Anmeldelse / Live / Lørdag d. 06-02-2010 kl. 11:45

moi Caprice
Posten, Odense,
lørdag d. 6. februar 2010

Anmeldt af Kristoffer Kræn

GAFFA		4 stjerner
Læserne		4,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Storladne moi Caprice tog Odense på tur blandt stjernerne

Det er egentlig svært at se, hvad der afholder moi Caprice fra at bryde igennem til danskerne. Selv efter fire veludførte studiealbum står bandet fra Nordjylland stadig som et mellemspil i den danske musikhistorie. Men når de indtager scenen, alle klædt i sort, og starter deres drømmende indiepop, er det som at se verden gennem et kaleidoskop i mørke nuancer. Ingen lyder præcis som moi Caprice. På en gang progressiv og tilbagelænet, melankolsk og munter.

Bandet er denne gang på turne mellem pladeudgivelser, og det har givet plads til at please publikum. De fire nordjyder har således bedt sine tilhørere om at hjælpe dem med at samle deres sætliste.

Det er noget, som flere af de fremmødte odenseanere uden tvivl har benyttet sig af. Sætlisten er et hitmarathon, og hver sang bliver mødt med begejstring fra de cirka 200  fremmødte.

Fede nærværende fans
moi Caprice er et band med en stabil og loyal fanbase. Det ser man tydeligt, når man kigger ud over publikum. Nogen danser, andre nøjes med at svinge hovederne i takt, men alle synger med. Det er en pris, man kan tilskrive Michael Møller, den energiske forsanger, der med personlige anekdoter og det charmerende udtryk, han smider ud over scenekanten, står for at sparke gang i publikum. Både på synth, western-guitar, mundharmonika og i sin sang er han stabil og teknisk overlegen.

"Sidst, vi spillede i Odense, måtte de slæbe os ud fra Boogies (odenseansk musikcafé, red.), da de lukkede," fortæller Michael Møller og fortsætter: "Vi skal også ud og drikke et par øl i aften, hvis I skulle være interesserede." Jo, moi Caprice virker til at nyde den intime stemning og deres fans' nærvær.

Bandet mangler puls
I kontrast til energien i Michael Møller står den stationære performance, som de to guitarister Jacob Funch og David Brunsgaard leverer. Det er ikke meget indlevelse, der kommer fra den front, og man føler sig næsten henkastet til en folkeskolekoncert, når man ser, hvordan de står som støtter og kigger ned på deres instrumenter. Overordnet rykker det en smule på helhedsindtrykket. Heldigt for moi Caprice, at både bassist Jakob Milling og trommeslager Casper Hansen er fyldt med attitude og angrebsiver. Det er også vigtigt at sige, at de to guitarister spiller præcist og stramt, pulsen er bare ikke til stede.

Potpourri af pophits
Sætlisten var en blendet prøve på moi Caprices fire første album. Vi fik både hits som "Drama Queen" – tidligere ugens uundgåelige på P3 - og "The Town The City", begge fra "The Art of Kissing Properly fra 2006. "To the Lighthouse" fra "You Can't Say No Forever" for 2005 var et af de musikalske højdepunkter, sammen med det første ekstranummer, "For Once In Your Life Try To Fight For Something You Believe In". Her dansede odenseanerne varme i de vinterkolde ben.

Derudover fik vi et dejligt tilbageblik til 2003, hvor moi Caprice kom med deres første studiealbum "Once Upon a Time in the North". "Riding in Cars With Girls" blev spillet for første gang, siden bandet startede deres første turne, og det var naturligvis noget, publikum tog imod. "Girls in the Trees" fik endvidere lov at afslutte koncerten.

Udover det måske lidt for sløve åbningsnummer, "Windmills", fra det nyeste album "We Had Faces Then," var der både gang i publikum og Michael Møller.

Roskildeværdig indierock
Det grandiose lydbillede, som moi Caprice så drømmende maler, blev suppleret udmærket af en tilforladelig lyd på Posten. Der var enkelte svipsere, hvor især bassist Jakob Milling lød indelukket og mudret, men det var små passager, der blev rettet fint til. Bandets drømmende lyd blev understøttet af en rungende klang, som hev både guitarer og synth op på et niveau, hvor de er tro mod den lyd, som kun moi Caprice udtrykker.

Man føler virkelig, at moi Caprice har fortjent en plads i den danske musikhistorie. Med en smule mere energi fra andre end Michael Møller kunne deres livepræstation, som deres plader, være et skud indiepop mod stjernerne. Det er en skam, at de er født i et land, hvor man skal vinde X Factor for at sælge plader. Indtil videre virker bandet dog godt etableret i periferien af den danske scene. Selvom der ikke kan være nogen tvivl om, at bandet kunne befinde sig endog virkelig godt på en scene i Roskilde til juli. Måske Roskilde Festival vil gøre en undtagelse og afvige fra devisen om, at deres bands skal være pladeaktuelle. Vi er nogle, der håber.
 

moi Caprices koncert fortsætter til følgende byer:
6/2 Forbrændingen, Albertslund
 
11/2 Godset, Kolding
12/2 Voxhall, Århus
13/2 Fermaten, Herning
 
18/2 Vega, København

Billetter til koncerterne kan findes via GAFFA Live