Yeasayer
Odd Blood
Mute / Playground |
Udkom 8. februar 2010 | GAFFA | 5 stjerner | |
| Læserne |
|
5,50 stjerner i snit (efter 2 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Fremragende toer øger tilgængeligheden for alternativ psychpop
Yeasayers andet album er helt fantastisk umiddelbart og imødekommende i forhold til, hvad man kunne forvente sig af Brooklyn-kvartetten. Bandet kaster stadig rundt med svimlende mange små melodilinjer i et indforstået psych-/indiepop-udtryk, hvor produktionen får blæsere, Hammond-orgel, samples og kraftig efterbehandling til at gå op i en højere enhed med (verdens-)musikalske inspirationer fra Caribien, Mellemøsten, fransk elektro og afrotrommer. Første halvdel af Odd Blood følger pænt op på debuten All Hour Cymbals og singlen 2080 fra 2007 – specielt The Children, Ampling Alp og I Remember, som har strejf af både Flaming Lips og ikke mindst Animal Collective, som også er et Baltimore-født Brooklyn-orkester. Helt generelt er albummet væsentligt mindre pompøst og mere poppet, og det er måske Yeasayers tvivlsomme barbershop-baggrund, som gør dem i stand til at jonglere med psykedeliske r'n'b- og new wave-numre som O.N.E., den Depeche Mode-agtige Love Me Girl og gospel-nummeret Strange Reunions uden at tabe bolden? Odd Blood er utroligt spraglet og mærkeligt på en utrolig rar facon. Et fremragende virvar af et album.








31-01-10 11:28 | Besvar
31-01-10 12:15 | Besvar
07-02-10 18:24 | Besvar
08-02-10 09:58 | Besvar
08-02-10 11:51 | Besvar
08-02-10 15:43 | Besvar
Godt sovset ind i elektroniske virkemidler, men der mangler både kant og indhold.
Sangen "Grizelda" er nu meget fed:)
10-02-10 01:43 | Besvar
15-04-10 13:41 | Besvar
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.