Fremragende toer øger tilgængeligheden for alternativ psychpop

Yeasayers andet album er helt fantastisk umiddelbart og imødekommende i forhold til, hvad man kunne forvente sig af Brooklyn-kvartetten. Bandet kaster stadig rundt med svimlende mange små melodilinjer i et indforstået psych-/indiepop-udtryk, hvor produktionen får blæsere, Hammond-orgel, samples og kraftig efterbehandling til at gå op i en højere enhed med (verdens-)musikalske inspirationer fra Caribien, Mellemøsten, fransk elektro og afrotrommer. Første halvdel af Odd Blood følger pænt op på debuten All Hour Cymbals og singlen 2080 fra 2007 – specielt The Children, Ampling Alp og I Remember, som har strejf af både Flaming Lips og ikke mindst Animal Collective, som også er et Baltimore-født Brooklyn-orkester. Helt generelt er albummet væsentligt mindre pompøst og mere poppet, og det er måske Yeasayers tvivlsomme barbershop-baggrund, som gør dem i stand til at jonglere med psykedeliske r'n'b- og new wave-numre som O.N.E., den Depeche Mode-agtige Love Me Girl og gospel-nummeret Strange Reunions uden at tabe bolden? Odd Blood er utroligt spraglet og mærkeligt på en utrolig rar facon. Et fremragende virvar af et album.