Machine Head
Store Vega, København,
onsdag d. 3. februar 2010
| GAFFA | 5 stjerner | |
| Læserne |
|
5,89 stjerner i snit (efter 9 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Mesterlige Machine Head
Den californiske kvartet Machine Head satte endnu engang en tyk streg under, at de er i suveræn særklasse live.
Ja, det kan godt være, at frontmand Rob Flynn bruger en masse billige tricks såsom at sige "skål" og "tak", men det virker bare ægte, og alene det, at han gør sig umagen, viser bare, at Machine Head altid har været et band, der er i øjenhøjde med de fanatiske fans.
Snoop Dogg gør det også, når han besøger landet, men det klinger bare mere hult, når rapperen står og fortæller, at man er verdens bedste publikum med punchlinen: "I love you all Rosklide."
Det var da også noget af en heltemodtagelse, bandet og deres seneste album "The Blackening" fik onsdag aften i aften, for der var ikke gjaldet mange thrash-toner gennem højttalerne, før der var circle pits og crowdsurfing i det ellers så pæne koncertsted.
Energien og spilleglæden var som altid helt uforlignelig, og selv om det er bandets tredje besøg i landet inden for kort tid, så skreg den sortklædte masse med i en sådan grad, at Robb Flynns stille passager enkelte gange druknede i ølskrål fra salen.
Aftenens sætliste var for en gang skyld udvidet lidt i forhold til kvartettens tidligere besøg på Roskilde og i KB Hallen, så de forvænte fans fik serveret gamle, træfsikre tonsere som ""Block" og Spine", der er hentet fra bandets to første albums, det stilsættende "Burn My Eyes" og "The More Things Change".
Enkelte numre fra den meget omdiskuterede og delvist forhadte "The Burning Red" havde også sneget sig ind i aftenens sæt, men bandet kunne med fordel havde sløjfet sløje numre fra den plade som "Exhale The Vile" og i stedet brugt tiden på de mange andre klassikere, som bandet har samlet i bagkataloget efter 15 år og seks studiealbum.
Spilleglæden og energien er dog aldrig til at tage fejl af, og publikum fulgte trofast med, mens maskinen tromlede af sted. Især numre fra den seneste skive "The Blackening" blev godt modtaget på Vesterbro, og som blåøjet tilskuer kan man ikke andet end at blive imponeret af trommeslager Dave McClains evner på gryderne.
Det er lige præcis sådan, en dobbelt stortromme skal håndteres, og sammen med bassist Adam Duce lagde de to en stenhård bund under gruppens træfsikre arsenal af hårdtslående heavy-parader.
Som altid var det klassikeren "Davidian", der truede med at hamre Vegas balkoner til pindebrænde og lukkede en fænomenal metalfest, hvor Machine Head endnu engang beviste, at de live altid holder et imponerende højt niveau.
Det har tre års tour endnu ikke lavet om på, men det bliver interessant at se, hvordan bandet finder energi og inspiration til at smutte direkte i studiet efter denne turné, som Robb Flynn lovede publikum.









04-02-10 15:54 | Besvar
Overskuddet var nemt at spore i deres øjne, og det viste bare at de virkelig nød at spille...
Og Hatebreed leverede en fanden-i-voldsk god opvarming, med masser af smadder hardcore ... !!
Dog savnede man lidt nogle sange fra Machine Head, som Ten Ton Hammer, Descend the Shades of Night og Wolves ... Men ellers mega fedt... 5 stjerner herfra ... !
04-02-10 15:55 | Besvar
Sikke en spilleglæde og sikke en sætliste!
6 stjerner herfra!
04-02-10 16:47 | Besvar
04-02-10 16:50 | Besvar
04-02-10 21:27 | Besvar
04-02-10 23:10 | Besvar
04-02-10 23:56 | Besvar
05-02-10 10:43 | Besvar
At se hele koncerten dels foran scenen og dels oppe bag Dave McClains tønder var uforglemmeligt! Han er ubetinget én af de største metal-trommeslagere. Måske var der også nogle årvågne publikummer, der så ham kaste en knækket stik ud på siden af scenen for derefter at gribe den nye stik, og så bare spille videre, som intet var hændt! DET er klasse ;o)
6 stjerner herfra :o)
05-02-10 15:04 | Besvar
05-02-10 16:17 | Besvar
Kan det virkelig passe, at Vega har curfew kl.22 på hverdage???
Gik glip af Bleeding Through og det halve af Hatebreed, ÆV!
05-02-10 21:41 | Besvar
Der var et band som ikke mødte op. Undrede mig os lidt, men det gik over så snart Machine Head spillede op... :D
Hatebreed var vaneligt hammerfede, også med forsangerens små fesne karatespark til slut ;p
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.