om han spiller noget Gasolin?" er et spørgsmål, der sidder som en djævel på Kim Larsens skuldre. For Kim Larsen er efterhånden en trubadur, der får Lars Lilholt eller Allan Olsen til at ligne Jimi Hendrix eller Robert Plant.

"Vi er i studiet i aften," fortæller Larsen og hentyder til, at koncerten skal udgives som album. Og det skal jeg da lige love for at de er, i studiet. Kontakten til publikum er stort set væk, og alle de nye sange flyder sammen i den samme spand af lidt sjove tekster tilsat banjo og monoton kedsomhed.

Fra Gasolin' og Rabalderstræde til solokarriere uden ballade
Man har det lidt ambivalent, når man skal til Kim Larsen-koncert. Manden er blandt de mest betydningsfulde musikere i dansk historie, og leverede med Gasolin' dansk rocks største succes. Så når man står og ser en af vort lille lands rockkoryfæer svinge med guitaren som en anden kandis-Johnny, er det lidt som at finde ud af, at julemanden lever, fordi han er i gang med at stjæle dine ting.

Han ligner sig selv fra dengang med Gasolin, bare med lidt mere måne. Noget han selv ironiserer over inden sangen "Mænd Med Måner," til publikums store fornøjelse. Jo, jo, Larsen har lune og er stadig en dygtig musiker.

Larsens nye sange er som udgangspunkt trubadurfortællinger fra det virkelige Danmark. "Botox & Silicone" og den førnævnte "Mænd Med Måner" er begge eksempler på tilforladelige tekster, der får trukket den samme melodi ned over hovedet. Den gennemgående banjo giver et fuldendt lydbillede, og det må man give Kim Larsen, han går hele vejen med sin trubadurlyd. Kim Larsen lyder, som han har gjort det i snart mange år. Forandret og pålidelig, formidler af danskheden på godt og ondt - men kedelig. Så var der mere substans i de nye "Bitter Frugt" og  "Hold Ud" og en enkelt fin børneballade "Uden For Døren".

Fra rockrebel til rygelovsrevser
Sætlisten indeholder 29 sange og en tepause. De "nye" sange som Larsen skulle præsentere, er i klar overvægt. Publikum virker bedrøvet over at se Kim Larsen flygte med patronfart fra det koncept, der gjorde ham Danmarksberømt. Snakken i salen overdøver flere gange musikken på scenen. Særligt når Kim Larsen holder sine politiske taler, falder pointerne til jorden. Nogle griner, men flere ruller med øjnene, da Kim Larsen forklarer sin holdning til rygeloven. Som om han ikke kunne finde noget bedre at brokke sig over.

Kjukken kan omvendt tage pippet fra den største skeptiker. Og de rullede da også over al modstand på Posten i går. Specielt Karsten Skovgaard er fantastisk, hvad enten han spiller banjo, guitar, keyboard eller synger "Joanna" i flot duet med publikum. Jesper Haugaard spiller bas og keyboard på samme tid, og lægger andenstemmen præcist og voluminøst.

En smuttur ned ad mindernes sti
Mod slutningen af koncerten lægger Larsen stilen om. "Det Bedste Til Mig Og Mine Venner", "Kvinde Min" og "Vend Kajakken" står som aftenens ubestridte højdepunkter. Publikum synger med, og Kim Larsen & Kjukken ligner næsten et rockband, som de står på scenen og skærer grimasser. Der er attitude og røg i kedlerne. Et ægte glimt af den gamle Larsen.

Tilbage er der nu kun at vente på, at Larsens live-album udkommer. Den skal nok komme til at sælge, og gøre mange folk tilfredse. Men mon ikke størstedelen stadig sukker, når de sætter en ny plade på, fra Danmarks luneste (rock)musiker. Larsen kan spille og synge, men underholde, det er noget, der ligger fortiden til.

 

Kim Larsen & Kjukken fortsætter til følgende byer. Alle koncerter undtagen Train 28. januar er i skrivende stund udsolgt:

15. januar 21.00
ODENSE
Posten
   
16. januar, 21.00
ODENSE
Posten
   
21. januar 20.00
AALBORG
Skråen/Nordkraft
   
22. januar 20.00
AALBORG
Skråen/Nordkraft
   
23. januar 20.00
AALBORG
Skråen/Nordkraft
   
28. januar 20.00
ÅRHUS
Train (Køb billetter via GAFFA Live)
   
29. januar 20.00
ÅRHUS
Train

30. januar 20.00
ÅRHUS
Train
   
5. februar 21.00
KØBENHAVN
Østre Gasværk
   
6. februar 21.00
KØBENHAVN
Østre Gasværk
(TV-optagelse)
   
7. februar 20.00
KØBENHAVN
Østre Gasværk
(TV-optagelse)

Tip en ven
12 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
godt, jeg ikke købte billet!
Koncerten får fem stjerner i Politiken og fem i EB. Så helt så skidt står det måske heller ikke til. Skidt står det derimod til for sproget i ovenstående anmeldelse. Den er propfuld af fejl, og prøv dog lige at høre brandere som denne: "(...)er det lidt som at finde ud af, at julemanden lever, fordi han er i gang med at stjæle dine ting."

Årh, hvad? Ta' den!

Synes det er en temmelig hård og også momentvis uretfærdig bedømmelse af gårsdagens oplevelse på Posten. Jeg må, som #2 henvise til anmeldelserne i EB og Politiken, som jeg synes er tættere på omend jeg nok selv var havnet på 4 eller 4,5 stjerner...

Jeg synes anmelderen hænger meget fast i fortiden og Gasolin. Larsens sange har gradvist bevæget sig over i et mere akustisk lydbillede med pletvise dryp af mere kantet rocklyd. Jeg synes derfor, at anmelderen har galt fat i præmissen for denne aftens koncert når han blandt andet skriver "gad vide om han spiller noget Gasolin".

Præmissen var klar på forhånd."Lydoptagelse af nye sange" stod der på billetten. Jeg må medgive, at publikum i perioder var lidt ukoncentreret og forfalt til snak med sidemanden. Men en del kom tilsyneladende også for folkefest og gamle klassikere selvom der altså netop denne dag var lagt op til noget andet...

Larsen kan til enhver tid banke en folkefest sammen, der er solid og tja - rocket - at alle andre på den danske musikscene ikke aner hvad der ramte dem. Men i aftes var formålet jo altså et andet.

Det er klart, at når man spiller samtlige 16 nye numre samme aften, så vil der være hittere og missere imellem. Normalt vil man jo præsentere en 6-8 sange fra en ny plade som folk endda har haft chancen for at høre på forhånd.

Jeg synes at der var en overvægt at fine numre blandt de nye sange og publikum reagerede da også pænt på mange af dem. Et par habile rocknumre, nogle fine små vise-agtige og afdæmpede sange og nogle lidt fjollede og mere revy-agtige sager, som jeg synes var de svageste led.

Men alt i alt en ganske fin aften i selskab med en Larsen i tophumør og et meget velspillende Kjukken. Også selvom Gaffas anmelder var kommet for at høre Gasolin.
Er nu heller ikke imponeret over anmeldelsen, og kan kun give #2 ret i den sætning om julemanden... Plat!
Hvis folk ikke kan holde kæft, er det jo lidt trist. For det er jo kendt at de koncerter skal bruges til evt udgivelse af nye numre. 16 numre ud 29 er nye, hvordan kan det blive til klar overvægt af nye sange? Vi er vel nærmere 50/50.
Jeg glæder mig til at se ham i Århus.
Kim Larsen kunne have anstrengt sig nok så meget, og alligevel vil Gaffa kun give ham en middelmådig anmeldelse. Fordi at de er så forudsigelige i hvad de kan li og hvad de ikke kan li. Død useriøst.
Det er vel efterhånden klart for alle der åbner øjnene, at Kim Larsen er over the hill. Man kan vælge at tage imod de skabeloner han skriver alle sine sange over - noget han også bliver kritiseret for i både politiken og Ekstra Bladets alt for flinke anmeldelser. Jeg synes at koncerten kunne presses op på 4 stjerner, men 3 er særdeles rimeligt. En anmeldelse er jo altid subjektiv, men betragtningerne i denne anmeldelse kan jeg følge. Ordspillet med julemanden, ja okay, den kan diskuteres, egentlig synes jeg det er et ret sjovt billede. Sproget er igennem hele anmeldelsen også ganske ganske fint. Men hey Klinax, du ved jo åbenbart det hele, men ikke at det hedder propFYLDT MED fejl. Tvivler på du kunne skrive en anmeldelse bedre. Peace out. Hans
#6, konsulter venligst din ordbog, inden du retter mig. Så vil du finde ud af, at det skulle du nok ikke have gjort.

Okay, jeg er i godt humør i dag, så jeg letter processen for dig: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=propfuld
Et er sikkert, og der er IKKE mange kunstnere af Larsens format (om der i det hele taget er nogen) der tør gå ud på en ny turné med over 50% nye sange.
I gud ved hvor mange år nu har Larsen spillet de samme sange om og om igen - for KUN at "please" gud ved "hvem" ??
jeg er en af dem der har været med siden Gas2 og må sige at jeg LÆNGE har ventet på dette udspil.
Ikke siden Fangel Kro i 1995 har han haft så mange nye sange på programmet.
Og i de andre anmeldelser får han 5 ***** ud af 6 mulige.
Som ALTID skal der gå lidt tid før nye sange fænger på samme måde som de gamle travere.
Larsen er langt fra over the hill... Modsat andre bands der spiller deres gamle numre om og om og om igen - kommer der konstant NYT fra hans guitar og blok.
Af hensyn til Shubidua vil jeg ikke nævne navne.... ;)
Tag nu i stedet at giv det en chance.
Det er aldeles modigt at gå ud med så mange nye sange, og samtidig meddele at er det godt nok så kommer det også på CD.
jeg selv havde gerne set Larsen spille 10 gamle fra hans bagkatalog, han og Kjukken ALDRIG har tidligere spillet LIVE.
Der er jo nok at tage af....
Slutteligt synes jeg at diverse anmeldere hænger sig for meget i, at han SKAL spille Gasolin numre.... Kim er Kim - Kjukken er Kjukken - Gasolin er et band der er opløst.

[Dele af dette indlæg er slettet af admin, fordi det overskred GAFFA.dk's forumpolitik.]
Er det ikke meningen at man skal lade dem kommentere der var til koncerten? Det var simpelthen under lavmålet det Larsen præsterede. Så kan man have været fan i mange mange år, det var stadig kedeligt. Det kan da godt være han er modig at tage nye sange med, men når man står og dør en lille smule hver gang han spiller endnu en ny og dødforudsigelig sang, skal man så stille sig tilfreds? Han prøver sindssygt meget, og han er flabet og det er dejligt at se på. Men den præstation han lavede torsdag, den var altså ikke god kære venner, uanset om i er forblindet af hans pladeudgivelser eller ej.
[Dette indlæg er slettet af admin, fordi det overskred GAFFA.dk's forumpolitik.]
Jeg hørte ham på Train igår og jeg syntes da klart det var til mere end 3 stjerner må jeg indrømme. Kim sang rigtig godt. (Stort set alle grinede af hans pointer) og bandet spillede meget tight.. jeg kan ikke se hvad mere der behøves?
Netop hjemvendt fra Østre Gasværks tredje aften (min første). Kedeligt.
Åh At Være En Høne var aftenens mest rockede nummer, og så er linjen lige som lagt. (Spændende dog at finde den frem igen.)
Al mulig respekt for konceptet om at indspille en ny plade på turné. Det kræver nosser. Men materialet er så altså heller ikke bedre end albums er flest; to-tre pænt gode numre (inden for Larsens aktuelle stil, like it or not), resten er langsommelig, ensformig tomgang med alt for mange banale tekster, godt trukket ned af Rosenstjerne bag trommerne.
Larsen er kendt for sine holdninger ude på venstrefløjen, men når han blander Afghanistan-krig, dårligt sundhedsvæsen, finanskrise og andre vægtige emner sammen med rygeforbud, så forplumres hans budskab.
Ærgerligt.

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.

Annonce

GAFFA Live

Kim Larsen & Kjukken
Fredag d. 17-02-2012 kl. 21:30
Train
Køb billet via GAFFA Live
Kim Larsen & Kjukken
Fredag d. 24-02-2012 kl. 20:00
Teaterbygningen
Køb billet via GAFFA Live
Kim Larsen & Kjukken
Lørdag d. 25-02-2012 kl. 21:00
Slagelse Musikhus
Køb billet via GAFFA Live
Kim Larsen & Kjukken - Kim Larsen & Kjukken - Ekstrakoncert
Torsdag d. 01-03-2012 kl. 21:00
Vega
Køb billet via GAFFA Live
Kim Larsen & Kjukken
Fredag d. 02-03-2012 kl. 21:00
Vega
Køb billet via GAFFA Live
Kim Larsen Og Kjukken
Lørdag d. 03-03-2012 kl. 20:00
Trommen
Køb billet via GAFFA Live
Kim Larsen Og Kjukken
Lørdag d. 16-06-2012 kl. 19:00
Amfiscenen
Køb billet via GAFFA Live
Kim Larsen & Kjukken
Fredag d. 10-08-2012 kl. 19:00
Skovdalen
Køb billet via GAFFA Live
Kim Larsen Og Kjukken
Lørdag d. 18-08-2012 kl. 20:30
Open Air på Lave Ridebane
Køb billet via GAFFA Live
Kim Larsen & Kjukken
Fredag d. 24-08-2012 kl. 20:00
Den Fynske Landsby
Køb billet via GAFFA Live