Stefano Bollani / Jesper Bodilsen / Morten Lund, Dronningesalen, Det Kgl. Bibliotek, København, Vinterjazzfestival

Stefano Bollani / Jesper Bodilsen / Morten Lund: Dronningesalen, Det Kgl. Bibliotek, København, Vint

Anmeldt af Ivan Rod | GAFFA

Stefano Bollani blev for alvor opdaget af det danske publikum, da han i 2002 optrådte i den sekstet, som Enrico Rava etablerede, da han skulle modtage den danske Jazzpar Pris. Bollani selv opdagede ved samme lejlighed, at der var danske jazzmusikere, han kunne noget ekstraordinært med. I Jazzpar-sekstetten var nemlig bassisten Jesper Bodilsen og trommeslageren Morten Lund. Sammen med dem etablerede Bollani en trio, der naturligt nok fik navnet Stefano Bollani Trio. Og siden har de tre udgivet tre anmelderroste album og turneret flittigt i Europa.

Lørdag aften gæstede de København igen-igen. Denne gang som led i den landsdækkende Vinterjazzfestival. Besøget var det første efter udgivelsen af det seneste album, Stone In The Water, der som noget bemærkelsesværdigt udkom på det hæderkronede tyske label ECM. Dét i sig selv var et kvalitetsstempel forud for koncerten. At dømme efter billetsalg og foromtale af koncerten knyttede der sig da også store forventninger til trioens besøg. Og forventningerne, de blev - at dømme efter publikums reaktioner under og efter koncerten – indfriet. Koncerten var både teknisk og kunstnerisk i top. Og underholdningen ligeså.

37-årige Bollani er et ret usædvanligt menneske, der i en og samme person rummer en musikalsk ekvilibrist og en gudsbenådet humorist. At se og høre ham på scenen, er som et se og høre en Michel Petrucciani og Victor Borge forenet i en og samme person, der af ydre minder om en Roberto Begnini, efter et elektrisk stød. Håret står uregerligt op fra hans hovedbund, kroppen er præget af uro, men musikken – den er så samlet og hel, dynamisk og vidtfavnende, boblende og brillant, rutineret og moden. Og vidner om, at pianisten og humoristen har hjemme både i den klassiske og den rytmiske musik. Bollani er helt åbenlyst en dedikeret og dygtig musiker, præget af overskud, nonchalance og trang til at drille – midt i seriøsiteten og spilleglæden.

Størstedelen af materialet til aftenens koncert var hentet fra Stone In The Water. Så overraskende var det ikke, at Bollani i en overgang mellem to numre, lige slog tonerne an til Deep Purples Smoke On The Water. Eller at han henvendt til publikum sagde: "Hvis I kan lide musikken, så køb cd'en udenfor bagefter. Og hvis I ikke kan lide musikken, så køb alligevel cd'en, for musikken på den er helt anderledes."

Anderledes eller ej. Det, der kendetegnede trioens samspil i Dronningesalen, var en smidig, flydende og gennemført musikalitet, kombineret med en udtalt humor og et løbende drilleri, som aldrig kammede over. Bollani har i et interview om samspillet i trioen sagt: "Vi diskuterer aldrig, hvordan vi skal spille et stykke musik. Der er en fælles forståelse for, at måden, hvorpå vi spiller sangene, sommetider kan være vigtigere end selve materialet. Alle i gruppen er altid fokuseret på den samlede lyd. Dét er mit ideal for samspil i jazzgrupper." Netop dét stod klart denne aften, hvor et eminent, dynamisk og dragende klaverspil blev kombineret med et fint, kantet og lydhørt trommespil og en balancerende bas, der holdt sammen på det hele.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA