White Pony galoperer fint derudad, og kun enkelte steder er der urent trav

White Ponys Pato Siebenhaar og Lasse Lyngbo har begge adskillige succeser bag sig, og på deres elektronisk eklektiske debutalbum får vi også flere potentielle hits. Der er Falling, som kombinerer disko-strygere, electrobeats og gode vokaler fra Land og Tobias K. Der er den altid skarpe Negash Ali, som imponerer på den sejt groovende, let Motownede The Chase. Generelt fungerer K Town Stomp fint, og det er klart en styrke hos White Pony, at de ikke er bange for at blande genrer. Klichéer er der mange af, men de er sat sammen på interessante måder. Enkelte steder falder vokalerne igennem, for eksempel på Ride Some, hvor Mike Doughty ikke imponerer, og det ufede Going Where The Sun Is Shining med dårlig Valby-engelsk vokal-assistance af Laid Back. Til gengæld er der masser af power i den electro-reggae-funkede Down At Jimmies og det fantastiske Old Dirty Bastard-cover Shimmy Shimmy Ya, som viser, at White Pony er bedst, når de kombinerer undergrunds-feststemninger med pop-sensibilitet.