Dobbelt op på sortsynet fra en underdrejet sangskriver

Den københavnske sanger og sangskriver Ivan Nio har ikke fået det synderligt bedre siden sidst. Her på hans 4. soloalbum graver han sig dybt ned i sine tunge sange. Antipode er ekstrem introvert i sit musikalske udtryk. Måske er det derfor, at Ivan Nio har valgt at udgive dobbeltalbummet på vinyl, så man til perfektion kan fange de let skrabende sange.

Ivan Nio synger med en dyster gravrøst i en række sange, der hovedsageligt akkompagneres af hans akustiske eller elektriske guitar. Helt nøgent og råt i den akustiske afdeling, mens det syrer noget ud, når han sætter den elektriske guitar til. Mest tilgængelig er Ivan Nio, når han også sætter en rytmesektion på sine sange, men det holder han sig helst fra.

Ivan Nio har sine kvaliteter som røsten fra den dybe undergrund. Han kan ramme en ganske uhyggelig tone, men samtidig er han en omvandrende selvmodsigelse. Han spiller og udgiver nemlig musik, der på ingen måde byder lytteren indenfor. Snarere tværtimod bliver man bedt om at holde sig langt væk.