Anmeldelse / Live / Lørdag d. 30-01-2010 kl. 08:34

Sanne Salomonsen
Portalen, Greve (turnéstart),
fredag d. 29. januar 2010

Anmeldt af Maria Therese Seefeldt Stæhr
Foto: Poul Rasmussen, www.sågerne.dk

GAFFA		5 stjerner
Læserne		5,50 stjerner i snit (efter 6 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Startskuddet har lydt. Sannes tour er i gang, og det tegner godt. En nervøs, men toptunet Sanne indtog sammen med sit skønne band Portalen i vanlig ægte og ærlig stil.

Sanne er et ikon i dansk musik. Ikke kun for trofaste fans, men helt generelt. Som sangerinde og kunstner har hun igennem mere end 30 år bidraget med sange i forskellige genrer, forskellige sprog og i forskellige konstellationer, oftest med et yderst positivt udfald. Og det lægger et pres. Et pres, hun i efteråret ikke var bleg for at erkende, da hun drog på en lille mini-tour, som opvarmning for den "rigtige" tour, der blev skudt i gang denne fredag aften i Portalen i Greve

Lige på og hårdt
Med cirka et kvarters forsinkelse (der mestendels skyldtes garderobefolkets travlhed med at få bakset flere hundrede polarjakker på bøjler) gik aftenens hovedperson på scenen – for hvad skal man med opvarmning, når man selv kan starte festen?! Og således blev Sannes fest sparket i gang, med det nummer, der nok beskriver sangerindens livssyn allerbedst: "Hel Igen".

For det er i den grad sådan, hun lever. I hvert fald på scenen. Hendes glæde og taknemmelighed vælter ud over scenekanten og hele vejen ud i de yderste hårstrå på alle, der er til stede, men der er intet påtaget over det. Det er så ægte, det kan blive. Og den energi sat sammen med hendes stemmemæssige topform gør, at det virkelig er en fornøjelse at være til hendes koncerter.

Flossede nerver?
Nuvel – der var et par smuttere i ny og næ. Et par tekstpassager, der endte i noget volapyk, og usikkerheder omkring enkelte sanges former og/eller opbygning, men det er den første koncert i en lang række, og set i det store hele er det skønhedsfejl. Småting, som måske kun bemærkes af den mest trofaste Sanne-fan, og som efter alt at dømme skyldtes en meget nervøs rockmama.

For ja! Sanne var nervøs! Det var tydeligt, at det at være tilbage "on the road" er en meget stor ting for hende, og at en hel koncert stadig er lidt hårdt. Af den grund er der med garanti plantet et voldsomt forventningspres om at kunne levere det ypperste – ikke kun fra publikums side, men helt sikkert også fra Sanne selv.

Bandet – den trofaste støtte
Samtidig var det egentlig ret charmerende, at en sitrende nervøsitet kan ramme en så erfaren og professionel sangerinde som Sanne. Det giver blot endnu mere følelse af, at hun virkelig mener det – og ikke tager noget for givet. Og det gælder også, når talen falder på hendes fantastiske band, som hun trygt og roligt kan læne sig op ad. Der er intet overladt til tilfældighederne, men der er stadig plads til leg – som for eksempel når de to guitarister battler i en solo.

Ud over synligt at nyde hinandens og Sannes selskab, er der også tale om et hold musikere, der er vanvittig stærke hver for sig, og sammen fungerer de rigtig, rigtig godt. Alle breaks er stramme som bare f....., bas og trommer groover så smooth og lækkert, og nå ja, så kan de alle seks selvfølgelig også synge det lækreste kor – bare for at give det et sidste pift. Resultatet bliver en levende koncertoplevelse, der ikke kun varierer dynamisk, men også klangligt, og det holder opmærksomheden fanget.   

Genkendelsens glæde
Men variationerne er også at finde i det musikalske, for noget af det, Sanne virkelig er god til, er at forny sig. At være opdateret på tidens lyd og stil – uden at miste "Sanne-effekten". På den måde har alle numre en perfekt genkendelighed, men med et twist. Og det kan ligge i en uventet vocodersolo som i "Feel Like A Woman", top-tjekkede (og uventede!) breaks, groovy blues-licks, velplacerede vokale improvisationer fra Sanne eller noget helt andet.

Og ét er sikkert – Sannes stemme er fuldstændig i top. At Sanne og band så havde et lidt svært publikum i Greve, er en helt anden sag. Der er ingen tvivl om, at stemningen var rigtig god, men det var de tidlige fans, der var dukket op, de der fulgte Sanne i firserne. Og det var derfor også de numre, der fik den bedste respons, og det lagde af og til lidt en dæmper på publikumsfesten - især når det gjaldt 2000'ernes engelske numre.

Sanne giver stadig Precious Moments
70 minutter, en hel stribe hits og en skøn og livgivende musikalsk oplevelse senere var det blevet tid for holdet at slutte, og de kan godt være glade. Der er lagt i ovnen til en meget vellykket tour, med koncerter, der ser ud til at byde på nye detaljer hver aften, og, nok allerede fra koncert nummer to, på en mere rolig sangerinde, der i forbindelse med sidste ekstranummer sagde: "Jeg har været SÅ nervøs! Men nu er jeg meget glad og meget, meget lykkelig! Tusind tak!" Sanne – det er os, der takker!

Se Sanne Salomonsens turnéplan på GAFFA Live