
Susan Boyle
I Dreamed A Dream
| GAFFAs anmeldelse: | 5 stjerner | |
| Læserne synes: |
|
4,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Det skotske fænomen fra Britain’s Got Talent pladedebuterer med bravour
Hun tog England med storm, da hun i april 2009 deltog i tv-programmet Britain's Got Talent. Dels fordi hun var midt i fyrrerne, erklæret "gammeljomfru" og mest af alt mindede om en tumpe. Dels fordi hun sang som en engel! Netop dét skisma tog i dén grad røven på England. Og nu – mange måneder senere – er hendes debutalbum her så, og undertegnede må erkende, at Susan Boyle er intet mindre end eminent. Det skotske fænomen har en stemme, som er så ren, så ubesværet, elastisk og fin, at man ikke skulle tro det muligt. Sine steder minder hun om Sissel Kyrkjebø. Sine steder tænker man, at hun er en kvindelig pendant til Josh Groban. Da hun på albummet I Dreamed a Dream – der, som titlen antyder, rummer Les Misérables-nummeret, som hun fik 2. pladsen i tv-programmet med – oven i købet fortolker numre, som både er godt arrangeret og produceret, lægger hun sig automatisk i overhalingsbanen: Efter bare en uge på det amerikanske marked havde hun forståeligt nok solgt 700.000 eksemplarer – alene over there. Hendes versionering af eksempelvis Rolling Stones' Wild Horses, af Alcazars Who I Was Born To Be og af Madonnas You'll See er – med hele strygerudtrækket – simpelthen mainstream materiale, og vel at mærke af den fede slags.
-
Band Of Horses og FigurinesVoxHall, Århus (Live)
-
Ozzy OsbourneMessecenter Herning (Live)
-
Arcade FireTempodrom, Berlin (Live)
-
VengaboysRidehuset, Århus (Live)
-
The DeSoto Caucus feat. Howe Gelb, Agnes Obel og Mark LaneganVoxHall, Århus (Live)
-
Jimmy EdgarXXX (CD)
-
ImagoElectric Boogie Cannibal (Demo-cd)
-
TarasDemo (Demo-cd)
-
Katy PerryTeenage Dream (CD)
-
Lars H.U.G.Train, Århus (Live)

Giv dit bidrag til debatten! Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik. Du skal blot vælge brugernavn og password samt angive din e-mail-adresse. That's it!