Mesterværk fra den amerikanske jazzguitarist, der optræder som solist og multiinstrumentalist
Pat Metheny er en af denne verdens mest interessante guitarister. Dét har han været i et par årtier, og hans nye album ændrer intet ved det forhold. Pat Metheny er og bliver en eminent jazzmusiker med en helt usædvanlig sans for kompositioner og improvisationer. Sædvanligvis skriver han selv sin musik, sædvanligvis forløser han den selv på guitar – med et større orkester bag sig. Og sædvanligvis er resultatet blændende. Men denne gang har han skåret ind til benet og skabt et mesterværk, hvorpå han selv indtager alle positioner – som komponist, instrumentalist (via computerstyret orkestrering "spiller han selv samtlige instrumenter") og producer. Orchestrion ligger i forlængelse af Pat Metheny Groups seneste udgivelser, og det vil sige, at musikken på én gang er melodiøs og enkel, kompleks og mangefacetteret. Pat Metheny har imidlertid bevæget sig ind i et mere tilbageholdt, stilfærdigt, søgende felt, som blot understreger hans kunstneriske kvaliteter. Orchestrion minder i en vis forstand om – og når næsten på højde med – Beyond The Missouri Sky, som Pat Metheny for 13 år siden indspillede sammen med Charlie Haden.











20-01-10 06:29 | Besvar
Det er højst besynderligt at du som anmelder ikke bider mærke i den lidt løjerlige mekaniske percussionlyd.
-og iøvrigt udkommer pladen først i næste uge!
20-01-10 15:03 | Besvar
22-01-10 16:38 | Besvar
http://www.youtube.com/watch?v=hIZ2Ldrr5ok
22-01-10 18:17 | Besvar
De bedste hilsner
Ole R. Svidt, redaktionssekretær, GAFFA
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.