Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Marie-Louise Munck
The Birds Fly Up

Playground Music / Morningside Records | Udkom 15. februar 2010
GAFFA
5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner
5 stjerner
Læserne
4,67 stjerner i snit (efter 3 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.
  WiMP   iTunes    Spotify

Sangfuglen Munck letter og flyver højt på smuk, vemodig solodebut

Efter en stribe udgivelser med gruppen Amstrong og duoen Antenne er Marie-Louise Munck aktuel med sit første soloalbum. Et album, hvor hun rendyrker den skønhedssøgende melankoli, hun i forvejen har flirtet heftigt med i de to førnævnte grupper. The Birds Fly Up består af den ene dybt smukke, vemodige sang efter den anden i et lavmælt, intenst, ofte trommeløst udtryk præget af klaver, akustisk guitar og violin, som eksempelvis den drømmende New Love Begins og den rørende Dad Is Dead. Tristessen bliver dog afbrudt af enkelte mere vrede, elektriske, stærke sange som Rest og Reveal Yourself. Det hele bliver holdt sammen af Marie-Louise Muncks æteriske, længselsfulde og meget flotte stemme, der ligesom stemningen giver visse associationer til navne som Beth Gibbons og Muncks søster Camilla (Munck//Johnson) – og er på samme høje niveau. The Birds Fly Up er en sand lise i en kold tid og sætter Marie-Louise Munck i relief som en af Danmarks smukkeste sangfugle.

Tip en ven
3 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:
0
beautifull
0
Ekstremt godt album.
0
En rigtigt godt album. Ddejligt anderledes fornyende.

Log ind for at kommentere.