GAFFA  TV

The Freudian Slip
Positive/Negative

CD, udkom mandag d. 22-02-2010 på 10.000 Records/Alarm Music
GAFFAs anmeldelse:
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne synes:
5,00 stjerner i snit (efter 2 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Ikke originalt, men et rocknostalgisk, forfriskende udspil i en psychindietronisk tid

The Freudian Slips debutalbum forventer jeg vil dele publikum og i grunden ikke blive den helt store sællert. Til det er Positive/Negative for larmende, vredt, mere negativt end positivt og hænger lidt for godt fast i alternative-genren fra 90'erne med en Cornell-vokal på toppen. Et udspil, som man med nostalgi og genkendelse hurtigt kan (gen)forelske sig i. Duoen, som består af erfarne Mikkel Benn og Noah Rosanes (eks-Monopol), gør op med laptoppens indtog med et setup bestående af 1 vokal, 1 guitar, 1 trommesæt, som der står i coveret. Det slipper kumpanerne af sted med på 12 kompromisløse, fortrinstvist hårdtslående rocknumre, hvor duoformatet får samme effekt som hos Snake & Jet's Amazing Bullit Band eller The Raveonettes' tidlige plader, hvor de få elementer i stedet giver plads til et målrettet musikalsk udtryk. Et udtryk med vægt på dyderne ved Rosanes' stoflige guitarsound, distortion og rumklang, mens det fremhæver Benns ekspressivitet bag tønderne. Og så giver Noah (søn af Tamra Rosanes) også lige et sjovt, selvironisk, freudiansk nik til sin musikalske opvækst i det flertydige bandnavn. Start med det tilsyneladende poppede track 1-2-3 og den tunge Why Can't I Follow Through.

Tip en ven
1 kommentar
De skal ses live!! Noah Rosanes kan virkelig spille spade...

Giv dit bidrag til debatten! Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik. Du skal blot vælge brugernavn og password samt angive din e-mail-adresse. That's it!

TRACKLIST
  • Noah Rosanes
  • Mikkel Benn