The xx
Store Vega, København,
lørdag d. 16. januar 2010
| GAFFA | 3 stjerner | |
| Læserne |
|
3,40 stjerner i snit (efter 5 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
The xx's karakteristiske intimitet var ikke-eksisterende, på trods af bemærkelsesværdig god optræden
Med "Crystalised" som det tætteste, The xx kommer på et varemærke, sneg den daværende purunge Londonkvartet sig lettere ubemærket ind på de fleste indiebloggeres top 10-liste anno 2009. Produktionen af "xx" er aldeles nydelig og ganske uden kanter at skære sig på, og lyden kun marginalt original. Men alligevel rammer debuten en nerve i genrens efterhånden godt mættede univers. Mest bemærkelsesværdigt er den ophøjede ro og intimitet, der præger både lyrik og lydbilledet – en egenskab, der samtidigt har størst sandsynlighed for at stå for fald på de skrå brædder.
For at besværliggøre det hele lidt mere var koncerten opgraderet til Store Vega, hvor et feststemt fredagspublikum havde taget plads. Stemningen og energien i lokalet gik ikke bandet over hovedet, og frem for at modarbejde publikum åbnede de ballet med det ellers oplagte ekstranummer "Crystalised". Over de næste cirka 25 minutter fulgte blandt andet "Islands", "VCR", "Shelter" og det tordnende bastunge "Fantasy". Og så var krudtet ellers skudt af. Dette markerede vendepunktet i koncerten, for efter de åbenlyse pleasere var 3/4 af publikum tabt til snak og fadøl.
Der var dog helt klart tale om et offer for omstændighederne, frem for en decideret misforståelse mellem band og publikum. Og hvis man som undertegnede nemt bliver distraheret af snak, men er for langsom til at nå de forreste rækker, var koncerten meget langt fra potentialet. Band og publikum genfandt kort hinanden i slutningen af det ordinære sæt, med "Infinity", nok primært grundet en stemningsmæssig identificering med Oliver Sims energiudladninger på ridebækkenet.
Det halvtynde Kyla-cover "Do You Mind" var den eneste egentlige påmindelse om ex-xx Baria Qureshis manglende tilstedeværelse, og derudover gjorde The xx præcist, hvad The xx skulle gøre. Bandet spillede på fineste vis op til forventningerne, men befandt sig ganske enkelt bare på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. En mandag aften i Lille Vega var uden tvivl endt anderledes, for på trods af bandets ubestridte kvaliteter som musikere og sangskrivere, viste det på pladen så geniale stemningsmæssige aspekt sig for skrøbeligt til denne fredag aften i Store Vega.
The xx spiller på VoxHall i Århus 16. januar. Koncerten er udsolgt.









16-01-10 01:47 | Besvar
16-01-10 07:16 | Besvar
16-01-10 08:34 | Besvar
the xx, havde klart haft fordelen af at spille i lille vega, hvor rammerne er mere passende for deres musik. de spillede et tight (og noget hurtigt - knapt én time) sæt. vi fik alle publikums pleaserne, men så ikke mere. 3 stjerner er passende.
16-01-10 09:26 | Besvar
Og så lige en stor tak til bandets medlemmer for at hilse på os i garderoben - meget jordnært :)
16-01-10 09:53 | Besvar
16-01-10 10:49 | Besvar
The xx leverede en super fed koncert, og det virkede virkelig som om, at de tog røven på publikum (især den barsnakkende del). Hvor folk normalt er vant til, at få forløsning, holdt the xx igen. Koncerten sluttede aldrig rigtigt, og en del af publikum blev da også hængende efter, at bandet havde forladt scenen.
Scene- og lysshowet passede utrolig godt til musikken, og er nok det bedste jeg har set, siden Bloc Party sidst gæstede Vega.
Jeg er dog enige i, at lille vega havde været passende til the xx. Men de gjorde fremragende alligevel.
16-01-10 15:29 | Besvar
16-01-10 19:53 | Besvar
Lyden var desuden Vega uværdig og for lav. Det var bare en stor grød. Publikum snakkede meget, men sådan som jeg så det, var det ganske enkelt fordi de ikke blev fanget af optrædenen. Det kunne man også se ved f.eks. nummeret Fantasy, hvor publikum pludseligt stoppede med at snakke, fordi der faktisk endeligt var noget der virkede for dem.
Jeg havde store forventninger, men jeg tror ikke jeg overdriver når jeg siger, at det desværre er en af de værste koncerter jeg nogensinde har været til.
16-01-10 21:40 | Besvar
Hvis de bare havde lavet en nogenlunde gengivelse af deres plade var jeg gået derfra med et kæmpe smil, men der var simpelthen så mange stykker der blev messet op.
Derudover vil jeg gerne formulere en sætning til alle de mennesker der stod rundt omkring mig og snakkede under koncerten, jeg ved bare ikke hvordan jeg skal formidle den uden den overskrider reglementet???
Fuck jer assholes!!! Eat shit and die!!!
New Look var awesome, fede beats skøn stemme..
17-01-10 00:22 | Besvar
17-01-10 00:28 | Besvar
17-01-10 11:19 | Besvar
Kan nogen her forklare mig hvorfor folk køber billet til en koncert for bare og stå og snakke uden at lytte?
Jeg fatter det ikke, især ikke i forhold til udsolgte koncerter hvor andre mere "dedikerede" lyttere ville gøre mere gavn, end de folk som (ja undskyld mig) ødelægger noget af oplevelsen for dem som rent faktisk gerne vil høre musikken - og der at ikke altid plads helt oppe foran scenen!
Og ja New Look var det mest kedelige jeg længe har set, en lokal dj havde været mere interessant!
17-01-10 14:49 | Besvar
17-01-10 15:07 | Besvar
New Look var ikke just spændende, men ikke desto mindre meget gennemførte i deres stil.. Lækre beats og en fantastisk stemme, fed opvarmning!
17-01-10 15:38 | Besvar
Der var også et tidspunkt hvor sangeren sang hvinende falsk - men givet, det må have været svært at finde tonen, da det kun var beats hun havde at læne sig op af.
På nogle punkter var jeg vildt imponeret - men andre steder det modsatte.
Jeg synes de havde været ideelle på et sted som Stengade (ja, det havde jo så ikke været muligt...)
Hvis de havde spillet der, så havde man været mere tilbøjelig til at tilgive dem deres mangler, og undskyldt dem med deres unge alder, og i stedet have fokuseret på potentialet i deres musik, som jo virkelig er stor - og man havde kunnet sige, at man så The xx inden de blev store, og spillede for et udsolgt Store Vega. Det blev så ikke tilfældet. Men det bliver stadigvæk spændende at se dem næste gang de kommer, om de er blevet bedre musikere.
17-01-10 16:46 | Besvar
18-01-10 19:57 | Besvar
Den lidt fesne afslutning med "You got the love" remixet i højtalerne forstod jeg ikke. Med et relativt kort et sæt, burde man da lige stable en live-version på benene!
19-01-10 21:46 | Besvar
Det jeg så uforstyrret oplevede af koncerten var skam meget fint. Havde tænkt meget over hvordan de ville håndtere sceneshowet, men det er trods alt meget intim musik, som ikke ligefrem ber om et vildt sceneshow. Jeg var fint underholdt, og syntes især Oliver Sim's scene prescence var fed.
Men New Look syntes jeg nu faktisk var bedre. Sangerinden havde en utrolig fed stemme (Det sidste nummer lød som en ung Whitney!), og så var det catchy som ind i helvede. Glæder mig til at høre mere fra dem.
22-01-10 11:33 | Besvar
Er det fordi folk har flere og flere penge mellem hænderne og tager til en koncert bare for at have været der?
Disse idiotiske koncertgængere er en pestilens over hele landet!
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.