Velspillet, energisk, men konceptuelt slidt næsten i stykker

Var det noget med en omgang politisk korrekt røvballecountry fra Los Angeles? I det af og til lidt smagløse USA lyder I See Hawks In L.A. som et forsøg på at bevise, at "the real America" også findes langs kysterne, og ikke kun i de mellemliggende stater. Og at denne slags musik ikke kun findes i Nashville, som bandet i omslaget kalder "Cashville, Assville". Hvis musikken så også bare havde denne snert af kant, men ak og ve, i så fald er den godt skjult bag de samme evindelige tematikker, de samme måder at stykke sange sammen på, kombineret med harmonier, der lyder, som de altid lyder i røvballecountry'ens slidte univers. Denne udgivelse samler diverse af gruppens fortræffeligheder fra det forgangne årti, men selv om musikken er velspillet og relativt energisk produceret, så sidder man tilbage med spørgsmålet om, hvorfor i alverden man skulle spilde sin tid på dette band, når der er så voldsomt mange i dette krydsfelt mellem John Fogerty og Johnny Cash, der løfter opgaven så meget bedre?