Slaraffenklang
VoxHall, Århus

Er der to grupper i dansk musik, der står sammen, er det Efterklang og Slaraffenland. Slaraffenland udgiver plader på det Efterklang-drevne selskab Rumraket, musikere fra Slaraffenland har medvirket på udgivelser med Efterklang, og de to grupper har turneret sammen. Tilbage i 2008, på Sono Festival i Rødovre, gav de to orkestres medlemmer koncert sammen som mutant-bandet Slaraffenklang, og nu er det så taget på landevejen til to koncerter i Århus og København.

Musikalsk er der da også fællestræk mellem Efterklang og Slaraffenland. De har begge en forkærlighed for korarrangementer, blæseinstrumenter og en blanding af rockede og elektroniske elementer, om end Slaraffenland er lidt mere udadvendte og tempofyldte end de mere sfæriske og eftertænksomme Efterklang. Efterklang bruger desuden ofte strygere og flerstemmige vokalharmonier fra både mænd og kvinder, mens Slaraffenland som regel (men ikke altid) dyrker det unisone herrekor.

I aftenens anledning var der uddelt programmer, så publikum kunne se, hvad sangene hed, og hvilken sammenhæng de stammede fra, men Slaraffenklangs medlemmer - primært Efterklang-sanger Casper Clausen og Slaraffenlands trombonist med mere Niklas Antonson - var nu også flinke til at oplyse det fra scenen. Sætlisten bestod af nogenlunde lige dele sange fra Efterklangs og Slaraffenlands respektive bagkataloger, inklusive et par mash-ups af en Efterklang- og en Slaraffenland-sang.

Lineuppet på scenen bestod det meste af aftenen af ti mennesker: en forsanger med tilhørende elektronisk drumpad, tre guitarister, hvoraf den ene til tider også spillede tværfløjte og den anden saxofon, tre keyboardspillere, hvoraf den ene ofte også spillede trombone, og den anden på et tidspunkt hev en blokfløjte frem, to trommeslagere, hvoraf den ene hyppigt også betjente en trompet, og endelig en bassist. Hovedparten af musikerne sang desuden kor.

Rendyrket vellyd

Scenen var med andre ord fyldt godt ud, og hos mindre erfarne musikere kunne dette musikalske sammenskudsgilde let være resulteret i en voldsom gang rod, men hos Slaraffenklang var der dømt ren vellyd, da supergruppen lagde ud med "Echo Wave", et aldrig indspillet Efterklang-nummer, som - i hvert fald i denne version - hører til i deres mere energiske afdeling. Herefter var det tid til et mash-up af Slaraffenklangs "Long Gong" og Efterklangs "Mirador", hvor passager fra de to sange umærkeligt flettede sig ind og ud mellem hinanden. Senere fik vi Slaraffenlands "Meet And Greet", hvor sangens første to vers og omkvæd blev spillet af Slaraffenlands medlemmer, mens mellemstykket og outroen blev fremført af Efterklangs ditto.

Senere byttede de to grupper sange, således at Slaraffenlands medlemmer alene på scenen spillede deres - lidt mere rytmisk hårdtpumpede - fortolkning af Efterklangs "Cutting Ice To Snow", inden Efterklang kom ind, sendte Slaraffenland ud i kulissen og fremførte deres "Postcard", i en lidt mere skrabet og melankolsk udgave end originalen. I øvrigt var det første gang, at Efterklang optråde med et covernummer, mens Slaraffenland tidligere både har fremført og udgivet fortolkninger af A-has "Take On Me" og Radioheads "Paranoid Android" - "vi har også et balle-band", som de drillende fortalte.

Herefter blev det tid til endnu et mash-up, nemlig af Slaraffenlands "Falling Out" og Efterklangs "Mirror Mirror". Sidstnævnte sang optræder i sin originaludgave på Efterklangs kommende tredje album, "Magic Chairs", der er på gaden 22. februar. Et album, som er lidt mere uptempo og umiddelbart melodiøst end gruppens tidligere udspil, og dermed en anelse tættere på Slaffenlands udtryk. Måske derfor fungerede de to sange fortrinligt sammen.

Uproblematisk gik det også, da Slaraffenland og Efterklang på skift spillede tema og vers i Efterklang-sangen "Friend Formations", endnu en ikke-indspillet Efterklang-sang i den hurtigere afdeling. Og så lukkede og slukkede de i skøn samklang med Slaraffenlands smukke ballade "Away" med fællesklap med det ganske talstærke publikum, flotte vokalharmonier og skønne blæsere.

Efter voldsomme klapsalver blev Slaraffenklang hevet ind på scenen til et ekstranummer, som i sagens natur ikke fremgik af det trykte program. Sangen var derfor en overraskelse, og det blev til et af Slaraffenklangs erklærede forbilleder i mash-up-genren, nemlig Queen og David Bowies "Under Pressure" med den velkendte pumpende basgang, som Vanilla Ice samplede til "Ice Ice Baby". En sang, som satte gang i feststemningen i salen, og derfor sluttede Slaraffenklang med et veritabelt klimaks.

Med andre ord var der dømt musikalsk Slaraffenland denne aften fra to fremragende, hypermusikalske grupper, som er fortrinlige hver for sig, og som også er storartede sammen. De må meget gerne lave et album sammen, eller i hvert fald et live-album. Gerne med tilhørende dvd.

Slaraffenklang spiller i Koncerthuset 24. januar. Koncerten er udsolgt.