Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

The Dolly Rocker Movement
Our Days Mind The Tyme

Bad Afro Records | Udkom 22. februar 2010
Anmeldt af Erik Barkman
GAFFA
3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner
3 stjerner
Læserne
6,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Afslappet australsk retro-rock på pæredansk pladeselskab

"Pushing Scandinavian Rock To the Man!" Titlen på Bad Afro Records' allerførste cd-opsamling fra 1999 opsummerede nydeligt forretningsfilosofien bag det lille københavnske pladeselskab, der siden har udgivet både Baby Woodrose, The Defectors og Setting Son. Med Our Days Mind The Tyme vover Bad Afro sig for første gang uden for Skandinaviens trygge rammer, og det forstår man sådan set godt. Australske The Dolly Rocker Movement er nemlig et ganske charmerende bekendtskab, hvor forsanger Daniel Poulters ængstelige vibrato forlener den tilbagelænede psykedeliske rock med en velkommen snert af desperation. Allerbedst er A Sound For Two, hvor en enkel melodi og et barokt strygertema mødes i meditativ vellyd. Så kniber det straks mere, når Dolly Rocker Movement i eksempelvis My Heavenly Way prøver kræfter med et mere fremadrettet garage rock-udtryk. De afslappede australiere savner simpelthen noget drive: Our Days Mind The Tyme cruiser konsekvent derudad i 2.-3. gear, og selvom bundniveauet er højt, lurer kedsomheden altid lige om hjørnet. Mest for de tålmodige.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.