En god idé, men den forkerte stemme
Jeg havde ikke lige set for mig, at en dansksproget "hyldest" til Depeche Mode ville lyde så meget som Mikael Simpson. Den kølige trommemaskine står meget alene med vokalen, og synths'ne er mest brugt som effekt i mange af numrene. Det havde været en god idé, hvis stemmen var noget stærkere. Lige nu har den slet ikke pondus nok til at holde sangene i så enkle arrangementer, og det er en skam, for det klæder egentlig numrene at være så tilbageholdte. Der er ti numre på demoen, og der bliver holdt en høj standard, med en måske lige lovlig homogen lyd. Det er den samme trommemaskine og baslyd på de fleste af tracks'ne, og meget de samme typer pads og smålyde. Og det er noget af det nemmeste at komme uden om, når man arbejder på computer. Dér kan det godt undre, at Jørgen ikke har haft mere lyst til at prøve nogle flere ting af. Dér kunne et par ekstra ører måske have været en god idé, til at udpege, hvor de bedste idéer og de ikke nær så gode af slagsen er.







Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.